Savner du overblik over dit forløb og gode råd til at finde vej i sundhedsvæsenet? Så er der heldigvis støtte og hjælp at hente. Her er en oversigt over nogle at de tilbud, du kan benytte.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Har du svært ved at finde rundt i sundhedsvæsenet?

Er du frustreret over lang ventetid, stor rotation blandt sundhedspersonalet eller mangel på klare svar?

Så har du – desværre – samme oplevelse som rigtig mange andre hjertepatienter.

Ifølge Hjerteforeningens landsdækkende undersøgelse ”Livet med en hjertesygdom” er der mange områder, hvor sundhedsvæsenet kunne optimeres.

I undersøgelsen spurgte vi 10.000 hjertepatienter og pårørende om deres oplevelser i sundhedsvæsenet og fandt bl.a.:

  • Knap 19 procent oplevede, at der ikke var en læge eller en sygeplejerske, der havde overblik over deres udredning/behandling.
  • Hver tredje hjertepatient har oplevet mindst én fejl eller utilsigtet hændelse på sygehuset eller hos egen læge.
  • Omkring halvdelen fik ikke information fra sundhedsvæsenet om mulige følelsesmæssige reaktioner hos dem selv eller deres pårørende.
  • Hver fjerde hjertepatient fik ikke information om, hvad de selv kunne gøre for at få det bedre, og hver femte fik ikke information om, hvor de kunne henvende sig, hvis de fik det værre.

Og endelig fik hver tiende hjertepatient ikke information om, hvilke undersøgelser og behandlingsforløb, de skulle igennem.

5 gode råd til samtalen

Det er alt for mange.

Hjerteforeningen har derfor samlet en lang række gode råd og redskaber til dig, der er faret vild i sundhedsvæsenet.

Vi prøver her at guide dig til, hvordan du får overblik over dine rettigheder, hvordan du indhenter klare svar, og ikke mindst hvor du kan få hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet.

Vi starter med 5 gode råd til dig, der skal til samtale med din læge eller en anden sundhedsfaglig:

  1. Forbered dig til samtalen
    Hvad er det vigtigste for mig? Hvad er jeg optaget af? Hvordan får jeg plads i samtalen? 
  2. Skriv spørgsmål ned
    Så husker du at spørge om alt. 
  3. Tag en pårørende med til samtalen
    Det kan være din ægtefælle, din nabo eller en god ven. To husker bedre end en.
  4. Få tjek på din medicin
    Sørg for at have styr på din medicin. Som kroniker kan du bestille en gratis medicinsamtale på dit lokale apotek.
  5. Hav styr på næste skridt
    Hver gang du går fra et møde, så hav tjek på: Hvad er planen herfra? Hvem skal jeg henvende mig til, hvis jeg har spørgsmål?

 


Udfordringer i sundhedsvæsenet

Hjerteforeningen sætter i den kommende tid fokus på hjertesyges udfordringer i sundhedsvæsenet. Mange hjertepatienter kæmper med manglende information, forvirrende forløb og lang ventetid i sundhedsvæsenet. Det kæmper Hjerteforeningen for at ændre.

 


Tal med din læge

Din egen læge kan også være en god tovholder på dit forløb.

Vedkommende kan danne sig et overblik over din hjertesygdom og har adgang til din sundhedsjournal.

En hjælp, som du kan bruge til at forberede dig til mødet med din læge, er kampagnen ”Godt du spør’”.

Her har Dansk Selskab for Patientsikkerhed samlet en række spørgsmål, som kan hjælpe dig med at forberede og stille de spørgsmål, der er vigtige for dig.

Til lægen, sygeplejersken og de andre medarbejdere, du møder i sundhedsvæsenet.

Læs mere på godtduspoer.dk.

Brug en patientvejleder

En patientvejleder kan oplyse og vejlede dig om dine rettigheder og muligheder i sundhedsvæsenet.

Patientvejlederne sidder på alle landets hospitaler og er uvildige personer, som du kan henvende dig til før, under og efter behandling.

Patientvejlederen kan også arrangere et dialogmøde med din læge eller behandler, hvis du fx er utilfreds med din behandling.

Vedkommende kan også informere dig om reglerne om frit og udvidet frit sygehusvalg og udredningsret, herunder om ventetider.

Her finder du en oversigt over patientvejledere (søg på Oversigt over patientvejledere).

Hjælp fra andre i samme situation

Hjerteforeningens patientstøtter lever med en hjertesygdom og er kommet godt videre i livet.

De kan være guld værd for dig, som er hjertepatient.

De kender selv til de tanker og bekymringer, som kan følge med, når livet forandrer sig drastisk.

Patientstøtterne tilbyder fysiske samtaler på akuthospitaler rundtom i landet og også telefoniske samtaler.

Du finder patientstøtterne her på denne side.

Hjælp til dig, der er pårørende

Det er ikke kun hjertepatienter, der kan fare vild i sundhedsvæsenet.

Mange pårørende oplever også et behov for en hjælpende hånd, da de ofte er stærkt involverede i den hjertesyges forløb.

Hvis du selv er pårørende til en hjertepatient, kan du overveje at bruge en pårørendevejleder.

En pårørendevejleder er ansat i kommunen og kan hjælpe dig både med de følelser og tanker, du har, og med at navigere i kommunens tilbud.

Undersøg, om din kommune har en pårørendevejleder, som kan hjælpe dig.

Nogle kommuner udbyder også pårørendekurser – online og fysisk – samt temaaftener.

Du kan også tale med Hjerteforeningens frivillige pårørendestøtter.

Ring til Hjertelinjen

Hjertelinjen er Hjerteforeningens rådgivningslinje, hvor fagfolk sidder klar til at rådgive og vejlede dig i forhold til din hjertesygdom, eller hvis du er pårørende.

Hjertelinjen er et frirum, hvor du kan tale om alt – både de store og de små spørgsmål.

Det kan være alt fra kost, motion, rettigheder og jobsituation til medicin, angst og meget andet.

Hjertelinjen er åben for henvendelser alle hverdage kl. 9-16 på tlf. 70 25 00 00.

Hjælp til de svære følelser

Bliver du ramt af kronisk eller akut hjertesygdom, har du ret til psykologhjælp.

Tal med din egen læge, som kan henvise dig til en psykolog.

Du har mulighed for 12 samtaler.

Den offentlige sygesikring dækker 60 procent af udgiften.

Du kan finde en autoriseret psykolog på psykologeridanmark.dk.

Pas på Google

Søg information om din sygdom på nettet.

Men pas på Google: Nettet bugner af mangelfulde eller forkerte informationer, så tag dem med et gran salt.

De kan være nyttig baggrundsviden om din sygdom, men din læge eller sygeplejerske skal altid være din primære kilde til svar på dine spørgsmål.