Danske forskere skaber lige nu livreddende viden om, hvordan vi som samfund kan få flere til at træde til og redde liv ved hjertestop. I dag ved vi ikke nok om, hvordan vi får flest borgere til at give livreddende førstehjælp og bruge en hjertestarter, hvis de er vidne til hjertestop udenfor hospital. Men den viden er vi ved at skabe, så vi kan bruge den i hele Danmark og udbrede den til resten af verden, siger forsker.  

Tiden er knap, når lynet slår ned, og hjertet stopper.

Ved at bruge en hjertestarter og støde, før ambulancen når frem, kan helt op til 7 ud af 10 have en chance for at overleve et hjertestop.

Men særligt i boligområder, hvor de fleste hjertestop sker, er der fortsat mange personer med hjertestop, som ikke får stød af en hjertestarter.

Selv om den var tæt på og tilgængelig på tidspunktet for hjertestoppet.

Danske forskere har derfor nu sat sig for at finde den bedste måde at få flere til at yde livreddende førstehjælp med en hjertestarter på, så flest mulige får det vigtige stød, allerede før ambulancen ankommer.

Beboere fra 13 udvalgte almene boligforeninger i hovedstaden indgår således i disse år i et stort forskningsprojekt, der skal skabe viden om, hvordan flere bliver stødt med en hjertestarter, før ambulancen når frem.

Målet er klart og vigtigt – nemlig at øge andelen, der overlever et hjertestop.

Projektet hedder ”CARAMBA” (”Cardiac Arrest in Residential Areas with Mobile First-responder Activation”) og ser nærmere på, om beboerne i de almene boligforeninger bliver bedre til at træde til ved et hjertestop og bruge en hjertestarter ved hjælp af tre bestemte indsatser.

De tre indsatser er:

  • At beboerne får undervisning i livreddende førstehjælp og brug af hjertestarter
  • At en hjertestarter er tilgængelig inden for maksimalt 100 meter fra stedet, hvor en person er faldet om med hjertestop
  • At der er hjerteløbere i nærheden.

Naboer skal kunne handle hurtigt og rigtigt

– Vi ønsker, at flest mulige af beboerne er i stand til at handle hurtigt og rigtigt, når en nabo får brug for hjælp og skal modtage livreddende førstehjælp med en hjertestarter, forklarer Rikke Primdahl, der er projektleder for introduktionskurser i livreddende førstehjælp i Hjerteforeningen.

– Alle danskere bør vide, hvordan vi redder hinandens liv, hvis uheldet er ude, og den nye viden skal hele befolkningen derfor på sigt have gavn af.

– Samtidig kan vi også blive klogere på, hvordan vi også når ud til de danskere, som vi traditionelt set ikke altid når. Ofte handler det om, at vi skal blive klogere på, hvordan vi taler sammen, og det vil forskningsprojektet gøre os meget klogere på. Hvert liv tæller.

Hjerteforeningens kurser i livreddende førstehjælp indgår således som en vigtig del af forskningsprojektet, og foreningen har derfor løbende sendt sine frivillige instruktører ud i boligforeningerne for at lære fra sig.

Instruktører, som er blevet uddannet i et samarbejde mellem Østifterne, Dansk Råd for Genoplivning og Hjerteforeningen.

Forskningsprojektet bliver gennemført af Region Hovedstadens Akutberedskab og støttes økonomisk af TrygFonden, der arbejder for, at alle kan og vil træde til ved hjertestop uden for hospital, og at flere overlever et hjertestop uden for hospital med bevaret livskvalitet.

I TrygFonden siger projektchef Grethe Thomas:

– I Danmark er vi blevet meget bedre til at redde liv, men hvis vi skal have endnu flere til at overleve hjertestop, er der brug for, at vi optimerer alle led i overlevelseskæden.

– Det nytter fx ikke, at ambulancen kommer hurtigt frem, hvis alt andet ikke fungerer, eller at vi yder livreddende førstehjælp, hvis der ikke ringes efter en ambulance.

– Hos akutberedskaberne er man meget optaget af hele tiden at gøre de forskellige led i overlevelseskæden endnu bedre, og ”CARAMBA”-studiet har vi støttet med en større donation, fordi det netop med forskning vil undersøge, hvordan vi kan få flere til at overleve et hjertestop i boligområder, hvor vi ikke altid er nået ud med kommunikation om betydningen af hurtig hjerte-lunge-redning og stød med hjertestarter i tilfælde af hjertestop.

Den livreddende kombination er i centrum 

Forskerne er nu i gang med at sikre, at flere hjertestartere er tilgængelige i de udvalgte almene boligområder og med at motivere flere beboere til at tilmelde sig hjerteløberordningen.

I forskernes arbejde med beboerne indgår TrygFondens Hjerteløber-app således som et centralt element.

Via appen kan vagtcentralen (1-1-2, som varetages af Akut Medicinsk Koordinering, red.) aktivere registrerede hjerteløbere til et hjertestop i nærheden af dem.

Appen viser på et kort den nærmeste tilgængelige hjertestarter, og hvor en person har fået hjertestop.

Herudover får beboerne via Hjerteforeningens introduktionskursus viden om livreddende førstehjælp og om at bruge en hjertestarter.

– Vi vil gerne vide mere om, hvordan vi sikrer, at alle borgere med hjertestop får livreddende førstehjælp og påsat en hjertestarter, inden ambulancen ankommer.

– Det vil sige, hvor mange borgere vi skal træne, og hvor mange hjertestartere der skal være tilgængelige i et givent samfund – eksempelvis per kvadratkilometer – så alle borgere får livreddende førstehjælp, inden ambulancen ankommer, forklarer hjerteforsker Carolina Malta Hansen fra forskergruppen, som er tilknyttet Hjerteafdelingen på Rigshospitalet og Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

– Vi ved, at livreddende førstehjælp og hjertestartere virker, men vi er interesseret i at finde ud af, hvordan vi kan få borgerne til i endnu højere grad at bruge hjertestartere, når der er et hjertestop i nærområdet.

– Det ved vi ikke nok om i dag. Vi vil derfor finde ud af, hvordan vi får danskere i boligområder i højere grad til at træde til, og især de beboere, som vi i dag har lidt sværere ved at nå ud til.

– Den viden er vi ved at skabe, så vi kan bruge den i hele Danmark og forhåbentlig udbrede den til resten af verden.

Gode erfaringer viser, at ildsjæle bærer indsatsen 

I de udvalgte almene boligforeninger, som forskerne arbejder med, bor beboerne tæt og har i gennemsnit et lavere uddannelsesniveau og lavere indkomst.

Og sammenlignet med andre boligområder i resten af landet sker der i de udvalgte boligforeninger flere hjertestop, og de personer, der får hjertestop, er yngre og har en dårligere chance for at overleve, sammenlignet med resten af landet.

Samtidig ved forskerne, at der i disse områder i mindre grad bliver anvendt hjertestartere sammenlignet med gennemsnittet for hele landet.

De første erfaringer viser, at beboerne i hovedstadsområdet har taget godt imod tilbuddet om undervisning og mere viden om brugen af en hjertestarter.

Det forklarer forsker Anne Juul Jørgensen, der har tæt kontakt til beboerne i projektet. Hun peger på, at især én type beboere skiller sig ud og giver forskerne viden om, hvordan førstehjælpen bliver bedst udbredt i boligområderne.

– Vi kan tydeligt mærke, at ildsjælene i beboerforeningerne er rigtigt gode til at gøre naboer og andre borgere i området opmærksom på, at det nytter at blive klogere på, hvordan vi redder liv sammen, når et andet menneske får hjertestop.

– Det virker, som om det giver et rigtigt godt sammenhold og naboskab, når vi går sammen om at kunne udføre livreddende førstehjælp og anvende en hjertestarter.

– Og vi mærker, hvordan denne indstilling breder sig som ringe i vandet, fx når folk anbefaler et kursus i genoplivning til en anden beboer, fortæller Anne Juul Jørgensen.

–  vil vi komme ud til mennesker, som ellers ikke ville få mulighed for at få sikret sig et kursus i livreddende førstehjælp, så det er enormt positivt, når vi møder så stor deltagelse og en lyst til, at beboerne nu vil have en hjertestarter og en hjerteløber tæt på, når de først har fundet ud af, hvordan det gavner dem, og også hvordan man selv kan redde liv.

Vil udbrede viden til hele Danmark og internationalt 

Carolina Malta Hansen peger på, at erfaringerne med udbredelsen af den vigtige viden blandt beboerne er central, fordi den giver indikationer på, hvad der også vil virke i større samfundsskala.

– Vi skal også huske på, at det faktisk er meget traumatisk som menneske ikke at kunne gøre noget, når vi ser, at en anden er i nød.

– Her skal vi skabe viden om, hvordan vi får flere borgere til at hjælpe hinanden. Jeg er derfor personligt meget optaget af, at vi som mennesker og vidner til et hjertestop har kompetencerne til at kunne handle bedst muligt.

– Det sker kun, hvis vi sikrer, at vi får den rette viden om, hvad vi kan bidrage med. Og på samfundsplan er det mit håb, at vi vil kunne sige til andre lande, som ikke er så langt som os, hvad de skal sætte ind med, når de skal gøre deres borgere i stand til træde til, når uheldet er ude, siger Carolina Malta Hansen.

Hjerteforeningen vil løbende holde dig ajour med udviklingen i ”CARAMBA” og den nye viden, som forskerne skaber.

Læs mere 

Du kan selv få et gratis kursus på 30 minutter ved at tilmelde dig her, eller du kan blive instruktør i livreddende førstehjælp her.

Hjertestartere sætter Hjerteforeningen op i forbindelse med den årlige Landsuddeling, som du kan læse om her.

Hjerteforeningen har i alt uddannet 90.000 danskere i livreddende førstehjælp og har i dag 300 aktive instruktører.