Tina Jensen blev ramt af en lungeblodprop og følte sig alene, efter at hun blev udskrevet. Hun er med i et nyt forskningsprojekt, som Hjerteforeningen har støttet med fem millioner kroner. Projektet skal hjælpe danskere som Tina Jensen og sikre, at patienter med blodpropper i lungerne fremover bliver mødt med struktureret rådgivning fra sundhedsvæsenet.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Hvert år rammes 4.000 danskere af blodpropper i lungerne.
Lægerne bliver dag for dag bedre til at behandle denne patientgruppe, men når patienterne udskrives efter endt behandling, mangler der opfølgningstilbud i sundhedssystemet til at hjælpe dem videre i livet.
Det oplevede 46-årige Tina Jensen.
Hun er en af de patienter, der kunne have haft gavn af et bedre opfølgningstilbud.
Tina Jensen har haft flere blodpropper i lungerne og har ofte savnet rådgivning fra sundhedsvæsenet.
– Efter at jeg blev diagnosticeret, blev jeg sendt hjem med min medicin, og så kunne jeg ellers bare have det så godt. Groft sagt.
Hun fortæller, at hun oplevede mange smerter, op til et halvt år efter at hun fik konstateret blodpropperne.
– Der var mange spørgsmål, jeg ikke fik svar på. Kunne jeg stole på behandlingen? Det har påvirket mig psykisk, fordi jeg hele tiden har gået og været bange for, at blodpropperne skulle komme igen, siger Tina Jensen.
Hjerteforeningen støtter forskningsprojekt
Et nyt forskningsprojekt har derfor modtaget knap fem millioner kroner fra Hjerteforeningen.
Projektet vil udvikle strukturerede rehabiliterings- og opfølgningstilbud til patienter som Tina Jensen.
Forskningsprojektet forventes at kunne implementeres løbende i 2022 til de årligt cirka 4.000 mennesker, som rammes af blodpropper i lungerne.
I spidsen står Torben Bjerregaard Larsen, der er professor i trombose og lægemiddelovervågning ved Aalborg Universitet.
I sin daglige praksis har han bl.a. observeret, at mange patienter med blodpropper i lungerne rammes af angst.
Bedre opfølgningstilbud skal ifølge ham sikre, at patienterne i mindre grad får psykiske lidelser og løbende bliver mødt med samtaler og rådgivning.
Mangler samlet ekspertise
Når de strukturerede opfølgningstilbud tidligere har manglet, skyldes det ifølge Torben Bjerregaard Larsen, at der ikke har været en samlet ekspertise i sundhedsvæsenet med hensyn til denne patientgruppe.
– Patienter med blodpropper i hjernen eller i hjertet ender eksempelvis på de neurologiske afdelinger, hvor personalet er toptunet til at give behandling med intensive programmer efterfølgende.
– Patienter med blodpropper i lungerne har i stedet været spredt ud i hele sundhedsvæsenet, i stedet for at hver region har haft en højt specialiseret funktion til at rådgive og følge disse mennesker, siger han.
Hospitaler kan se behovet
Professoren fortæller, at mange patienter med lungeblodpropper har været “faret vild i systemet” og fremover skal tilbydes en samlet rådgivningspakke i sundhedsvæsenet.
Den pakke skal tilgodese både deres fysiske og deres psykiske velbefindende.
– Fra et tidligere studie kan vi se, at mange patienter ikke får taget deres medicin, hvilket er forbundet med ekstra høj dødelighed.
– Derudover skal de også rådgives bedre om kost og motion, mens der også skal holdes øje med risikoen for psykiske lidelser.
Største studie af den slags i Danmark
Når pilotprojektet er overstået, skal der laves lodtrækningsstudier, hvor nogle hospitaler fortsætter samme praksis som hidtil med patientgruppen.
Andre hospitaler skal i stedet benytte sig af den rådgivningspakke, som skal strikkes sammen de næste måneder.
Lodtrækningsstudiet skal klarlægge effekten af det nye opfølgningstilbud, og Torben Bjerregaard Larsen har store forventninger til forskningsprojektet.
– Vi følger patienterne på individniveau, og vi laver journal- og registerdata, så vi får tal på antal indlæggelser, indlæggelsestid og mødekontakt med sundhedsvæsenet.
– Vi kombinerer videnskabelige undersøgelser med validerede spørgeskemaer til patienterne, og vi vil sammenligne data fra udlandet, så vi kan se, hvordan samme patientgruppe klarer sig andre steder.
– Det er det hidtil største studie af den slags i Danmark. Og vi er optimistiske, hvad angår tempoet for udrulningen, da virkelig mange hospitaler vil være med, fordi de kan se behovet, siger han.
Samlet ekspertise har manglet
I dag er Tina Jensen blevet en del af det pilotprojekt, der skal danne basis for implementeringen af de strukturerede opfølgningstilbud.
Gennem samtaler fortæller patienterne, hvad de tidligere har savnet af rådgivning.
– Jeg tænker ikke, at der findes et forløb, der skal være ens for alle, men jeg er glad for at kunne få noget af den information, jeg før har savnet.
– Nu har jeg eksempelvis fundet ud af, at jeg kunne have besøgt en fysioterapeut, der kunne have hjulpet mig med mine smerter.
– Og hvis jeg har spørgsmål, kan jeg bare skrive til Torben (Bjerregaard Larsen, red.).
– Han har fortalt mig, hvorfor min krop reagerer, som den gør, og hvorfor jeg pludselig fik blodpropper i lungerne i sin tid, siger hun.
Danskerne støtter og hjælper hjertesyge gennem Hjerteforeningen
Her på denne side kan du finde en guide til livet med hjerte-kar-sygdom og en oversigt over dine rettigheder og få hjælp til din mentale rådgivning, hvis du lever med en hjertesygdom.
Det har vi mulighed for at tilbyde, fordi tusindvis af danskere hvert år støtter Hjerteforeningen gennem medlemskaber, donation og arv.
Hjerteforeningen bruger hvert år cirka 30 millioner kroner på forskning i hjerte-kar-sygdom. Når du støtter hjertesagen, er du med til at redde liv og gøre livet bedre for de 476.000 danske hjertepatienter. Støt i dag, og gør en kæmpe forskel. Tak.
