Hjertepatienter er blandt de mest sårbare over for coronasmitte. Her kan du se en række gode råd og vejledning om, hvad du skal gøre, hvis du er hjertesyg og bliver smittet med corona.

Artiklen er udgivet for over 30 dage siden. Har du spørgsmål til indholdet, kontakt kkjensen@hjerteforeningen.dk.

Hvad skal du gøre, hvis du er hjertesyg og får corona?

Hjertesygdom dækker som bekendt over mange forskellige tilstande, og det er langt fra alle, der menes at give øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Langt størstedelen af danske hjertepatienter er desuden med i vaccinationsprogrammet og har modtaget tredje boosterstik.

Dette mindsker risikoen for alvorlige følger af coronasmitte betragteligt.

Risikoen for indlæggelser og alvorlig sygdom er meget lille, hvis man har modtaget tredje stik.

Af samme grund vil langt de fleste hjertepatienter ikke være mere sårbare end resten af befolkningen.

Men derfor kan man som hjertepatient alligevel sidde med en række bekymringer og en ængstelighed over for konsekvenserne af at blive smittet.

Og selv om det heldigvis drejer sig om en lille gruppe med de mest alvorlige hjertesygdomme, vil nogle hjertesyge da også være i øget risiko for alvorlige følger af coronasmitte, i forhold til resten af befolkningen.

Derfor har vi i Hjerteforeningen samlet en lang række gode råd og vejledning om, hvad du skal gøre, hvis du er hjertesyg og bliver smittet med corona.

Hvad er symptomerne på corona?

Coronavirus (COVID-19) har følgende symptomer, som du skal være opmærksom på:

  • Feber
  • Tør hoste
  • Ondt i halsen
  • Muskelsmerter
  • Tab af smags- og lugtesansen
  • Træthed
  • I nogle tilfælde besværet vejrtrækning
  • Tegn på lungebetændelse på røntgenbilleder.

Der har dog også været påvist smitte med coronavirus hos personer med milde øvre luftvejssymptomer.

Hvad skal du gøre, hvis du får en positiv test?

Hvis du har fået taget en PCR-test, som viser, at du er blevet smittet, skal du hurtigst muligt gå i isolation, så vidt muligt også fra dem, du bor med.

Det gælder uanset om du har symptomer eller ej.

Hvis du har fået et positivt prøvesvar på en hurtigtest, skal du fortsat isolere dig og samtidig bestille en tid til en PCR-test på www.coronaprover.dk hurtigst muligt.

I begge tilfælde skal du selv sørge for opsporing af dine nære kontakter og andre kontakter.

Læs vejledning til hvordan du gør det, her på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvis du tester positiv for coronavirus og i gruppen af særligt sårbare, bør du tage kontakt til din egen læge og få en vurdering i forhold til tabletbehandling for corona.

Tabletbehandlingen kan du læse meget mere om her.

Det er vigtigt at understrege, at langt de fleste hjertepatienter ikke vil befinde sig i denne gruppe.

Hvis du er bekymret eller i tvivl eller får det værre, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen. Din egen læge eller vagtlægen vil kunne udspørge dig om symptomer og vejlede dig om, hvad du skal gøre.

Hvis du er urolig for, at din hjertesygdom er i forværring, så se, hvilke symptomer du skal reagere på, i sektionen i vores FAQ om corona, der hedder “Tegn på, at din hjertesygdom er i forværring – kontakt læge”.

Du finder vores FAQ via dette link.

Som hjertepatient er det også vigtigt, at du fortsat passer din hjertesygdom og tager din medicin. Husk, at du aldrig bør stoppe med at tage din medicin, medmindre det er aftalt med en læge.

Hvordan forebygger du spredning af coronavirus?

Den bedste måde, hvorpå du kan forebygge at blive smittet med coronavirus (COVID-19) og at undgå at give smitten videre til andre, er ved at følge Sundhedsstyrelsens seks generelle råd:

1) Bliv vaccineret.

2) Hvis du får symptomer, så bliv hjemme og bliv testet.

3) Hold afstand.

4) Luft ud, og skab gennemtræk.

5) Husk at vaske hænder tit, eller brug håndsprit.

6) Gør rent, særligt overflader, som mange rører ved.

Vaccinen beskytter både dig selv og andre mod at blive syge med coronavirus og er med til at forebygge, at personer i øget risiko bliver alvorligt syge.

Selv om du er færdigvaccineret, skal du altid følge anbefalingerne om at gå i selvisolation og blive testet, hvis du får symptomer på COVID-19.

Selvisolation betyder:

  • At du skal blive hjemme og ikke mødes med personer, som du ikke bor sammen med
  • At du skal undgå tæt kontakt med personer, som du bor sammen med
  • At du skal være særligt opmærksom på god hygiejne og rengøring.

Efterhånden som størstedelen af den danske befolkning er vaccinerede, kan man igen give hånd og give kram og kindkys til sin familie og sine venner. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog fortsat, at man holder afstand i det offentlige rum, når det er muligt, og særligt er opmærksom på personer, der er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 – særligt hvis de eller du ikke er vaccinerede.

Sundhedsstyrelsens råd skal indtænkes i alt, hvad du foretager dig. Både derhjemme, på arbejdspladsen og i offentligheden.

Hvis der er et af rådene, som du ikke kan overholde, så vær ekstra forsigtig med at overholde de øvrige.

Hvorfor er man i øget risiko som hjertepatient?

Sundhedsstyrelsen bruger betegnelsen ”øget risiko” om de sygdomme eller tilstande, som giver en betydelig øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningens for et indlæggelseskrævende forløb, hvor behov for intensivbehandling kan komme på tale.  

Generelt får ca. 80 procent milde symptomer, ca. 15 procent bliver alvorligt syge og må indlægges, og ca. 5 procent får behov for indlæggelse på intensivafdeling. 

Betegnelsen personer i øget risiko dækker følgende sygdomme og tilstande:

  • Personer med høj alder
  • Beboere i plejebolig
  • Personer med overvægt
  • Personer med visse sygdomme eller tilstande (herunder svær hjerte-kar-sygdom)
  • Visse børn og unge med kronisk sygdom
  • Personer, som er socialt eller økonomisk udsatte
  • Gravide.

Hjerte-kar-sygdom dækker over mange forskellige tilstande, og det er langt fra alle, der menes at give øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Personer, som bliver alvorligt syge, oplever typisk en forværring af deres symptomer på fjerde- til syvendedagen, efter at de første symptomer har vist sig.

De får tiltagende vejrtrækningsbesvær og forværring af hoste og feber. De kan få behov for behandling på sygehuset, men de fleste vil blive udskrevet efter få dage.

Få vil have behov for mere intensiv behandling og måske også respiratorbehandling. Langt de fleste bliver raske igen – også personer, der er i øget risiko for at blive alvorligt syge. 

Du kan læse mere detaljeret om, hvilke personer, som er i øget risiko og hvorfor, på Sundhedsstyrelsen hjemmeside. 

Skal man som hjertepatient tage ekstra forholdsregler – og hvilke?

Selv om coronavirus er en ny sygdom, så er den ikke grundlæggende anderledes end andre smitsomme sygdomme.

Som hjertepatient bør du derfor følge de normale forholdsregler for infektioner, eventuelt efter råd fra din egen læge.

Det betyder, at hvis du følger Sundhedsstyrelsens særlige anbefalinger, så kan du i vid udstrækning de ting, som du kunne før coronavirus, herunder tage på arbejde eller passe børnebørn.

Der vil være få personer i øget risiko, som efter individuel rådgivning fra deres læge skal tage mere vidtrækkende forholdsregler.

I perioder med stigning i antallet af smittede, er det en god idé at være ekstra opmærksom på at undgå at blive smittet.

Det gælder også, selv om du er færdigvaccineret og eventuelt revaccineret. Vaccinerne beskytter godt mod smitte og alvorlig sygdom, men er ikke 100 procent effektive.

Sundhedsstyrelsen har følgende råd til personer i øget risiko:

  • Bliv revaccineret med det samme, når du modtager invitation til revaccination i e-Boks.
  • Følg Sundhedsstyrelsens seks generelle råd, og bed andre om at tage hensyn (se afsnittet ”Hvordan forebygger du spredning af coronavirus?”).
  • Undgå store forsamlinger med mange mennesker, hvor du ikke kan holde afstand.
  • Overvej brug af mundbind i det offentlige rum, hvis det ikke er muligt at holde afstand.
  • Overvej at tale med din arbejdsplads om, hvordan I sammen kan sikre, at du er tryg ved at gå på arbejde.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer i øget risiko skal betragtes som principper for hygiejne og adfærd, som du og dine pårørende kan tage udgangspunkt i.

Jo højere alder og jo flere alvorlige sygdomme du evt. har, jo mere opmærksom bør du være på at følge anbefalingerne.

Men du skal naturligvis også tænke på din livskvalitet, når du indfører begrænsninger i dit liv. Du kan altid drøfte din individuelle risiko med din egen læge eller behandler.

Du kan læse mere om anbefalingerne til personer i øget risiko i Sundhedsstyrelsens pjece ”Gode råd til dig, der er i øget risiko”.

Fortsat vise coronapas ved aktiviteter i Hjerteforeningen

Der er fortsat megen smitte i samfundet, og vi skal derfor stadig passe på de særligt sårbare.

Det tager Hjerteforeningen særligt højde for, og derfor er Hjerteforeningens retningslinjer pr. 1. februar 2022:

  • Der er fortsat krav om coronapas til alle aktiviteter i Hjerteforeningen
  • Alle aktiviteter kan gennemføres både ude og inde og uanset antal
  • Hold afstand, sprit af, luft ud og bliv hjemme, hvis du har symptomer

Coronapas er gyldigt:

  • hvis du er tidligere smittet (inden for de seneste fem måneder)
  • er vaccineret eller testet negativ med en PCR-test der er højst 72 timer gammel og for hurtigtest (antigentest) der er højst 48 timer gammel.

Læs eventuelt mere på Frivillignet her

Vi følger nøje udviklingen og myndighedernes udmeldinger fortsat.

Få flere råd og mere vejledning i Hjerteforeningen

I Hjerteforeningen har du altid mulighed for at få yderligere råd og vejledning om livet som hjertesyg og risikoen i forhold til corona.

På Hjertelinjen sidder vores eksperter klar alle hverdage mellem 9 og 16 på telefon 70 25 00 00.

Her kan du altid henvende dig for at få råd, vejledning og en fortrolig samtale.

På vores coronaside samler vi desuden den nyeste opdaterede viden om corona samt Hjerteforeningens anbefalinger om, hvordan du skal forholde dig.

Her anbefaler vi også, at du følger løbende med.

På siden finder du også en samlet oversigt over de mest typiske spørgsmål om corona og vores anbefalinger til dig.