Nyheder 2022

Flæskesteg, brunede kartofler og sovs i litervis. Juleaften kan hurtigt blive dyr, også på kaloriekontoen. For ikke at nævne det ubehag, der følger i timerne efter årets største middagskalas. Vil du gerne hjertesundt gennem juleaften uden at føle, at du er gået glip af noget? Så følg disse seks enkle råd fra Hjerteforeningens diætist.

Man regner med, at hvis vi kunne sænke vores gennemsnitlige indtag af salt med bare 3 gram om dagen, ville 400.000 færre danskere få forhøjet blodtryk, og 3.000 danskere ville undgå at få hjertesygdomme. Hvert år. Såkaldt saltreduktion blev derfor undersøgt i et nyt forskningsprojekt, hvor 89 danske familier deltog, og resultatet kom bag på forskerne.

Et nyt regeringsgrundlag med en stribe interessante tiltag er i dag blevet præsenteret, og Hjerteforeningen står klar til at agere konstruktiv medspiller. Særligt fire områder kalder på opmærksomhed, hvis et presset sundhedsvæsen skal tilbage på ret kurs.

Julen varer længe, koster mange penge. I år er ingen undtagelse. Tværtimod. Og med de mange julefrokoster kan december måned godt gå hen og blive en dyr fornøjelse.
Fortvivl dog ej, Hjerteforeningens diætist giver dig en håndfuld gode råd til, hvordan du kan få en skøn, hjertesund og billig julefrokost.

Hvis du oplever at få nye følelser og tanker, efter at du er blevet ramt af en hjerte-kar-sygdom, så er du ikke alene. Du får her vores 21 gode råd om de svære følelser og kan også teste din egen viden om psykiske udfordringer i vores quiz nederst på siden.

Lever du med en kronisk sygdom, kan det være rart at tale med en udenforstående. En person med et fagligt indblik i netop din hjertesygdom, som forstår dig, der hvor du befinder dig i livet. Vi har spurgt rådgiver på Hjertelinjen Lotte Juul Madsen om, hvordan du får mest ud af Hjerteforeningens rådgivning.

Der er ikke længere behov for specifikke retningslinjer for corona i forhold til andre sygdomme, meddeler Sundhedsstyrelsen.

Fødevarer med et højt indhold af mættet fedt øger kolesteroltallet. Derfor skal vi så vidt muligt undgå det i kosten. Men hvad ved vi egentlig om fedt? Og spiller kulhydrat også en rolle i forhold til risikoen for hjertesygdom? Hjerteforeningens diætist tager os et spadestik dybere i jagten på det “rigtige” kolesterol.

Løfterne om, hvordan du kan blive sund på rekordtid, er mange. Internettet drukner i mirakelkure, og der er næsten ikke det, kostguruerne ikke vil sige for at få dig med på lige netop deres bootcamp eller lyndiæt. Hjerteforeningen kommer dig til undsætning med et kritisk blik på modediæterne og råd om, hvordan du kommer godt i gang med dit nye, sunde jeg. Helt enkelt.

Træning om vinteren er fantastisk for din krop. Men det skal foregå på en sikker og sund måde. Her får du gode råd til vintertræning fra Hjerteforeningens motionsvejleder.

Hjerteforeningen modtager løbende henvendelser fra hjertepatienter og pårørende, der spørger om, hvad man de må spise og ikke spise, når det kommer til kolesterol. Og der opstår løbende en del myter, som vi her giver dig svar på – for passer myten, eller passer den ikke?  

Priserne på mad er på himmelflugt. Mange af de hjertesunde fødevarer, som fisk, fuldkornsbrød, frugt og grønt er blevet markant dyrere. Så hvordan får du råd til den hjertesunde mad? Følg de gode råd fra Hjerteforeningens diætist, Lotte Juul.

Der er ikke meget, der er lige så hyggeligt, som søndage i julemåneden. Adventssøndage, hvor man tænder fine lys og lader roen sænke sig med venner og familie. Her får du fem gode råd fra Hjerteforeningens diætist, som både støtter op om hyggen og dit hjerte.

Personer med arveligt forhøjet kolesterol er i høj risiko for at blive ramt af blodpropper i en tidlig alder. Langt flere danskere, end vi ved, lider af arveligt forhøjet kolesterol. For der er næsten aldrig nogen symptomer. Det var der heller ikke for Natasha Fauerby. Opsporing vil ifølge lægevidenskaben kunne redde mange liv.

Giver en medfødt hjertesygdom dig større risiko for psykiske vanskeligheder, efterhånden som du vokser op? Det undersøger overlæge og professor i medfødte hjertesygdomme, Vibeke Hjortdal, sammen med hendes sit forskerteam. Helle og René Wiemann tror på en sammenhæng: Deres 11-årige datter Mille har kæmpet med udfordringer hele livet.

Når hjertesygdommen rammer, oplever langt de fleste af os at reagere følelsesmæssigt. Det betyder, at roller og mønstre mellem dig som pårørende og den hjertesyge kan ændre sig og få betydning for jeres relation. Du får her psykologens bedste råd, forskerens viden og historien om Lises liv som pårørende til hjertesyge Benny (+ video).

Der er mange gode grunde til at sætte den ene fod foran den anden. Hjertenyt har spurgt professor Bente Klarlund Pedersen om, hvorfor det er så godt at gå. Her får du hendes bedste tips til at komme i gang med gåturene.

Valgkampen er ovre, og et nyt Folketing er blevet sammensat. På tværs af partierne har der gennem hele valgkampen været fokus på sundhedsvæsenet, som danskerne på forhånd havde slået fast, var dét, der betød mest, når krydset skulle sættes.

I starten af december afholder Hjerteforeningen julekoncert i Helligaandskirken. Lad julefreden sænke sig, og oplev opera og musik af Bach og Händel.

På Sygehus Sønderjylland i Tønder har man netop åbnet dørene for et nyt lokalt hjerteambulatorium. Nu kan udvalgte hjertepatienter blive udredt eller kontrolleret for fx hjertesvigt, hjerteflimmer eller forhøjet kolesterol.

Stadig flere overlever hjertestop, hvilket er en positiv udvikling. Desværre er det ikke altid uden konsekvenser at overleve et hjertestop, og mange oplever neurologiske og psykiske senfølger. Det skete for ægteparret Torben og Nancy, der i dag lever med de psykiske følger efter hjertestop. Vi giver råd om, hvordan du som hjertepatient eller pårørende kan håndtere angst.

Duggede ruder, kolde radiatorer og røde snuder. Energikrisen er over os, og det kræver, at vi skruer ned for varmen indendørs. Heldigvis er gode råd gratis hos Hjerteforeningen: Sådan holder du hjertet varmt til vinter!

Vidste du, at op mod hver femte test, procedure eller behandling i sundhedsvæsenet faktisk er unødvendig? Se adm. direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltofts opfordring til politikerne på video.

Søvnløse nætter, hjertebanken, pludselig gråd og svært ved at komme ud af sengen om morgenen. Det er nogle af de reaktioner, pårørende til hjertepatienter kan ramle ind i. Forvirrende og frustrerende – men også helt naturligt, forklarer psykolog Tania Pedersen.

Uge 42 er lig med efterårsferie for rigtig mange. Meteorologerne spår både solskinsdage og bygevejr – så her får du en håndfuld tips, der passer til både udendørs aktiviteter og hyggestunder inden døre, fra Hjerteforeningens diætist og motionsekspert.

Du får her 5 korte historier om hjerteforskningens fascinerende landvindinger lige nu. Læs bl.a. om en ny ”polypille”, der gør det nemt at huske hjertemedicinen, og om, hvad bilernes larm gør ved dit hjerte, og få svar på, hvad et helt særligt molekyle fra tulipantræet har at gøre med hjertestop hos unge mennesker.

I et lille land som Danmark skal man kunne vide sig sikker på, at man hurtigt får den rigtige behandling, uanset hvor man bor. Se video om vores fælles kamp mod ulighed.

Hjerte­for­ening­ens protektor, H.K.H. Kronprinsessen, deltog mandag i åbningen af den nyetablerede ordning for patientstøtter til hjertepatienter på Aarhus Universitetshospital.

– Vi ved, at sundhedsområdet fylder meget for danskerne, og vi glæder os derfor til at høre, hvordan politikerne fra alle dele af det politiske spektrum vil prioritere fremtidens sundhedsvæsen, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen, efter at der i dag blev udskrevet Folketingsvalg.

60 procent af danskerne synes, vi drikker for meget – et tal, som ikke overrasker forebyggelsesekspert, der håber på et opgør med unges drukkultur.

Gør ventetiden til jul ekstra spændende for dem, du holder af, med Hjerteforeningens julekalender. Læs her, hvor du kan købe årets julekalender og dermed støtte den livreddende forskning. 

Lørdag den 17. september afholdt TV 2 CHARLIE og Hjerteforeningen indsamlingsshowet Hjertegalla 2022 og kunne samle penge ind i den gode sags tjeneste. Endnu en gang viste danskerne sig fra deres godhjertede side og donerede over 31 millioner kroner, som i år går til hjerteforskning, forebyggelse og patientstøtte til hjertepatienter.

Åreforkalkning er en af de mest almindelige årsager til hjertesygdom. Heldigvis er der meget, du selv kan gøre. Men der er brug for mere offentlig støtte.

Farmaceut og postdoc Arnela Saljic zoomer helt ind på hjertets hemmeligheder, når hun forsøger at finde sammenhængen mellem fedt, arvævsdannelse, inflammation og atrieflimren.

En ny metode til at behandle atrieflimren ser ud til at være både bedre og mere sikker, og den bringer patienterne hurtigere på benene end den metode, man hidtil har brugt. Langtidseffekterne kendes dog ikke endnu, hvorfor der endnu er et stykke vej, før behandlingen kan bredes ud. Jan Pedersen er en af de knap 100 danskere, som indtil videre har fået behandlingen på Herlev og Gentofte Hospital.

Da Jesper Kock Nielsen bliver klar over sit skyhøje kolesteroltal, beslutter han sig for at omlægge sin kost. Det hjælper gevaldigt. Men det er først, da han bytter kødet ud med planter, at han ser sit kolesteroltal styrtdykke. Få Hjerteforeningens råd til, hvordan du også kan få bugt med “det lede” kolesterol.

En forebyggende screening for hjerte-kar-sygdom kan have stor effekt for mænd i aldersgruppen 65-69 år. Det viser nye data fra den store danske screeningsundersøgelse ”DANCAVAS”, der netop er blevet fremlagt.

Anbefalingen om at tage 10.000 skridt om dagen er blevet udfordret. Ny forskning viser, at du måske ikke behøver at gå helt så meget, hvis du vil leve længere og forebygge hjertesygdom.

Hvad kan væddeløbsheste lære os om atrieflimren? Det spørgsmål forsøger ph.d.-studerende Sarah Dalgas Nissen at besvare. Hun forsker i atrieflimren, en hjertesygdom som godt 140.000 danskere i dag lider af. Igennem forskningen er hun nået frem til en klar konklusion: Du skal motionere, hvis du har atrieflimren eller i risiko for at få det.

Gåture er verdens nemmeste og mest effektive måde at få rørt sig på. Hør, hvordan gå-vært Berit Becker Nielsen har gjort det til en vane at komme ud at gå i selskab med andre.

  Forsker, læge og professor i kardiologi Finn Gustafsson forsker for at redde liv. Støtten modtager han fra Hjerteforeningen, som har modtaget donationer fra gavmilde danskere.   Målet med Finn Gustafssons forskning er at hjælpe de mange danskere med hjertesvigt. Vi ved nemlig i dag, at hjertesvigt desværre gør, at mange danskere som du og… Læs mere »

Med sommerferie lige om hjørnet er det måske ikke motion, der popper op i hovedet som det første. Samtidig kan de såkaldte “ferie-kilo” være drøje at blive kvit med, når hverdagen igen melder sig. Her får du tips og gode råd til, hvordan du holder fysikken ved lige på ferien – uden at føle, at du rent faktisk gør en indsats. Måske du kan få anlagt et par sunde vaner samtidig?

Slatten iceberg og bøffer, der ligger tungt i maven – nej tak! Vi giver dig festlige, farverige og lækre grillretter, som du kan servere til næste familiemiddag eller bare til en dejlig aften på terrassen. Ja, og så smider vi 4 lækre drinks oveni. Lige til at gå til!

Kan mere kalium i dit blod nedsætte risikoen for livstruende rytmeforstyrrelser og død? Det undersøger professor Henning Bundgaard og hans forskerteam på Rigshospitalet i øjeblikket. 1.000 danskere skal gennem studiet, inden resultatet er klart. Men for Lars Jensen har det allerede gjort en mærkbar forskel.

Hjerteforeningen og Børnehjertefonden uddeler igen millioner til hjerteforskningen i Danmark. Denne gang 21,5 millioner kroner i støtte til forskning i hjerte-kar-sygdom. Ét projekt vil undersøge, om kvinder bliver underbehandlet i sundhedsvæsenet, når der screenes for blodprop i hjertet. Her har mænd nemlig en væsentlig ”fordel”.

59-årige Tina Sørensen fra Skælskør føler sig hverken set eller hørt af sundhedsvæsenet. Og hun er ikke den eneste hjertepatient, der føler sig svigtet. Det viser en undersøgelse af, hvordan hjertepatienter oplever mødet med sundhedsvæsenet, samt erfaringer fra Hjerteforeningens rådgivningslinje, Hjertelinjen.

Fysisk genoptræning kan være afgørende for ens helbred efter en diagnose med hjertesygdom. Alligevel er der store udfordringer i sundhedsvæsenet, hvor alt for mange hjertesyge falder fra i genoptræningen.

Alle danskere over 50 år vil blive tilbudt et 4. stik mod coronavirus. Tilbuddet til aldersgruppen kommer i løbet af efteråret, og plejehjemsbeboere får tilbuddet først. Særligt udsatte grupper vil allerede i næste uge få tilbud om revaccination. Hjertepatienter tilhører ikke som udgangspunkt denne gruppe, da langt de fleste er beskyttet mod et alvorligt forløb på grund af 3. stik. Enkelte hjertesygdomme kan dog betyde, at man er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Thomas Frank, der er fodboldtræner for Brentford, lagde vejen forbi Hjerteforeningens fodboldskole for hjertebørn, der i weekenden blev afholdt på FCK’s træningsbaner på Frederiksberg.

4 år efter et opsigtsvækkende resultat har en dansk forskergruppe gjort en ny opdagelse: Tidlig udskrivelse forbedrer overlevelsen for patienter med hjerteklapbetændelse.

57 farlige kosttilskud er solgt via en dansk hjemmeside og kan i værste fald medføre hjerneblødning og hjertestop, advarer Fødevarestyrelsen. Sagen understreger, hvor vigtigt det er at konsultere fagfolk, inden man tager kosttilskud, mener Hjerteforeningens forskningschef.

Mange mennesker med atrieflimren er usikre på, hvordan de skal dyrke motion. Spørgsmål som, ”hvor meget må jeg træne?”, og ”hvordan skal jeg træne?”, fylder en del. Heldigvis er der gode nyheder til dig med atrieflimren. Hjertelinjens træningsekspert deler ud af sine bedste motionsråd.

80 procent af alle babyer fødes med et hul i hjertets skillevæg: Hvordan opdager vi, hvilke babyer der skal følges og behandles senere i livet? Bør du tage din blodtryksmedicin og blodfortyndende medicin om morgenen eller om aftenen? Er det muligt at opdage, om du er i høj risiko for akut hjertesygdom, hvis du har brystsmerter eller åndenød? Det er nogle af de spørgsmål, danske hjerteforskere vil forsøge at besvare med hjælp fra DCAcademy og Hjerteforeningen, der nu deler 24 millioner kroner ud til dansk hjerteforskning.

Berlingske.dk skriver i dag, at 1 ud af 5 hjertestartere ikke fungerer ifølge en ny undersøgelse fra Bornholm. Det bekymrer Hjerteforeningen, ikke mindst fordi undersøgelsen er repræsentativ for hele landet. Husk at oprette en serviceaftale, lyder beskeden.

Det er vigtigt at spise hjertesund kost, når du har atrieflimren. Men hvad betyder det helt præcist? Det forklarer Hjerteforeningens diætist, Lotte Juul, her i denne artikel, hvor du får 10 gode råd til hvad du skal spise, hvis du har atrieflimren.

Savner du overblik over dit forløb og gode råd til at finde vej i sundhedsvæsenet? Så er der
heldigvis støtte og hjælp at hente. Her er en oversigt over nogle at de tilbud, du kan benytte.

Madlede, nedsat appetit og utilsigtet vægttab er et velkendt problem hos mange. Bekymring, manglende overskud eller alvorlig sygdom kan påvirke din appetit og udfordre din krop. Så hvordan får du næring nok til at holde vægten og have overskud til hverdagen og dine nærmeste, når din appetit er væk? Det prøver vi at give dig svar på her.

Dansk Cardiologisk Selskab uddelte på sit årsmøde en forskerpris på 25.000 kr. til hjertelæge Emil Fosbøl fra Rigshospitalet. Prisen er sponsoreret af Hjerteforeningen.

På Hjerteforeningens repræsentantskabsmøde i Nyborg lørdag den 21. maj 2022 fortalte formand Christian Hassager i sin beretning, at 2021 helt overordnet har været et godt år for Hjerteforeningen på trods af coronasituationen, som ellers prægede året.

Den nye sundhedsaftale rummer en stribe gode elementer, men der er stadig plads til forbedring, bl.a. i forhold til konkretisering, mener landets næststørste patientorganisation, Hjerteforeningen, der repræsenterer knap 124.000 medlemmer.

Tilsyneladende har en stor mængde patienter i Region Midtjylland fået amputeret ben, selvom det kunne have været undgået. Det får nu Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen, til at opfordre til, at der bliver lavet en landsdækkende undersøgelse for at afdække problemet.

Langt færre dør i dag af åreforkalkning i hjertet. Det skyldes bl.a. medicinske og teknologiske landvindinger. Forebyggelse spiller dog også en væsentlig rolle – og her er der meget, du selv kan gøre. Få fem gode råd til, hvordan du kan nedsætte risikoen for åreforkalkning.

Sundhedsstyrelsen har for nylig ændret anbefalingerne om, hvor meget alkohol vi kan indtage uden risiko for helbredet. Hjerteforeningen giver dig den nyeste viden om, hvad alkohol gør ved dit hjerte, samt 7 gode råd til, hvordan du stadig kan nyde alkohol uden at sætte sundheden over styr.

Nye hjertepatienter får ikke hjælp til at håndtere svære følelser og bekymringer. Og det på trods af at mere end hver fjerde patient har dårlig trivsel. Undtagelsen er Region Syddanmark, hvor man er i færd med at tilknytte psykologer til hjerteafdelingerne. Den første er netop startet på Odense Universitetshospital.

Kun halvdelen af alle hjertepatienter gennemfører i dag rehabilitering. For mange kan digital genoptræning derhjemme være en god løsning. Det viser især de seneste års coronanedlukninger, som virkelig har været med til at sætte skub i digitale konsultationer og genoptræning. Især i Region Midtjylland har det digitale været en stor succes.

Som hjertepatient kan det være svært at finde rundt i reglerne om pension og tilbagetrækningsordninger på arbejdsmarkedet. På Hjertelinjen er det særligt spørgsmål om seniorpension, som patienterne har brug for svar på. Hjerteforeningens socialrådgiver giver dig en håndfuld gode tips til at gennemskue reglerne.

Cirka 2,5 millioner kroner er søndag blevet samlet ind ved Hjerteforeningens Landsuddeling, hvilket vækker glæde hos projektleder Lasse Lindquist. Det betyder nemlig, at cirka 100 hjertestartere skal sættes op rundtom i landet.

Der har længe været en bekymring blandt læger om, at medicinen tranexaminsyre, som benyttes til kvinder, der lider af kraftig menstruationsblødning, kunne medføre en øget risiko for blodpropper. Nu er forskere klar med et svar, og fredag modtog forsker Amani Meaidi en pris for formidlingen af den nye viden.

Hvis din smartphone eller dit ur dagligt fortæller dig, hvor mange skridt du har gået, så er du sandsynligvis mere fysisk aktiv end gennemsnittet. Det konkluderer en dansk forskergruppe i en ny undersøgelse.

Hvis du lider af atrieflimren, er der især to faktorer i dit liv, du skal være særligt opmærksom på. Den ene skal du have meget af, den anden skal du begrænse.

Som hjertepatient skal du holde godt øje med dit helbred. Men hvordan sikrer du, at du når at røre dig så meget som anbefalet? At din puls ligger, hvor den bør? At dit blodtryk er inden for normalen? Det kan et smartwatch hjælpe dig med. Læs her vores guide til, hvad et smartwatch kan gøre for dig og dit helbred.

Verdens mest almindelige hjerterytmeforstyrrelse er forkammerflimmer – også kaldet atrieflimren. Et nyt, dansk studie kan få global betydning for den måde, vi behandler lidelsen på.

Tid er altafgørende, når det kommer til hjertestop. Derfor er det også vigtigt, at der hurtigt hentes en hjertestarter, hvis uheldet er ude.

Der er sket en dramatisk stigning i antallet af danskere, der blander midler mod impotens med medicin mod hjertekramper. Det kan være en farlig cocktail, der kan give alvorligt blodtryksfald. Alligevel ser det ud til, at danske mænd slipper afsted med det. Det konkluderer et nyt, dansk studie, der har vakt international opsigt.

Motion giver dig mere livskvalitet efter blodprop – og mindsker både risikoen for yderligere sygdom og indlæggelser. Det viser ny undersøgelse. Overlæge og hjerteforsker giver dig en håndfuld gode råd til din træning.

Senfølger af corona kan være alt fra lidt ømhed i musklerne eller nedsat smags- og lugtesans, til kvalme, svimmelhed eller i nogle tilfælde symptomer på angst og depression. I denne artikel finder du råd og vejledning om, hvad senfølger er og hvad du selv kan gøre, hvis du oplever senfølger af corona.

Antallet af COVID-19-smittede falder over hele landet i øjeblikket, og de fleste sygdomsforløb med COVID-19 er relativt milde. Betyder det, at vi snart kan lægge pandemien bag os? Det lysner i hvert fald gevaldigt i horisonten, mener Hjerteforeningens forskningschef.

Patientstøtterne Finn Lilledal og Ivan Henriksen giver håb til indlagte hjertepatienter på Regionshospitalet Viborg. Den 24. marts fik de besøg af Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft, hvor hun så, hvordan de talte med indlagte hjertepatienter om livet med hjertesygdom.

Hjertebarnet er magasinet, der gør dig klogere på, hvad det vil sige at have et hjertebarn og være familien omkring. Du får viden, vedkommende fortællinger og gode råd. God læselyst!

Ladywalk løber ad stablen om godt ti uger. Derfor er det et perfekt tidspunkt for dig at starte, hvis du ønsker at deltage og komme i form til en dejlig gåtur i godt selskab på enten 7 eller 12 km. Vi har lavet to træningsprogrammer til dig, som du kan følge for at komme i form til Ladywalk den 30. maj.

Hvad er hemmeligheden bag et langt liv? Det evige spørgsmål mener en gruppe forskere at have fundet svaret på. Ved at ændre din kost, kan du selv regne dig frem til, hvor mange ekstra år, du kan forlænge dit liv med. Men vær advaret: Du skal fremover spise MEGET sundt.

Regeringens længe ventede udspil til en ny sundhedsreform blev meldt ud tirsdag og indeholder store ambitioner på forebyggelsesområdet. Alkoholgrænsen hæves til 18 år, og en hel generation skal være nikotinfri. Samtidig ønsker regeringen at investere 4 milliarder kroner i 20 nærhospitaler og styrke akutindsatsen.

Danskerne ryger og drikker lidt mindre end tidligere, men vi mistrives og bliver tungere. Den nye nationale sundhedsprofil afslører alarmerende tendenser i den danske folkesundhed.

Portionerne af mad er vokset eksplosivt. Og vi vokser med. Hjerteforeningens diætist giver dig her syv gode råd om, hvordan du tager magten over portionerne tilbage.

Få gode tips til hvordan du kan leve efter de syv officielle kostråd. Det er godt for din sundhed og gør faktisk en forskel for klimaet.

Danskerne – særligt dem af os over 70 år – har formået at sænke vores kolesteroltal betragteligt igennem de sidste 18 år. Det har forskere fra Amager og Hvidovre Hospital opdaget ved at analysere over 600.000 blodprøver. Kan forklaringen være, at vi er blevet bedre til at leve sundere?

Lige nu har Vibeke og Jens Peter Skovmose det godt. Men da de er hhv. 80 og 82 år gamle, tænker de over fremtiden. Hvis de bliver syge eller andet, ønsker de ikke genoplivning. Der bør dog ifølge ægteparret være en obligatorisk samtale, før en så afgørende beslutning bliver truffet.

Hvad er dine rettigheder, hvis du ikke ønsker genoplivning ved hjertestop? Hvornår og hvordan kan du sige fra? Og hvad er de etiske overvejelser bag det nye forslag, som skal give alle over 60 år mulighed for at sige NEJ TAK til genoplivning? Hjerteforeningens eksperter i førstehjælp giver dig svar på dine spørgsmål.

Talrige udsættelser, konstant skiftende personale, ”samlebåndsbehandling” og mangelfuld information. Nogle gange går det så stærkt i sundhedsvæsenet, at patienterne dårligt kan følge med. Se her, hvad du kan gøre, hvis du føler dig fortabt i sundhedsvæsenet.

Bælgfrugter er et oplagt valg til dig, der vil spise sundt og klimavenligt. Men hvad er bælgfrugter egentlig? Og hvordan kommer jeg i gang? Det giver Hjerteforeningens diætist dig masser af gode råd om her.

Er du kvinde, og har du en hjertesygdom, kan du nu ansøge om at deltage i lodtrækning om en gratis uge i sommerhus, som gavmildt er stillet til rådighed af Ladywalk i lige uger fra 7. marts.  

At stå med et andet menneskes liv i hænderne er en voldsom oplevelse. Det ved Kim Deckman. Han genoplivede to mennesker på blot to dage. Læs hans dramatiske beretning her, og få gode råd fra Hjerteforeningens rådgivere om, hvordan du selv kan håndtere følelserne efter stærke oplevelser.

Kræver hjertestop genoplivning, uanset om man har en ICD eller ej? Det og meget mere giver Hjerteforeningens rådgiver på Hjertelinjen dig svar på her

Genoplivningsinstruktør Jørgen Kjeldsen er indstillet til Årets Hjerteredder. Han reagerede lynhurtigt og trådte til med livreddende førstehjælp, da Jytte Lyngse fik hjertestop under et foredrag i pensionistklubben.

Danske forskere skaber lige nu livreddende viden om, hvordan vi som samfund kan få flere til at træde til og redde liv ved hjertestop. I dag ved vi ikke nok om, hvordan vi får flest borgere til at give livreddende førstehjælp og bruge en hjertestarter, hvis de er vidne til hjertestop udenfor hospital. Men den viden er vi ved at skabe, så vi kan bruge den i hele Danmark og udbrede den til resten af verden, siger forsker.  

Chancerne for overlevelse ved et hjertestop skal ikke afhænge af ens postnummer. Det kæmper overlæge og professor Christian Juhl Terkelsen for.

Hjerteforeningen har modtaget 35 indstillinger til Årets Hjerteredder 2022. Du kan være med til at afgøre, hvem der skal hyldes som Årets Hjerteredder 2022. Afstemningen starter den 21. februar.

På et pressemøde onsdag den 26. januar annoncerede regeringen, at alle coronarestriktioner ophæves i Danmark fra og med den 1. februar. Ifølge Epidemikommissionen skal corona ikke længere betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Hjertepatienter er blandt de mest sårbare over for coronasmitte. Her kan du se en række gode råd og vejledning om, hvad du skal gøre, hvis du er hjertesyg og bliver smittet med corona.

Hjerteforeningen anbefaler ikke EDTA-behandling til patienter med åreforsnævring

Hvad er en sund kost? Mange hjertepatienter og pårørende stiller spørgsmålet, og ét af svarene er at finde i fuldkorn. Du får her vores bedste råd, der er nemme at følge, til en hverdag rigere på fuldkorn. Hjerteforeningens diætist peger på gevinster som sænket kolesteroltal, lavere blodtryk, sund vægt og stabilt blodsukker.

At få hjertestop er en skræmmende oplevelse. For den, der bliver ramt, men også for de pårørende. Mange oplever det som at få tæppet revet væk under sig. Hjerteforeningens psykologer giver dig her et indblik i de mest almindelige psykologiske reaktioner efter hjertestop samt gode råd om, hvordan du håndterer dem.

På bare 20 år er din chance for at overleve et hjertestop uden for hospital steget mere end tre en halv gang. Flere hjertestartere og introduktionen af hjerteløbere er blandt årsagerne til den imponerende statistik, men vigtigst af alt: Langt flere træder til med livreddende førstehjælp i dag end tidligere.

Danske medier beskriver, at en 57-årig amerikaner har fået indopereret et svinehjerte med succes. Operationen er den første af sin slags i verden. Hjerteforeningens forskningschef vurderer, at behandlingsformen potentielt kan bruges i Danmark i fremtiden.

Risikoen for blødninger og blodpropper i hjernen falder, hvis du spiser bæredygtigt. Det viser et nyt forskningsresultat fra Aarhus Universitet. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ”Stroke”.

Kan mængden af et bestemt protein i blodet beskrive udviklingen af en udposning på hovedpulsåren, og om der er øget risiko for, at den brister? Det undersøger forskere i et projekt, der skal danne grundlag for ny behandling og begrænse brugen af farlige kirurgiske indgreb. 

Sammenhængen mellem luftforurening og forekomst af alvorlige blodpropper er blevet undersøgt i et amerikansk studie. Resultaterne tyder på, at renere luft reducerer antallet af alvorlige blodpropper i befolkningen, og kan få stor betydning for folkesundheden.

Der er store sundhedsmæssige gevinster ved at spise nordisk kost. Livsstilssygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom kan forebygges med den rette kost, viser ny rapport. 

Tina Jensen blev ramt af en lungeblodprop og følte sig alene, efter at hun blev udskrevet. Hun er med i et nyt forskningsprojekt, som Hjerteforeningen har støttet med fem millioner kroner. Projektet skal hjælpe danskere som Tina Jensen og sikre, at patienter med blodpropper i lungerne fremover bliver mødt med struktureret rådgivning fra sundhedsvæsenet.

Cirka 4.700 gange om året bliver en person ramt af hjertestop uden for hospital. Det er ca. 13 danskere om dagen. Hver dag. En hjertestarter kan redde liv, hvis den når frem i tide. Derfor har vi brug for din hjælp.