Et nyt forskningsprojekt skal opdage dårlig mental trivsel hos hjertepatienter, og sikre, at der sættes ind med hjælp langt tidligere. En af dem er Tove Bodil Nielsen, som har fået hjælp til at slippe sin angst.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
77-årige Tove Bodil Nielsen er en af de mange patienter med en iskæmisk hjertesygdom, som har kæmpet med sit psykiske velbefindende oven på et hjertesvigt.
Hun har bl.a. døjet med en række angstanfald.
Første gang hun oplevede anfaldene, var en dag, hvor hun var på hospitalet for at få taget blodprøver.
– Jeg havde bestilt en taxi hjem, men sygeplejersken var forsinket, og jeg gik panik over, at taxien ville komme, inden jeg var færdig på hospitalet.
– Mine ben begyndte at ryste, og mit blodtryk faldt til langt under 100. Angstanfaldene kom igen tre gange med en uges interval, fortæller hun.
Mistrivsel skal opdages hurtigere
Over 150.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom.
En stor del af patienterne kæmper efter diagnosticeringen med deres hjertesygdom med mental trivsel.
I Tove Bodil Nielsens tilfælde var der tale om angst.
Andre kæmper med psykiske udfordringer som depression eller stress.
I mange tilfælde opdages de psykiske følgevirkninger ikke tidligt nok i sundhedsvæsenet.
Det skal et forskningsprojekt, som har modtaget fem millioner kroner i støtte fra Hjerteforeningen, forsøge at ændre på.
Hjertepatienterne skal bl.a. screenes med hensyn til deres mentale trivsel, og hvordan de har det, og tilbydes problemløsende konsultationer hos deres praktiserende læge.
Alt sammen for at opdage eventuel mistrivsel hurtigere og for at sikre den rigtige hjælp til patienten.
Læger og sygeplejersker skal kunne opdage mentale lidelser
Forskningsprojektet ledes af Bo Christensen, der er praktiserende læge og professor i almen medicin ved Aarhus Universitet.
Målet med forskningen er, at både læger og sygeplejersker i almen praksis kan og skal have mulighed for at identificere patienternes psykiske problemer.
Samtidig skal denne screening danne et godt grundlag for bedre forebyggelse af alvorlige psykiske lidelser og hjælp til mental trivsel.
Det mentale helbred glemmes
Ifølge Bo Christensen kan en årsag til, at symptomer på psykiske lidelser ikke opdages af sundhedsvæsenet, være, at det mentale helbred glemmes i forbindelse med kontrollen af patienterne.
Selve behandlingen af hjertesygdommen er oftest hurtig og særdeles effektiv på sygehuset, pointerer professoren.
– Patienterne bliver sat i medicinsk behandling og gjort opmærksom på, hvordan de skal ændre deres livsvaner, hvad angår kost, motion, alkohol og eventuelt rygning.
– Mange af patienterne er ressourcestærke. Derfor har man nok ikke været opmærksom på, at de kan få mentale reaktioner.
– I en undersøgelse, vi lavede i Region Midtjylland for et par år siden, kunne vi se, at der er blevet spurgt ind til personer, som tidligere havde døjet med angst og depression.
– Men i alle de tilfælde, hvor der ikke havde været lignende problemer før, var der en tendens til at tro, at det ikke ville fylde for patienten.
Solidt fundament for ændring af behandling
I det nye forskningsprojekt skal halvdelen af de deltagende læger og sygeplejersker uddannes i problemløsende samtaler.
Den anden halvdel skal behandle patienterne, som de plejer.
Effekten af og forskellen på de to behandlingsformer skal bl.a. vurderes ud fra forekomsten af angst og depressionssymptomer hos patienterne.
Men også ud fra, om patienten får en bedre forebyggende behandling med hensyn til kolesterol, blodtryk og livsstil.
Målet er at få implementeret den nye behandlingsform i almen praksis, såfremt behandlingen er effektiv.
Projektet har derfor også fokus på, hvordan man kan implementere det i hverdagen på den enkelte klinik, siger Bo Christensen.
– Vi skal blive klogere på, hvordan vi hjælper patienterne til grundlæggende at mestre deres sygdom bedre, så vi kan hjælpe dem til et godt liv, selvom de har en hjertesygdom.
– Konsultationsforløbene vil vare i gennemsnit tre måneder, og så laver vi målingerne på patienternes mentale trivsel efter et år.
Har et solidt fundament
Professoren regner med, at logistikken bliver den største udfordring i forbindelse med udrulningen af projektet i almen praksis.
Men den store bevilling giver mulighed for at gøre et godt forarbejde, fortæller han.
– Vi skal have uddannet personale og have projektet sat i system på klinikkerne.
– Men vi er godt klædt på til at opdage eventuelle forhindringer via et pilotstudie, og dermed har vi et solidt fundament for at lave forandringer i den måde, vi behandler hjertepatienterne på fremover.
Det kan ske for enhver
Tove Bodil Nielsen kom siden i medicinsk behandling for sin angst.
Bo Christensen har været hendes læge gennem hele perioden og gjorde hende tidligt opmærksom på, at hun kunne risikere at få angst eller depression som reaktion på at få en hjertesygdom.
– Det satte sig i baghovedet, men jeg tænkte ikke, at det ville ske, da jeg opfatter mig selv som en stærk person. Men det kan ske for enhver.
– Bo (Christensen, red.) ringer ofte for at høre, hvordan det går. Det er vigtigt, at lægerne får talt med patienterne tidligt i forløbet om risikoen for at udvikle angst, så det kan forebygges.
Få hjælp fra Hjerteforeningen
I Hjerteforeningen har vi en række tilbud til dig, hvis du kæmper med psykiske følgevirkninger og mental trivsel oven på en hjertesygdom.
Du kan bl.a. ringe direkte til vores rådgivningslinje Hjertelinjen, hvor vores konsulenter er klar med råd, vejledning og en fortrolig snak.
Her på denne side finder du en oversigt over alle Hjerteforeningens rådgivningstilbud.
