Eva Petersen skulle finde sig selv, efter at hun blev ramt af hjertestop og måtte igennem en stor operation. Men ensomheden oven på hjertestoppet bor stadig i hende.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Eva Petersen husker ikke ret meget af samtalen med alarmcentralen.

Inden hun ringede 1-1-2, havde hun fået det mærkeligt, som om hun havde slugt noget for hurtigt, der nu sad fast nede i svælget.

Pludselig var ambulancen der, og redderne kom ind.

Hun blev kørt til Glostrup Hospital, hvor hjertelægen mente, at hun havde haft en blodprop, og at de kunne opløse den med medicin. I mellemtiden kom hendes børn, og hun blev undersøgt.

– Jeg insisterer tilsyneladende på, at det ikke er en blodprop. Det kan jeg bare mærke.

– Så jeg bliver skannet, og de ser så, at der er en rift i hovedpulsåren. Jeg kan se skærmen fra min seng og se, at alle mine tal falder. Og så forsvinder jeg, fortæller Eva Petersen om den dag for knap to år siden, da hun får hjertestop.

 

Angsten og ensomheden

Den 57-årige social- og sundhedsassistent fra Glostrup er ikke blevet den samme efter sit hjertestop.

Bl.a. er hun blevet ramt af ensomhed.

For selv om hun er en af de heldige, som har pårørende, der har støttet hende, samt nogle trofaste veninder, der har holdt fast og besøgt hende i tiden efter udskrivelsen fra hospitalet, kan hun stadig føle sig ensom.

– Jeg bliver frygteligt frustreret og ked af det. Jeg føler, at den slanke og aktive Eva forsvinder, at hele min identitet er væk.

– Jeg føler mig handicappet og mindre værd, men har svært ved at tale om det. Jeg holder generelt meget igen med at tale om min sygdom, for jeg vil ikke være hende den syge og brokkende type, fortæller Eva Petersen og fortsætter:

– Nu er mine venner og familie stoppet med at spørge. Og det er altså også hårdt. For det kan godt være, at jeg udenpå ser normal og rask ud, men indeni er jeg ikke hel.

– Jeg er jo ikke den Eva, jeg var. Jeg vidste godt, at jeg ikke ville få mit gamle liv igen. Det ved man jo. Og så alligevel forstår man det ikke helt, siger Eva Petersen.

Eva Petersen gennemgår et forløb med rehabilitering, men trekvart år efter hjertestoppet, efter at hun er startet på job igen, tynger angsten hende stadig.

Hun har svært ved at tale med andre om sine bekymringer, og i stedet lader hun som ingenting.

– Jeg er ude af mig selv af angst, når jeg cykler til arbejde om morgenen. Alle oplevelserne vælter op i mig, fra da jeg fik hjertestop.

– En dag kollapser jeg ude på gangen. En god kollega tager mig under armen, og vi går sammen over til psykiatrisk skadestue, siger hun.

 

Bare en overlevelsesstrategi

Eva Petersen har altid opfattet sig selv som en meget stærk pige, der kunne tage vare på sig selv.

Men lige dér bliver det hele bare for meget.

I ugen efter kollapset bor hun hos sin datter, og i de efterfølgende to måneder ligger hun bare på sofaen derhjemme med angst.

– Det er det absolut værste, jeg nogensinde har oplevet, siger hun.

Nu er der snart gået to år, siden Eva Petersen faldt om med hjertestop og blev akut opereret for sin rift i hovedpulsåren.

I dag føler hun, at det nærmest er pinligt, hvis hun pludselig begynder at snakke om det nu – at hun stadig har brug for at tale om sine oplevelser.

– Så jeg prøver at joke med det i stedet over for min familie og venner. Men det er jo bare en overlevelsesstrategi, siger hun.

 

Skal finde sig selv på ny

Eva Petersen er taknemmelig for at være blevet reddet, men hun kunne godt tænke sig, at der var samme hjælp at hente for hjertepatienter, som der er for mange andre med alvorlige kroniske sygdomme.

Der er rigtig mange med hjertesygdom, der har brug for støtte. Men her er der bare ikke den samme psykologiske hjælp at hente, mener hun.

– Jeg er i gang med at finde mig selv på ny, men jeg går stadig med den angst. Jeg låser aldrig min dør, når jeg går i seng om aftenen. For jeg vil hellere have, at redderne kan komme ind, hvis der skulle ske mig noget igen.

– Angsten for, at det skal ske igen, er der altid. Og det er det samme med ensomheden. Den bor stadig inden i mig, slutter Eva Petersen.

 

Få hjælp hos Hjerteforeningen

Går du rundt med svære tanker om dit liv med en hjertesygdom?

Så anbefaler vi, at du ringer til vores rådgivningslinje, Hjertelinjen, der har åbent alle hverdage mellem 9 og 15.

Her kan du altid få en fortrolig snak med en af vores højt kvalificerede fagpersoner.