Ny undersøgelse fra Hjerteforeningen kortlægger den mentale trivsel hos pårørende til hjertepatienter. Dårlig mental trivsel og ringe eller ingen rådgivning om psykisk støtte går igen i undersøgelsen, ligesom bekymringer fylder meget i hverdagen for pårørende til hjertepatienter.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
På baggrund af mere end 6.000 spørgeskemabesvarelser fra hjertepatienter og pårørende har Hjerteforeningen for nylig offentliggjort undersøgelsen ”Livet med en hjertesygdom”.
I undersøgelsen forsøger Hjerteforeningen bl.a. at kortlægge den mentale trivsel hos pårørende til hjertepatienter.
Denne gruppe bliver ofte overset i sundhedsvæsenet, hvor det primære fokus ligger på behandling og rehabilitering af den hjertesyge selv.
Det billede går igen i undersøgelsen, hvor næsten tre ud af fire pårørende svarer, at de ikke er blevet tilbudt støtte til mental trivsel i sundhedsvæsenet.
Tilbud om hjælp og støtte mangler
Således svarer 74,3 procent af de pårørende, at de ikke fik tilbudt samtaler med en psykolog.
72,1 procent fik ikke tilbudt samtalegrupper med andre pårørende, og 71,3 procent fik ikke tilbudt aflastning til praktiske opgaver.
Endelig manglede tre ud af ti pårørende også information om, hvor de kunne få hjælp og støtte, mens mere end seks ud af ti pårørende oplevede, at sundhedspersonalet ikke udviste interesse for, hvordan de havde det.
Billedet bekymrer Tania Pedersen, der er psykologfaglig konsulent i Hjerteforeningen og psykolog på rådgivningslinjen Hjertelinjen.
– Mange oplever, at det er svært at navigere i rollen som pårørende. De vil ikke tage fokus fra den sygdomsramte, og samtidig føler de ikke, at der er et rum, hvor de kan snakke om deres egne følelser, forklarer hun.
– Mange pårørende fortæller, at de kan føle sig overset både i deres sociale omgangskreds og blandt sundhedspersonalet.
– Samtidig har de fleste et stort ønske om at være der for den sygdomsramte, men det er svært, hvis de ikke får talt om og håndteret deres egne følelser.
Tilbuddene ikke gode nok
Tilfredsheden med tilbuddene blandt de pårørende, der bliver tilbudt mental støtte, er heller ikke helt i top.
Mere end hver sjette pårørende i undersøgelsen svarer, at kvaliteten af samtalegrupper med andre pårørende var dårlig.
16,7 procent af de pårørende svarer, at kvaliteten af rådgivning eller kurser om fx kost, motion, rollen som pårørende eller psykiske reaktioner var dårlig.
– Det viser, at der også ligger en opgave med hensyn til at løfte kvaliteten i tilbuddene. Vi ved, at støtten fra pårørende kan være afgørende for patientens sygdomsforløb og prognose, siger Tania Pedersen.
– Derudover er der markant større risiko for, at den pårørende selv bliver syg, hvis der ikke tages hånd om vedkommendes situation.
– Derfor giver det enormt god mening at kigge på, hvordan vi kan støtte op om de pårørende, ud fra både et menneskeligt og et samfundsøkonomisk perspektiv.
Bekymringer fylder i hverdagen
Samlet set viser ”Livet med en hjertesygdom” også, at bekymringer generelt fylder meget i hverdagen for de pårørende.
Seks ud af ti pårørende er bekymrede for, om de er der, hvis hjertesygdommen akut forværres.
Knap halvdelen af de pårørende er bekymrede for, om hjertepatienten bekymrer sig, eller sygdommen forværres, og mere end fire ud af ti pårørende er bekymrede for fremtiden, og om de psykisk kan holde til pårørenderollen.
– Bekymringer, stress og tristhed fylder for rigtig mange patienter såvel som for deres pårørende. Når alvorlig sygdom pludselig bliver en del af livet, kan det føles uforudsigeligt og umuligt at kontrollere.
– Man kan let komme til at spekulere og tænke katastrofetanker, og dette kan påvirke hverdagen i høj grad. Det er vigtigt at få sat ord på sine bekymringer og tale sammen om de tanker, der melder sig, siger Tania Pedersen.
– Snak gerne de forskellige scenarier igennem, og læg handleplaner, så alle parter ved, hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude. Det er dog også vigtigt, at tankerne og bekymringerne ikke får lov til at fylde det hele.
– Det kan være en god ide at opsøge professionel hjælp for at håndtere dette. Kontakt eventuelt egen læge, eller ring til Hjertelinjen for at få en snak om mulighederne for at få hjælp, slutter Hjerteforeningens psykologfaglige konsulent.
Hjælp at hente i Hjerteforeningen
Som pårørende til en hjertesyg kan din hverdag være fuld af bekymring, stress, angst og tunge tanker.
Det kan Hjerteforeningen hjælpe dig med.
Her på denne side finder du et overblik over Hjerteforeningens tilbud og råd til pårørende.
Du kan også komme i kontakt med andre pårørende i lignende livssituationer på denne side, hvor du har mulighed for at booke en samtale med en pårørendestøtte.
