Mellem 600 og 650 danskere rammes hvert år af betændelse i hjerteklappen, og tallet har været stigende over de sidste 20 år. I dag hersker der ikke enighed om, hvorvidt patienterne skal behandles udelukkende med antibiotika, eller om operation i tillæg til antibiotika er bedre. Det vil et nyt forskningsprojekt, som Hjerteforeningen har støttet, forsøge at afklare.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Hvert år rammes ca. 600-650 danskere af hjerteklapbetændelse – såkaldt endocarditis. Og tallet har været stigende set over de sidste 20 år.
I nogle tilfælde vælger lægen at behandle patienten udelukkende med antibiotika. I andre tilfælde indgår operation også som en del af behandlingen. I dag er der dog ikke klarhed om, hvilken af de to fremgangsmåder der er bedst for patienterne.
Det skal et nyt forskningsprojekt med overlæge Emil Fosbøl fra Rigshospitalet i spidsen nu forsøge at afklare.
Vurderer fra patient til patient
Han modtog i 2020 3.994.000 kroner i støtte fra Hjerteforeningen.
Sammen med en bevilling på 7 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden er støtten øremærket projektet, der blev sat i værk sidste år og er planlagt til at vare i fem år.
– Projektet er udsprunget af mit daglige arbejde med patienterne. Hjerteklapkirurgi er en stor ting, og vi diskuterer ofte for og imod operation. Vi har dog ikke noget rigtig godt ståsted i form af data fra lodtrækningsforsøg, og derfor bliver vores vurderinger baseret på erfaringer og ikke på data, forklarer Emil Fosbøl.
Når lægerne således ikke har håndgribelige data at læne sig op ad, tvinges de til at vurdere behandlingsmetoden for hjerteklapbetændelse fra patient til patient. Det er langtfra optimalt, siger Emil Fosbøl.
– Det er altid en svær balance at afveje risici overfor nytte, når det drejer sig om en stor operation, som hjertekirurgi er. Derfor kan nogle godt være tilbageholdende med operation, og det kan sagtens være, at det er en rationel tankegang. Men vi ved det ikke, siger han.
Har brug for evidens
Emil Fosbøl og forskerteamet går ind i projektet med en hypotese om, at kirurgisk behandling er den bedste løsning i de fleste tilfælde af hjerteklapbetændelse. Men indtil projektet når i mål, er det fortsat alt, hvad det er – et kvalificeret gæt.
– Vores hypotese er, at kirurgisk behandling er bedre, men vi har ingen rigtig gode data til at guide os med hensyn til, hvornår operation er bedre end medicin alene. Vi ved det reelt ikke. Og vi kan se, at netop denne vurdering af risici versus effekt tolkes forskelligt. Så vi har meget brug for god, solid evidens indenfor endokarditis, siger han.
Kan få global betydning
Forskningsprojektet vil som nævnt køre over en periode på fem år, selvom Emil Fosbøl håber at nå i mål før da. Projektet vil foregå i hele landet, men mest centreret om de højt specialiserede centre, hvor der foretages hjertekirurgi.
– Vi har et tæt og landsdækkende netværk af samarbejder indenfor endokarditis. Det her studie er kun muligt på grund af netop dette, fortæller Emil Fosbøl.
Han vurderer, at det bliver nødvendigt med deltagelse af omkring 500 patienter i projektet, inden der kan konkluderes tilfredsstillende i forhold til projektets målsætning.
– Det mener vi godt, kan gennemføres i Danmark alene. Vi rækker dog ud til andre lande for at samarbejde også.
Ifølge Emil Fosbøl kan forskningsresultaterne få afgørende betydning ikke kun i Danmark, men også globalt.
– Hvis det viser sig, at operation er bedre (eller omvendt ikke er bedre), så vil vi potentielt kunne målrette vores behandling langt bedre, og behandling af endocarditis kan tages op til overvejelse globalt, siger han.
Hjerteforeningen har tidligere støttet forskning indenfor endocarditis – det kan du læse meget mere om her.
På denne side finder du også en grundig beskrivelse af, hvad årsagerne til endocarditis er, og hvilke symptomer man skal være opmærksom på.
