Ny forskning viser, at en samtale på 30 minutter efterfulgt af en fysisk gangtest har stor effekt for patienter med blodprop i lungen. Vigtigt tiltag, så patienterne ikke føler sig tabt, lyder det fra Hjerteforeningen.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Patienter, der har haft en blodprop i lungen, lider ofte af angst, bekymring og frygt efterfølgende. De er generelt bange for at skulle træne selv efter blodproppen, da de frygter at overanstrenge sig og blive ramt af endnu en blodprop. Ligeledes har mange langvarige gener med åndenød og nedsat fysisk kapacitet flere år efter blodproppen.
Forskningsresultater fra Regionshospitalet Silkeborg indikerer, at en simpel rehabiliteringsmodel kan gøre en stor positiv forskel for patienterne, der har haft en blodprop i lungen, og hos Hjerteforeningen kalder forskningschef Gunnar Gislason tiltaget for ”vigtigt”.
Modellen går ud på, at patienten få uger efter udskrivelse indkaldes til en opfølgende samtale på 30 minutter med en specialiseret sygeplejerske og gennemfører en fysisk gangtest med en fysioterapeut, hvilket gentages efter henholdsvis to og seks måneder.
Alligevel har sundhedsvæsenet i dag intet fast tilbud om rehabilitering eller genoptræning til patienter med blodprop i lungen, som det ellers er tilfældet for patienter med blodprop i hjertet, der får tilbudt 12 ugers genoptræning. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive, Hospitalsenhed Midt.
Trygge rammer er i centrum
I Hjerteforeningen er holdningen positiv over for tiltaget, der kan gavne en udsat gruppe patienter.
– Modellen fra Silkeborg er et vigtigt tiltag, da der i dag ikke findes et fast rehabiliteringstilbud til lungeemboli–patienter, der derfor kan føle sig tabt, når de udskrives, siger Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen.
– Det er vigtigt, at vi kigger på støttemulighederne og på, hvad de dygtige fagfolk i den kliniske praksis kan gøre for at skabe trygge rammer omkring specielt de mest udsatte patienter og deres rehabiliteringsforløb.
Forskerne understreger, at netop trygheden er afgørende i modellen.
– Det gør en verden til forskel for patienter med blodprop i lungen, at der er en specialiseret fagperson, der følger dem på deres vej tilbage til hverdagen efter blodproppen. Det giver dem en helt afgørende tryghed, at der altid er en person, de kan ringe til, hvis de føler sig utrygge. Tilbuddet burde være et fast tilbud i det danske sundhedsvæsen, mener fysioterapeut og ph.d. Nanna Rolving, der står bag forskningsprojektet sammen med kardiologisk overlæge og ph.d. Lars Frost.
I forskningsprojektet blev patienterne tilbudt en samtale hos en sygeplejerske og tre fysiske tests – henholdsvis efter udskrivelsen, efter otte uger og efter seks måneder – hvilket viste sig at have en positiv effekt på patienterne i form af bl.a. reduceret usikkerhed, bekymring og frygt.
Flere hospitaler i Region Midtjylland og Region Nordjylland har deltaget i projektet.
