Ny viden om unge med hjertesygdom: Hver fjerde har overvejet selvmord

Hver fjerde ung med hjertesygdom har overvejet selvmord. Det viser nye undersøgelser, som Hjerteforeningen har været med til at bringe til verden. Tallene peger på, at unge med en livstruende hjertesygdom psykisk trives markant dårligere end deres jævnaldrende. Den nye viden er hård læsning, men er vigtig for at kunne sætte fokus på problemet, siger psykolog fra Hjerteforeningen.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Hjertesyge unge har en dårligere mental sundhed end andre unge. Det konkluderer en ny rapport, “Ungdomslivet med en hjertesygdom”, som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed med støtte fra Hjerteforeningen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Resultaterne stammer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.038 danske unge mellem 15 og 25 år med en hjertesygdom. Undersøgelsen havde til formål at belyse, hvordan et ungdomsliv med en hjertesygdom påvirker dagligdag og privatliv.

– Det er især psykisk mistrivsel, som vi kan se, er udbredt hos hjertesyge unge i højere grad end blandt andre unge. Det kommer bl.a. til udtryk gennem selvskadende adfærd og selvmordstanker, forklarer Tina Månsson Sloth, der er psykolog i Hjerteforeningen og rådgiver på Børnehjertelinjen.

Hun peger på, at hele 27 procent af de unge med en hjertesygdom har været selvskadende i form af at brænde, rive, slå eller skære i sig selv.

Blandt de unge med en hjertesygdom på gymnasiale uddannelser har 19 procent af mændene og 41 procent af kvinderne svaret, at de har udøvet selvskade. Til sammenligning viser rapporten ”UNG19”, som Statens Institut for Folkesundhed udgav i 2020, at blandt andre unge på gymnasiale uddannelser har 10 procent af mændene og 24 procent af kvinderne udøvet selvskadende adfærd. En større andel af hjertesyge unge er altså selvskadende sammenlignet med andre unge.

– De kan føle sig som nogle, der skiller sig negativt ud

Tallene bekymrer Tina Månsson Sloth. Hun mener, som hun også siger til Kristeligt Dagblad 29. juni, at den selvskadende tankegang kan hænge sammen med det at føle sig anderledes.

– Som ung med en hjertefejl kan man føle sig unormal. Ungdomslivet er generelt udfordrende med skole, kærester og forventninger. Oven i det kommer et komplekst lag med en hjertesygdom, hvor de kan føle sig som nogle, der skiller sig negativt ud. Derudover lever vi i en præstationskultur, hvor man skal lykkes på alle områder, og hvor der ikke er plads til fejl, heller ikke hjertefejl, siger hun til avisen.

Tina Månsson Sloth hæfter sig især ved, at 24 procent af de unge med en hjertesygdom har overvejet selvmord. Det er næsten hver fjerde ung. Blandt unge med en hjertesygdom på gymnasiale uddannelser har 23 procent af mændene og 30 procent af kvinderne overvejet selvmord.

Kristeligt Dagblad har talt med Kirsten Boisen, der er overlæge på Ungdomsmedicinsk Enhed i København. Resultaterne foruroliger overlægen.

– Desværre er jeg ikke overrasket over resultaterne. Dårlig mental sundhed er noget, vi også ser hos andre kronisk syge unge. Det er ærgerlige tal, og det er ærgerligt, at det ikke er så overraskende. Naturligvis bekymrer det mig, at så mange kronisk syge unge mistrives psykisk, siger hun.

Vi skal hjælpe de udsatte børn

Tina Månsson Sloth peger på, at selvskade og selvmordstanker generelt er udbredt blandt unge.

– Men i endnu højere grad blandt unge med en hjertesygdom. Jeg opfatter det som et udtryk for, at livssituationen for den unge med en hjertesygdom er blevet uoverskuelig, og at man har fået så svære følelser, at man har svært ved at rumme dem. Selvmordstankerne er et desperat forsøg på at hjælpe sig selv ud af det, man er i. Det er nogle unge, der står i en svær situation. De skal selvfølgelig hjælpes, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Tina Månsson Sloth peger over for avisen på, at der burde være et mere synligt tilbud om hjælp.

– De unge skal ikke stå alene med ansvaret for at opsøge hjælp. Kommunen og uddannelsesstederne burde lave flere tilbud. Vi gør også, hvad vi kan, i Hjerteforeningen, og vi sætter et fokus på hjertebørn, bl.a. med Børnehjertelinjen, som vi startede i år. De unge står i en kompleks ungdomsperiode, hvor de oven i pakken har en sygdom, der gør det ekstra udfordrende at være ung.