I 2018 begyndte Lizette at få vejrtrækningsproblemer og vågner op en dag ved, at hun ikke kan trække vejret. Lægen tror, at hendes vejrtrækningsproblemer kommer fra den stress, hun har lidt af. Men Lizettes vejrtrækningsproblemer har ikke noget med stress at gøre - hun har fået svær hjertesvigt. Se Lizettes historie her.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Lizettes hjertehistorie starter i december 2018, hvor hun får vejrtrækningsproblemer. Hun bliver syg med hoste og får taget røntgen af sine lunger.

Røntgenbillederne viser, at venstre hjertehalvdel er lidt forstørret. Det bekymrer hendes læge meget, og hun får derfor taget blodprøver og lavet en EKG-undersøgelse.

I februar 2019 får hun en hastehenvisning til en ultralydsscanning hos en kardiolog i Frederikssund. Efter scanningen får hun at vide, at hun skal have lavet endnu en EKG-undersøgelse.

I april 2019 er pumpefunktionen på 25%. Lizette får omkring dette tidspunkt igen vejrtrækningsproblemer. Hun ringer derfor 112, og kommer på Herlev Hospital.

Morgenen efter anfaldet bliver hun indlagt på Gentofte Sygehus, hvor hendes pumpefunktion falder endnu mere.

Får indopereret en CRT med ICD-funktion

Efter et langtrukkent forløb får hun i august 2019 indopereret en CRT, som er en biventrikulær pacemaker.

Den synkroniserer hjertets sammentrækning og kan stimulere begge hjertekamre.

I nogle tilfælde bliver den kombineret med en ICD, der giver elektrisk stød for at stoppe livstruende anfald af hurtig hjerterytme.

Det bliver den også i Lizettes tilfælde.

Man ved stadig ikke, hvor Lizettes hjertesvigt kommer fra, men hendes pumpefunktion er i dag oppe på 40-50%.

Lizette har tre børn, og er alene med dem. To af dem er hjemmeboende på henholdsvis 10 og 11 år.

Hendes sygdomsforløb og vejrtrækningsproblemer har været meget forvirrende for hende selv og ikke mindst hendes børn. Hendes børn har været meget bekymrede, og Lizette har meldt sig ind i Hjerteforeningen og bruger Hjertelinjen til rådgivning.

– De få gange jeg har ringet, har de bare været så søde, fortæller hun.

Hjertelinjen har rådgivere, der er hjertesygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer.

Du er også altid velkommen til at ringe gratis til Hjertelinjen på 70 25 00 00 alle hverdage fra 9-16.

Hjerteforeningen støtter ICD-forskningen

På trods af de gode udsigter til overlevelse er der stadig mange patienter som Lizette, der slås med psykiske følgevirkninger efter at være blevet hjertesyg.

15% af danske hjertepatienter har symptomer på depression og 18% har symptomer på angst et år efter deres diagnose.

Derfor støtter Hjerteforeningen blandt andet et forskningsprojekt, der sætter fokus på ICD-patienters psykiske følgevirkninger.

– Ikke nok med at patienterne skal forholde sig til deres underliggende hjertesygdom – de  skal også vænne sig til at leve med et apparat og visheden om, at det kan afgive stød, forklarer ledende forsker og ph.d.-studerende Simone Hofman Rosenkranz fra Gentofte Hospital.

Hun står i spidsen for projektet, der skal danne et vidensgrundlag, for, hvad der skal til, for at hjælpe ICD-patienter tilbage på arbejdsmarkedet.

– Vi tror på, at den viden, der kommer fra forskningsprojektet, kan hjælpe en udsat gruppe til et langt bedre liv og betyde, at vi kan identificere, hvad der påvirker patientgruppen, og hvordan vi laver rehabiliterende indsatser, der skal hjælpe dem i deres individuelle liv og deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Du kan læse meget mere om projektet her.