Forskningschef: Man skal altid træde til ved et hjertestop

Hvad ville jeg selv gøre, hvis jeg overværede en person få hjertestop? Det spørgsmål har mange danskere formentlig stillet sig selv oven på den dramatiske episode i EM-kampen mellem Danmark og Finland, hvor Christian Eriksen faldt om med hjertestop.

Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason fortæller, at det værste, man kan gøre, er ikke at gøre noget.

– Hvis man ikke træder til, dør personen. Så klart kan det siges, forklarer han.

– Når en person får hjertestop, så lukkes der for blodtilførsel til alle vitale organer. Det vil sige, at der ikke kommer ilt til hjernen. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man så hurtigt som muligt igangsætter hjertemassage for på den måde at pumpe ilt til hjernen. Jo længere tid der går, inden der påbegyndes hjertemassage, jo større bliver risikoen for permanente skader og i værste fald, at døden indtræffer, siger Gunnar Gislason.

– Så man skal altid træde til.

Alle kan lære hjertemassage

Ifølge Gunnar Gislason bør man ikke være ængstelig ved at træde til og foretage hjertemassage. Heller ikke selv om man aldrig har modtaget undervisning i det.

For det første er alternativet langt værre – uden hjertemassage overlever personen med stor sandsynlighed ikke – og for det andet er hjertemassage ikke svært at foretage, forklarer han.

– Hjertemassage er ikke rocket science. Hvis man er rutineret, så kender man rytmen med 30 tryk i brystkassen og derefter to pust med mund-til-mund-metoden. Men det behøver man ikke at kende til, for at ens hjertemassage er effektiv, forklarer han.

– Jeg synes, det er vigtigt, at vi får afmystificeret hjertemassage. Alle kan lære det, og alle burde lære det. Og faktisk har vi i Danmark allerede et højt niveau i forhold til, hvor mange der har været på hjerteredderkurser, og hvor mange der kender til hjertemassage. Det er også blevet en integreret del af kørekortundervisningen – det er faktisk ret unikt.

– Der er også mange organisationer i landet, der tilbyder livredderkurser, og Danmark er et af de lande, hvor flest overlever et hjertestop. Det skulle også være en integreret del af folkeskolen – det er så desværre ikke blevet implementeret endnu. Så der ligger stadig et kæmpe potentiale dér, siger han.

Lær de grundlæggende regler

Gunnar Gislason opfordrer til, at man sætter sig ind i de grundlæggende regler for hjertemassage: hvordan man skal folde sine hænder og placere sig i forhold til personen, hvor på brystkassen man skal trykke, hvor dybt man skal trykke, og hvor hurtig trykkefrekvensen skal være.

Alt det og meget mere kan du læse om her.

Du kan også tilmelde dig et af Hjerteforeningens Hjerteredderkurser.

Og heldigvis kan det godt betale sig at være forberedt på selv at stå i en situation, hvor du får brug for at kunne udøve hjertemassage. Ifølge Gunnar Gislason er der nemlig ganske gode muligheder for at komme sig helt oven på et hjertestop, hvis hjælpen når frem i tide.

– Man kan bestemt komme sig 100 procent ovenpå et hjertestop. Igen: Tiden er altafgørende her, så træd til med det samme, du ser en person få hjertestop. Får man folk igen hurtigt, er der gode chancer for, at de kommer sig, siger han.

Ny forskning skal redde flere fra at dø af langvarigt hjertestop

Hurtig indsats med hjertemassage og hjertestarter kan være forskellen på liv og død, men hvad gør man, når hverken hjertemassage eller stød med en hjertestarter virker?

Her vælger man i nogle tilfælde at træde til med såkaldt mekanisk kredsløbsstøtte. Det er en avanceret form for genoplivning, som er meget omfattende for både patienten, de pårørende og sundhedsvæsenet.

I dag er der meget begrænset viden om den mekaniske hjertestøtte. Det står ikke klart, hvad der gør, at lægerne ved en hjertestoppatients ankomst til sygehuset vælger enten at give mekanisk kredsløbsstøtte eller undlade det, eller hvordan genoplivningsmetoden virker mest optimalt.

Hvilken metode fungerer bedst, og hvordan kan man forbedre?

Derfor er et forskerhold med læge og ph.d.-studerende Louise Linde i spidsen i øjeblikket ved at analysere alle de tilfælde fra 2015 til 2020, hvor der er benyttet mekanisk kredsløbsstøtte.

Håbet er, at projektet munder ud i en bedre forståelse af, hvilken metode til mekanisk kredsløbsstøtte der fungerer bedst, hvordan patienterne klarer sig efterfølgende, og hvordan hospitalerne kan optimere og forbedre den livreddende behandling.

Hjerteforeningen har støttet projektet med 1.083.000 kr., og du kan læse meget mere om det her.

Hjerteforeningen støtter herudover en lang række forskningsprojekter, der fokuserer på akutindsatsen i forbindelse med hjertestop. Her finder du en oversigt over vores seneste nyheder om de forskellige projekter.