Hvordan opdager vi i tide, om en ICD kan redde hjertepatientens liv? Hvordan fastholder vi hjertepatienter med ICD på arbejdsmarkedet? De spørgsmål forsøger to forskningsprojekter om ICD i disse år at besvare.

Adskillige kliniske studier viser, at en implanterbar cardioverter defibrillator (ICD) redder liv. Og gør en stor forskel for patienter, der er i særlig høj risiko for pludselig hjertedød. Derfor vælger læger hvert år at indoperere en ICD i ca. 2.000 danskere.

For ud over at forebygge fremtidige hjertestop gør en ICD det også muligt for mange mennesker at vende tilbage til arbejdsmarkedet og det aktive liv. Om ikke på fuld kraft, så i hvert fald i et vist omfang.

Med så mange berørte danskere hvert år er det særligt vigtigt at forske i brugen af ICD og fortsat belyse udfordringer i samfundet for mennesker med en ICD.

Det mener Hjerteforeningen, og derfor støtter vi i øjeblikket flere ICD-relaterede forskningsprojekter. Her belyser vi to af dem.

Hvem får gavn af en ICD? 

Tusindvis af danskere lever med hjertesvigt. Men hvordan skelner man mellem dem, der har brug for en ICD, og dem, der har brug for en anden type behandling eller indgreb?

Det forsøger et forskningsprojekt i disse år at belyse, og fremgangsmåden er simpel, billig og ufarlig.

Et forskerhold med den danske forsker Rune Boas fra Amager og Hvidovre Hospital i spidsen har over en periode på fem et halvt år undersøgt 1.116 patienter med hjertesvigt.

Patienterne har alle undervejs i perioden haft hjerteovervågning på i en 24-timers periode for at overvåge deres hjerterytme. Det er analysen af disse hjerterytmer, der skal lede forskerholdet frem til konklusionerne med hensyn til, hvilke patienter der vil have gavn af en ICD, og hvilke der bør modtage en anden behandling.

Rune Boas håber med studiet at kunne forbedre og individualisere behandlingen af en meget stor gruppe alvorligt syge hjertepatienter tidligere i deres sygdomsforløb.

Mistrivsel blandt ICD-patienter skal opdages 

Der er gode udsigter til overlevelse og et fortsat aktivt liv efter indoperation af en ICD. Mange patienter lever dog alligevel med angst, depression og vrede efter operationen.

Det skaber en fysisk og psykisk mistrivsel for nogle, og i yderste konsekvens kan det gøre det svært at bevare ens job.

Det forsøger et forskerhold med forsker og ph.d.-studerende Simone Hofman Rosenkranz fra Gentofte Hospital i spidsen at ændre på.

På baggrund af data fra blandt andet Dansk Pacemaker og ICD Register og Danmarks Statistik kan forskerne få præcise oplysninger om patienternes demografi, socioøkonomiske status, arbejdsmarkedstilknytning, implantation og ICD-stød.

Den viden skal danne grundlag for en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til patientgruppen. Besvarelserne skal udmunde i præcise data om, hvordan patienter bliver påvirket af operationen, og deres arbejdsmarkedstilknytning.

– Vi tror på, at den viden, der kommer fra forskningsprojektet, kan hjælpe en udsat gruppe til et langt bedre liv. Og også betyde, at vi kan identificere, hvad der påvirker patientgruppen, og hvordan vi laver rehabiliterende indsatser, der skal hjælpe dem i deres individuelle liv og deres tilknytning til arbejdsmarkedet, forklarer forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason.

Du kan læse meget mere om de to projekter her og her.