Fra tribunen i Parken var Mikael Olai Milhøj i lørdags vidne til, at Christian Eriksen faldt om. Han følte sig magtesløs og måtte gøre noget, så han har startet en online-indsamling til Hjerteforeningen, som i skrivende stund er oppe på mere end 150.000 kr. De mange penge bliver bl.a. brugt på forskning i at forebygge og behandle hjertestop, siger Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Det skulle have været en festdag i Parken i lørdags for den 31-årige fodboldfan Mikael Olai Milhøj. Sammen med en kammerat sad han på tribunen i Parken og bakkede det danske landshold op i den første slutrundekamp nogensinde på dansk jord.

Men i det 42. minut ændrede alting sig pludseligt, da Christian Eriksen faldt om. Selv om Mikael Olai Milhøj og hans kammerat sad i den modsatte ende af, hvor det skete, fornemmede de hurtigt, at der var sket noget meget alvorligt.

– Vi, der var på stadion, vidste jo ikke helt, hvad det var, som skete. Men da vi fik meldinger fra dem, som så kampen på tv, om, at der nok var tale om et hjertestop, så bredte der sig en chokfornemmelse. Rundt omkring os var der flere, som græd, mange gemte sig i deres arme og trøjer. Da Christian Eriksen bliver båret ud, og folk begynder at klappe, ved vi ikke helt, hvad det betyder. Er det et “vi har set livstegn”-klap eller er det mere “vi håber på det bedste”?, fortæller Mikael Olai Milhøj om lørdagens oplevelser på Danmarks nationalstadion.

Vigtigt med hurtig hjælp
Men faktisk var det værre dagen efter, hvor det for alvor gik op for ham, hvad det var, han havde været vidne til. Her kom magtesløsheden over ham, og han fik en følelse af, at han måtte gøre noget.

– Det gik op for mig, hvor heldig Christian Eriksen i virkeligheden havde været. Han fik hurtig og professionel hjælp. Men hvad nu, hvis det var sket et sted, hvor han havde været alene? Det gik op for mig, hvor vigtigt det er at få hurtig hjælp, når uheldet er ude, siger Mikael Olai Milhøj og fortsætter:

– Men jeg er jo bare en almindelig fodboldfan, så hvad kunne jeg gøre, tænkte jeg. Så fik jeg idéen til en indsamling – og hvad ville være mere nærliggende end at samle ind til Hjerteforeningen? Derfor startede jeg søndag en onlineindsamling via Hjerteforeningens hjemmeside. Jeg havde ikke de store forventninger, så jeg satte et mål om at indsamle 5.000 kr. Jeg donerede selv de første 1.000 kr., og hvis jeg så kunne være heldig, var der nogen, som havde det ligesom mig, som måske havde lyst til at give lidt penge, siger Mikael Olai Milhøj.

Det var der i den grad. Pengene begyndte hurtigt at strømme ind. I skrivende stund er der på bare to døgn kommet mere end 150.000 kroner ind.

– Det er meget rørende. Det må være et tegn på, at mange andre har haft de samme følelser som mig. Jeg har ikke selv tidligere oplevet hjertestop eller hjertesygdom i min familie eller blandt mine venner, men mange af dem, som har givet penge, supplerer deres donation med en historie om, at de enten selv har været ramt af hjertestop eller har oplevet det hos nogle af deres nære pårørende, siger Mikael Olai Milhøj.

Han har også fået beskeder fra folk, som har givet deres gevinst fra at have spillet på finsk sejr eller de penge, som de fik refunderet, hvis de havde spillet på Danmark som vinder af kampen.

Klogere på årsager og behandling af hjertestop
I Hjerteforeningen finder forskningschef Gunnar Gislason det fantastisk, at der på bare to døgn er kommet så mange penge ind til Mikael Olai Milhøjs indsamling.

– De penge vil bl.a. også blive brugt på nogle af vores mange forskningsprojekter, og de kan være med til at gøre os klogere på både årsagerne til og behandlingen af hjertestop, så vi kan sikre, at endnu flere overlever et hjertestop, siger Gunnar Gislason.

For ham er det især vigtigt at få mere viden om, hvordan man i sundhedsvæsenet kan blive bedre til at spotte forudgående advarselstegn eller symptomer, så man kan forebygge, at en person bliver ramt af hjertestop.

– Det er også afgørende, at vi finder ud af, hvordan vi kan beskytte hjernen bedre og undgå varige hjerneskader, når hjertet har været stoppet, siger Gunnar Gislason.

 

Støt indsamling

 

Opret din egen indsamling