Dansk forskning kortlægger, hvorfor op mod halvdelen af alle mænd med hjerte-kar-sygdom ikke altid tager den forebyggende medicin, som de får anbefalet. Resultaterne er overraskende, siger forsker og peger på, at information om diagnosen ikke er nok til at få mændene til at tage deres medicin.

Piller? Nej tak.

Sådan lyder svaret fra mellem en tredjedel og halvdelen af alle mænd med hjerte-kar-sygdom, når de skal tage deres anbefalede medicin. Nu er det blevet undersøgt, hvorfor mændene siger nej tak eller tøver med at tage deres medicin.

18.748 mænd mellem 65 og 74 år har i forbindelse med et forskningsprojekt fået tilbudt en screening for hjerte-kar-sygdom. Den andel af mændene, der har fået diagnosen hjerte-kar-sygdom, har fået anbefalet behandling med medicin.

Konkret har forskning indtil nu vist, at op mod 30-50 % af alle mænd med hjerte-kar-sygdom ikke tager den anbefalede medicin.

 

Der skal tilsyneladende mere til

– Men det er aldrig blevet undersøgt i et screeningsprojekt, hvorfor de ikke gør det. Derfor har jeg nu undersøgt det nærmere i et ph.d.-projekt, og resultaterne er overraskende. Det viser sig, at det ikke er nok at give patienterne diagnosen og information om sygdommen. Der skal tilsyneladende mere til for at få flere i medicinsk behandling, siger sygeplejerske og ph.d.-studerende Ina Qvist, der står bag forskningsprojektet, i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital.

Forskningen stiller skarpt på en af de faktorer, der gør, at flere patienter i dag kan leve med deres hjerte-kar-sygdom. Den øgede levetid skyldes nemlig også behandling med blodfortyndende medicin, kolesterolsænkende medicin og præparater mod forhøjet blodtryk.

Gunnar Gislason er forskningschef i Hjerteforeningen og siger:

– Studiet er betydningsfuldt, fordi det sætter fokus på, hvor vigtigt det er at informere patienterne om, at den behandling, de bliver tilbudt, er medvirkende til at bremse udviklingen af deres hjerte-kar-sygdom og forebygge alvorlige komplikationer som fx blodpropper i hjertet eller hjernen. Ofte har disse patienter ikke symptomer på deres hjerte-kar-sygdom, da den er opdaget ved screening. Derfor er det ekstra vigtigt at fokusere på at fastholde patienterne i behandling, og det gør man bedst med dialog og forståelse.

 

Mændenes holdning til medicin har en afgørende betydning

Forsker Ina Qvist har blandt andet undersøgt, om mænd, der har en udposning på hovedpulsåren og forkalkning i benene, indløser recepten på den anbefalede medicin, når de har fået konstateret, at de har en hjerte-kar-sygdom. Hun har også undersøgt mændenes opfattelse af sygdommen og den anbefalede medicinske behandling, og om telefonrådgivning kan øge chancerne for, at de tager den anbefalede medicin.

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at de mænd, der også før screeningen tog den form for medicin, er mere tilbøjelige til at tage imod den medicinske behandling for hjerte-kar-sygdom end dem, der ikke på forhånd tog medicinen. Det viser sig også, at mændene ikke er modtagelige for information om deres hjerte-kar-sygdom og den anbefalede behandling med medicin, hvis de på forhånd har negative holdninger til medicin.

Forskningen viser, at mændenes holdning til medicin har en afgørende betydning for, om de vælger at tage imod tilbuddet om medicinsk behandling for hjerte-kar-sygdom eller ej.

– Hvis man vil have flere i behandling med medicin, skal man således ty til andre metoder, og det mener jeg også, vi bør gøre, siger Ina Qvist.

– Når vi giver patienterne diagnosen, forpligter det os også til at hjælpe dem med accepten og forståelsen af egen sygdom. Vi kan ikke bare tro, at vi kan give dem noget information om sygdom og behandling, og så retter de sig efter det. Der skal mere til, specielt for de mænd, der er tøvende med hensyn til medicin.

 

FAKTA: Mændenes fem største bekymringer

Her får du en liste over, hvilke forbehold mændene i studiet havde over for at tage den kolesterolsænkende medicin. Generelt viser studiet, at flere af de deltagende mænd var forbeholdne over for at tage medicin og især kolesterolsænkende medicin. Ikke fordi de selv havde oplevet bivirkninger af den, men fordi de havde hørt så meget negativt om det fra venner og medierne.

De fem største bekymringer, der gjorde, at mændene tøvede med medicinen:

  • Jeg synes, at der bliver ordineret alt for meget medicin.
  • Fordi jeg er over 70 år, har jeg ikke gavn af kolesterolsænkende medicin.
  • Jeg er ikke vild med at tage piller og sådan noget.
  • Starter jeg først på at tage medicin, skal jeg fortsætte hele livet.
  • Jeg ved ikke, hvad mit samlede pilleforbrug rent kemisk har af virkning på min krop.

Herudover fortæller forskeren bag studiet, Ina Qvist, at mændene med negative holdninger til medicinen inden screeningen ikke havde forstået, hvilke sygdomme de var blevet diagnosticeret med ved screeningen og derfor ikke syntes, at det var relevant for dem at tage medicinen.

 

 

VIDEO: Se video om Hjerteforeningens forskning, som du kan støtte

STØT FORSKNINGEN I DAG