Det at få et barn medfører stort set altid en ny dimension af bekymringer. Der er kommet noget uendeligt værdifuldt ind i ens liv, som man har ansvaret for, og det giver selvfølgelig grobund for bekymringer. Alle forældre bekymrer sig derfor i større eller mindre omfang. Men som forældre til et hjertebarn kan man blive kastet ud i en særligt krævende rejse ind i bekymringernes land. Klarer mit barn operationen? Venter der flere operationer forude? Er der bivirkninger ved medicinen? Hvad vil de andre børn tænke? Hvad vil fremtiden bringe? Hvad med mine andre børn, får de nok opmærksomhed? Osv. osv.

Som forældre til et hjertebarn står man altså med en helt særlig opgave i forhold til at håndtere alle disse bekymringer. Der findes desværre ikke et quickfix til at løse det, og der er heller ikke én rigtig måde at gøre det på.

Min grundholdning er, at bekymringer og problemer ikke er noget, vi skal bære alene. Ofte er det en god oplevelse at dele vores bekymringer med andre, men andre gange kan vores omgivelser, i et forsøg på at berolige, prøve at tale problemerne ned eller prøve at få os til at tænke mere positivt og ”få det bedste ud af situationen”. Det kan blive gjort i den bedste mening, men kan opleves som en negligering af ens situation. Andre gange kan omgivelserne puste ild til bekymringerne ved selv at være meget bekymrede. Når man skal håndtere sine bekymringer, gælder det altså også om at finde gode støtter og den rette tilgang for en selv.

Jeg har som psykolog den største respekt for de bekymringer, der er en naturlig del af livet som hjertebarnsforældre. Ingen skal fortælle jer, at I ikke har ret til at bekymre jer. Øget alarmberedskab i krop og sind er helt naturligt.

Samtidig taler jeg med mange hjertebarnsforældre, som er fuldstændig udmattede af hele tiden at bekymre sig. Som oplever stresssymptomer, søvnbesvær, tankemylder, og at det går ud over livskvaliteten. Mange ringer ind til os på Børnehjertelinjen med ønsket om at blive lettet for nogle af alle disse bekymringer, og her kan det være godt at se på, om bekymringerne simpelthen har taget over i ens liv. Der er forskel på at bekymre sig over en konkret forestående begivenhed, såsom en operation eller en kontrol, og så opleve et dagligt bombardement af bekymringer.

Her kommer nogle bud på, hvad du kan gøre, hvis bekymringerne har taget overhånd:

  1. Skriv bekymringerne ned. Det kan være en hjælp at få dem ud af hovedet og få overblik over dem ved at skrive dem ned.
  2. Prøv at konkretisere, hvad det reelt er, du er bekymret for, og om der er nogle af tingene, du kan gøre noget ved, og hvilke du ikke kan gøre noget ved p.t.
  3. Find ud af, hvem det er godt at tale med, når bekymringerne tager over i dit liv. Nogle har en bedre indvirkning på os end andre. Undersøg, hvad det er for en form for samtale og kontakt der hjælper dig bedst, og opsøg den.
  4. Sæt tid af i kalenderen til bekymringer. For nogle er det en halv time hver dag. For andre en gang om ugen. Når bekymringerne dukker op på andre tidspunkter end de planlagte, kan du med god samvittighed slippe dem, for du ved, at du har afsat tid til at tage dig af dem senere. Det er selvfølgelig rigtig svært, og ofte vil bekymringerne presse sig på alligevel, men prøv at holde fast i det i en periode, og se, om det hen ad vejen kan give dig nogle pauser fra bekymringerne.
  5. Giv dig selv masser af omsorg. Eller bed om konkret omsorg fra dine omgivelser. Omsorg har en beroligende effekt på nervesystemet, og jo roligere du er, jo mere skal der til, før bekymringerne kører løs. Det kan være gode, lange brusebade, en gåtur i smuk natur, at strikke, at få massage, at ses med vennerne og drikke en øl. Kun du ved, hvad omsorg er præcis for dig, og hvad der passer ind i din hverdag.
  6. Bebrejd ikke dig selv, hvis du er ramt af bekymringer og har brug for at tale om det. Det er helt forståeligt og kun udtryk for, at du har for meget at skulle forholde dig til lige nu.
  7. Kontakt din læge, og hør, om du kan blive henvist til psykologsamtaler grundet barns sygdom via sygesikringen. Det er gavnligt for mange at have et egentligt forløb, hvor de kan arbejde med alle de følelser og tanker, som hjertesygdommen sætter i gang.
  8. Ring til Børnehjertelinjen, og få en snak med den af os, som er mest relevant i forhold til dine bekymringer. Det kan være børnesygeplejersken, socialrådgiveren, diætisten eller psykologen. Ved en samtale med mig kan vi sammen undersøge, hvordan du kan få mere hånd om dine bekymringer.

Jeg håber, at nogle af rådene kan være brugbare for dig. Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du har brug for yderligere rådgivning eller støtte i forhold til din situation. Og heldigvis er det at være forælder til et hjertebarn ikke kun en vandring i bekymringernes land, men også en rejse ind i mange andre spændende verdener.