Mange danskere fik sig en slem forskrækkelse ovenpå den voldsomme hændelse i EM-kampen, hvor Christian Eriksen pludselig faldt om med hjertestop. Hjertelinjen har efterfølgende oplevet henvendelser fra hjertepatienter, som er bekymrede for, om deres diagnose giver risiko for hjertestop og fra pårørende i familier med hjertesygdom. Hjerteforeningen giver her fem gode råd om, hvordan du kan forholde dig til en voldsom oplevelse.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Christian Eriksens pludselige kollaps og efterfølgende genoplivning med hjertemassage og en hjertestarter midt under EM-kampen mellem Danmark og Finland udspillede sig på direkte tv for øjnene af millioner af danskere.

Hjertelinjen har efterfølgende oplevet en stigning i antallet af henvendelser på baggrund af den voldsomme episode. Henvendelserne kommer både fra hjertepatienter, der er bekymrede for, om deres diagnose giver risiko for hjertestop, fra forældre, hvis børn er påvirkede af hændelsen, og fra pårørende i familier med hjertesygdom.

– Det var for mange stærkt dramatiske billeder at overvære. Derfor kan det også være vigtigt at være opmærksom på, hvordan man selv og ens nærmeste reagerer i dagene derefter.

Det forklarer Tania Pedersen, psykolog og faglig konsulent i Hjerteforeningen og til daglig tilknyttet Hjertelinjen.

– Heldigvis endte det med en succesfuld genoplivning af landsholdsspilleren. Men når en så voldsom situation indtræffer, er det helt naturligt at reagere. Det gælder, uanset om man er forælder, barn, hjertepatient, en kombination af disse eller noget helt fjerde, siger hun.

Hjertelinjens 5 gode råd

Hjertelinjen giver derfor her fem gode råd om, hvordan man kan forholde sig til sine egne og andres reaktioner på voldsomme oplevelser.

  1. Mærk efter, hvordan du har det. Alle reagerer forskelligt, og nogle slet ikke. Der er intet rigtigt eller forkert.
  2. Vær opmærksom på, om du mærker en reaktion på et senere tidspunkt. Reaktioner på voldsomme hændelser kan godt opstå med forsinkelse noget tid efter hændelsen.
  3. Sæt ord på dine tanker og følelser – snak gerne med venner og familie. Opsøg eventuelt professionel hjælp, hvis du føler, at du har brug for hjælp til at håndtere de reaktioner og følelser, du oplever.
  4. Opsøg svar på dine spørgsmål eller din undren, hvis du oplever en øget ængstelighed med hensyn til dit eget helbred. Uvished og undren kan medføre yderligere bekymringer og skrækscenarier. Kontakt gerne Hjertelinjen for støtte og vejledning.
  5. Hvis der er tale om børn: Vis, at du er til stede og kan svare på deres spørgsmål. Spørg gerne ind til deres oplevelse og hjælp dem med at sætte ord på. Pas dog på ikke at presse din egen oplevelse og dine egne følelser ned over hovedet på dem. Vis børnene, at der er plads til alle følelser, og at du kan rumme deres.

Kollektiv oplevelse kan give en fælles forståelse

Ifølge Tania Pedersen kan man i forhold til EM-kampens voldsomme episode til en vis grad drage nytte af, at det var en kollektiv oplevelse, der blev delt af størstedelen af danskerne.

– Dermed bliver det muligt at dele tanker og følelser med mange, der har set det samme, og som man måske endda har oplevet det sammen med. Det kan skabe rum for en fælles forståelse, siger Tania Pedersen.

Hun understreger dog, at rådene er generelle råd. Alle reagerer forskelligt, og i nogle tilfælde kan det være gavnligt at opsøge professionel hjælp, hvis man føler, man har behov for det.

Det er også muligt at kontakte Hjertelinjen på 70 25 00 00 og snakke med en fagperson. Hjertelinjen er åben mellem kl. 9 og 16 på alle hverdage.