Otte små nye film, der er produceret af Hjerteforeningen, hjælper dig på vej til at få et overblik over reglerne på arveområdet.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Kan du selv bestemme over hele din arv? Kan niecer og nevøer arve dig, og kan ægtefæller med hver deres børn sikre, at alle børn arver lige meget?

Når tiden kommer til at overveje, hvem der skal arve dig, er det vigtigt at vide, hvem der ud fra arveloven arver dig, da arveloven bestemmer, hvis du ikke opretter et testamente. Otte små animationsfilm fra Hjerteforeningen viser dig arvereglerne ud fra hver sin familieform, da din familieform har indflydelse på, hvordan arven efter dig fordeles.

 

De otte film

Filmene tager udgangspunkt i ægtepar, ugifte par og enlige, og om de har fælles børn, sammenbragte børn eller ingen børn. På den måde kan du se den film, der passer bedst til dig, og få et overblik over, hvad der sker med din arv, hvis du ikke skriver testamente, og hvad du skal være opmærksom på i din situation.

– Vores erfaring er, at det ligger den enkelte meget på sinde, hvem der skal arve vedkommende. Det gælder for mange om at give en håndsrækning til de personer eller velgørende organisationer, der står den enkeltes hjerte nær, forklarer chefjurist i Hjerteforeningen Ann Marie Panduro.

– De otte korte film tager udgangspunkt i hver sin familieform og giver et indblik i, hvad der kan få indflydelse på, hvem der arver, og hvor stor en del af de samlede værdier de arver, siger hun.

 

Få overblik

Filmene gennemgår centrale arveregler i kort form og viser, hvad der ud fra lovgivningen sker med de efterladte værdier, hvis du ikke opretter et testamente. Der er nogle familieformer, hvor du skal være ekstra opmærksom på arvereglerne: Fx arver ugifte par kun hinanden, hvis de har oprettet testamente, ligesom arven kan ende hos en fjern slægtning eller statskassen, hvis du ikke har børn og ikke har skrevet et testamente, hvor du selv har valgt dine arvinger.

– Det giver ro i sindet at beslutte, hvad der skal ske med dine værdier og få det skrevet ned i et testamente. Vi hører tit, at når testamentet er på plads, og beslutningerne truffet, kan de overvejelser lægges væk, siger Anne Marie Panduro.

 

Få hjælp

Du er også meget velkommen til at kontakte arveteamet i Hjerteforeningen på 33 66 99 00 eller [email protected] for at få svar på spørgsmål om arv. Teamet kan også hjælpe med at finde en lokal advokat.

Se filmene på hjerteforeningen.dk/arv/familieformer.

 

Det handler filmene om

De otte film beskriver disse familieformer:

  • Ægtepar uden børn
  • Ægtepar med fælles børn
  • Ægtepar med bonusbørn
  • Ugift par uden børn
  • Ugift par med fælles børn
  • Ugift par med bonusbørn
  • Single uden børn.
  • Single med børn

 

Testamenteguide

Bestil vores testamenteguide, og læs mere om arv og testamente samt om vores støtte til hjerteforskning.

:

  • Hvad sker der, hvis jeg ikke opretter testamente?
  • Hvem kan jeg testamentere til?
  • Hvordan opretter jeg et testamente?

Guiden kan bestilles på hjerteforeningen.dk/arv eller ved at kontakte Hjerteforeningens jurist, som du også kan henvende dig til med spørgsmål til arv og testamente:

Ann Marie Panduro

Chefjurist i Hjerteforeningen

Telefon: 33 66 99 00

E-mail: [email protected]