Læs om, hvordan viljestyrke og god motion kan få dig langt i forbindelse med genoptræningen efter en hjerteoperation. Helens egen genoptræning i en coronatid har givet hende livet tilbage – bl.a. ved at hun gik i naturen.

I starten føltes dynen lige så tung som mursten. 53-årige Helen Blynel kunne ikke finde kræfterne til at flytte den, for den bypassoperation, som ellers var gået godt, havde givet hende nerveskader i armene fra albuerne og ned i hænderne. Det var de skader, der gjorde, at hun havde svært ved at styre sine arme og derfor bl.a. ikke kunne ramme munden med gaflen, når hun skulle spise – eller flytte dynen.

– Lige da jeg vågnede, kunne jeg mærke, at der var noget galt med mine arme. Jeg både frøs og brændte i armene på en og samme tid, og jeg tænkte: “Åh, det her er ikke mit liv. Jeg kan jo ikke noget. Jeg kan kun åbne min mund”, forklarer Helen Blynel.

Det var den 20. februar 2020, og forud gik en længere periode, hvor Helen gentagne gange havde været ved lægen med forskellige symptomer og havde følt sig alene og ikke hørt. Den oplevelse skulle vise sig at blive drivkraften i genoptræningen sammen med Helens 70-årige mor, der var klippefast fra starten.

 

Efter otte uger blev Helen udskrevet

Da Helen Blynel endelig blev udskrevet efter en længere indlæggelse, var hun meget afkræftet, og hun tog derfor med sine forældre til Fyn, så hun den første uge kunne undgå trapperne op til lejligheden på fjerde sal. Men opholdet endte med at blive meget længere, for pludselig lukkede landet ned på grund af coronavirus (COVID-19). Det betød, at den lovede behandlingspakke, og herunder genoptræningen, var aflyst.

– Jeg kunne slet ikke forholde mig til nedlukningen. Jeg var jo i min egen lille krise. Alt gjorde ondt, og hele mit liv handlede om, hvornår jeg kunne tage smertestillende piller igen, siger Helen Blynel.

 

Helens mor tager affære

Helen Blynel kunne stadig ikke bruge sine hænder. Hun kunne hverken vaske eller rede sit hår, og da hendes fingre begyndte at bukke indad på begge hænder, tog Helens mor affære. Igennem en veninde, som er pensioneret fysioterapeut, fik hun Helen Blynel til en hospitalskonsultation.

– På hospitalet fik jeg redskaber, jeg kunne genoptræne musklerne i hænderne med, for de var allerede begyndt at forsvinde. Jeg fik også handsker, jeg skulle have på, og så fik jeg endelig den rette smertestillende medicin mod de store nervesmerter, som jeg havde haft døgnet rundt siden operationen. Det var en lettelse, fortæller Helen Blynel.

Herefter ventede en lang genoptræning af nerverne, hvor hænderne bl.a. skulle lære at røre ved helt almindelige ting som fx hår, der føltes ulækkert. Ud over hænderne skulle resten af kroppen også genoptrænes. Kræfterne var stadig små, og hun kunne kun med nød og næppe selv stå ud af sengen. Helens mor lavede en fast struktur, hvor hun blandt andet kærligt, men bestemt tvang Helen ud og gå hver dag.

– Vi gik i den smukkeste natur, og her begyndte der for alvor at ske noget for mig både fysisk og mentalt. Jeg havde ikke kunnet trække vejret normalt i flere år, så gåturene satte gang i lungerne, og naturen sneg sig samtidig ind på mig. Jeg havde fuldstændig glemt, hvor meget naturen altid har betydet for mig, og nu gik jeg mig simpelthen tilbage til livet sammen med min 70-årige mor, siger Helen Blynel.

 

Tilbage i København

Efter et seks ugers ophold hos sine forældre vendte Helen hjem til sin mand i København, hvor hun ringede til hjerteambulatoriet. Men på grund af coronakrisen var de ansatte uddelegeret til indsatsen mod virussen. Helen tog derfor fat i en personlig træner, Maja, og efter selv at have betalt for et tjek hos en privat hjertelæge, begyndte Helen at træne sammen med træneren to til tre gange om ugen.

– I starten stod jeg og sparkede til en sten i en fast rytme, og der skulle ikke mere til, så var jeg helt forpustet og rød i hovedet. Så begyndte jeg at løbe-gå sammen med Maja, og efter tre måneder endte jeg med at kunne løbe tre kilometer i streg, forklarer Helen Blynel.

Helen Blynel har i den grad taget styring i sin egen genoptræning, men det har ikke altid været let at vurdere, hvor langt hun var, uden sparring med læger og andre sundhedspersoner. Fx fik hun startet på sit job som socialrådgiver kun otte uger efter operationen.

Det er dog samtidig også viljen og lysten til at blive rask, der har skubbet træningen fremad, oplever Hele Blynel.

– Jeg hadede ofte at skulle træne, men når man er helt derude, hvor jeg var, så er der i mit hoved en vej eller ingen vej. Hvis min mor ikke havde sparket mig i gang, og hvis jeg ikke selv havde taget over og sparket videre, så havde jeg i dag stadig ligget under en alt for tung dyne.

 

Oplevelsen har ændret Helens liv

Det er knap et år siden nu, at Helen lå med arme, der opførte sig mærkeligt. Men hun har alligevel nået at ændre hele sit liv som følge af det, hun har været igennem.

– Som min veninde sagde, da jeg lå på sygehuset: “Alle dine døre står åbne nu.” Så jeg har solgt min lejlighed i København og er sammen med min mand flyttet til Svendborg tættere på mine forældre – med mere ro og ude i den natur, jeg var kommet væk fra. Jeg har fået nyt job og en lille hundehvalp, som også hjælper mig til at være til stede i nuet.

Det er kun de to yderste led i fingrene, der stadig er påvirkede, men Helen Blynel er begyndt at strikke og er nu nede i en pind nr. 6 og håber, at det kan hjælpe genoptræningen. Hun glæder sig til at kunne deltage i sport, så snart coronavirus forhåbentlig tillader det. Her er det nye mål at komme i endnu bedre form, end før hun blev syg.

– Man starter der, hvor man er. Jeg startede med at stå og sparke til en sten. Men du kan mere, end du tror. Og det finder du først ud af, når du står der og sparker til stenen. Som min træner, Maja, altid sagde, når jeg gik død: “Husk, da du ikke kunne løfte dynen af dig selv – se så, hvad du kan nu.”

Hjerteforeningen har igennem hele forløbet under coronavirus været det sted, Helen kunne finde støtte og råd, når hun fx blev bange. Hun er i dag glad for det fællesskab, hun har fået her.

– Der var vitterligt ikke andre, der kunne fortælle mig, hvad der var normalt, og hvad der ikke var. Fx følelsen af, at hjertet var væk, fordi det ikke mere bankede løs, som jeg var vant til. Jeg havde jo glemt, hvordan det føles, når det bare slår stille og roligt.

 

 

Motion til dig og dine

Vi har en række motionstilbud klar til dig. Se dem herunder:

TÆND OG TRÆN

Tænd og Træn er for dig, der er ny-opereret hjertepatient og ønsker at dyrke motion hjemmefra, mens du venter på rehabilitering.

Se mere her om Tænd og træn

HJERTEMOTION

Hjertemotion er for dig der er hjertepatient og for nylig har afsluttet et rehabiliteringsforløb i region eller kommune, og ønsker støtte og inspiration til at komme i gang med motion.

Se mere her om Hjertemotion

HJERTETRÆNING

Hjertetræning er for dig, der er stabil hjertepatient samt andre interesserede, der ønsker inspiration til fysisk aktivitet og bevægelse.

Se mere her om Hjertetræning