Hjerteproblemer er noget, vi taler om. Rådgiverne på Hjertelinjen sidder parate med støtte og vejledning på telefon, e-mail eller videoopkobling. Kom i kontakt med Hjertelinjen på hjertelinjen.dk eller telefon 70 25 00 00.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Øget træthed og åndenød
En 74-årig mand henvender sig til Hjertelinjen og fortæller, at han har et mangeårigt forløb med atrieflimren. Fra sjældne og kortvarige tilfælde er disse blevet stadigt hyppigere og længere. Manden har igennem årene fået 15 stød på brystkassen (DC-konvertering). Hjertelægen siger, at denne behandling ikke længere er en holdbar løsning. De to ablationer (brændinger) havde kun begrænset effekt. Derfor er han ved at lære at leve med sin kroniske atrieflimren.
Han synes, det på mange måder er en hvile ikke længere at skulle frygte for nye tilfælde, som ofte kom på upassende tidspunkter. Nu ved han, hvor han står. Den medicinske behandling er han fortrolig med: blodfortyndende medicin til forebyggelse af blodpropper i hjernen samt hastighedsregulerende medicin, så hans hvilepuls generelt ikke overstiger 110 slag pr. minut. Det skal beskytte hans hjertemuskel mod overbelastning.
Han accepterer tingenes tilstand men føler sig generet af den øgede træthed og åndenød ved mindste anstrengelse. Vi snakker om, at den uregelmæssige rytme giver en dårligere iltning ude i kroppen. Han vil derfor hurtigere opleve muskeltræthed og den åndenød, der følger med. Vi taler om at lære at fordele kræfterne, så han får bedre balance i sin hverdag. Han opfordres til at følge sin morgenvægt, hvis åndenøden bliver tiltagende, og/eller hvis han samler væske i underbenene, som kan være tegn på, at hjertet har svært ved at følge med. Jeg anbefaler ham til at tale med sin læge om dette, så behandlingen eventuelt kan rettes til.
Telefonisk rådgivning af Charlotte Munkholm, Sygeplejerske
Kost og hjertesvigt
En pårørende ringer ind til Hjertelinjen om sin 81-årige far, som har fået konstateret hjertesvigt. Han er lige kommet hjem fra hospitalet, er afkræftet, har madlede, stort vægttab og er småtspisende. Årsagen er formodentlig væskeophobninger i kroppen, et symptom på hjertesvigt. Væske som
presser ind på mavesækken.
Jeg vejleder den pårørende i at vende de sunde kostråd på hovedet, for når alvorlig sygdom rammer, må fokus rettes mod at dække de basale behov for protein og energi og giver pårørende tre råd:
- Kostens konsistens skal være fin, blød eller flydende, så maden nemt kan tygges og synkes. Maden fordeles på 6-8 små måltider, så måltidet bliver overskueligt.
- Kostens fedtindhold skal øges med henblik på at give faren mere energi. Fedtstof skal primært vælges fra planteriget fx i
form af smagsneutral rapsolie, som kan tilsættes havregrød, smoothies, kartoffelmos, sovs og suppen. - Proteinindholdet skal øges for at begrænse muskeltab under sygdom, for hjertet er også en muskel. Nemme proteinkilder som mælk, yoghurt, skyr, ost, æg, fisk, kylling, hummus, linser, nødder og mandler fordeles på små måltider.
Den pårørende takker glad for diætvejledningen. Hun er blevet inspireret til at lave en omelet med laks, avokado med mayonnaise og rejer samt en olieglinsende linsesuppe, alle livretter der skal vække hendes fars madlyst og give ham energien tilbage.
Telefonisk rådgivning af Lotte Juul Madsen, Diætist
