Hjertelinjen oplever i disse dage mange spørgsmål fra danskerne om, hvorfor de ikke længere betragtes som corona-sårbare. Du får her et overblik og en tidslinje, der giver dig viden om rejsen fra marts 2020 til i dag, hvor skiftende udmeldinger naturlig udløser spørgsmål.

Følgende er udtryk for den eksisterende viden, da artiklen blev udgivet, og som vanligt vil vi opdatere vores information, såfremt der opstår behov for justeringer. Følg med på hjerteforeningen.dk/corona.


I løbet af foråret vil alle danskere over 65 år og dem, der er  under 65 år og i øget risiko, have fået 1. stik af vaccinen mod coronavirus (COVID-19). Sådan lyder det i Sundhedsstyrelsens vaccineplan, dog altid med forbehold for ændringer.

- At de mest udsatte danskere snart har fået en vaccine er vigtigt at huske på, fordi vi alle kan være frustrerede i disse uger, fordi vi har ventet og ventet på at kunne komme tilbage til normale tilstande mest muligt, og man føler at ”nu må det være min tur”. Vi skal prøve at holde ud til da og huske på, at vi er inde på opløbsstrækningen, siger forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason.

Hos Hjertelinjen ringer danskerne ind i stor stil i øjeblikket, og rådgiverne forsøger at hjælpe så godt som muligt. Specielt spørger danskerne til sårbarhed, vaccineplan og hvornår man kan komme til at få sit stik.

Især frustrationer over ikke at kunne forstå, hvorfor man som hjertepatient på ét tidspunkt var i kategorien ’øget risiko’, men måske ikke er det mere, giver anledning til vrede og bedrøvelse hos flere.

Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen, fortæller, at foreningen løbende har været i dialog med Sundhedsstyrelsen såvel som Dansk Cardiologisk Selskab for at vurdere, hvem der er i risiko, og hvordan vi skal prioritere og identificere dem, der har mest brug for beskyttelse i form af vaccine.

- Det er vigtigt, at vi giver vacciner til de danskere, der har allermest brug for dem, især fordi der stadigvæk er så få vacciner til rådighed. Vi vil som forening gerne tage vores ansvar seriøst, når vi bliver spurgt om at give vores vurdering, og derfor har vi været med til at pege på, at de patienter, der ikke er velbehandlede og stabile, skal prioriteres højest, ligesom Sundhedsstyrelsens generelle linje også er. En linje, vi bakker op om. Vi kæmper hver dag i kulisserne for, at alle danske hjertepatienter får, hvad de har brug for, og for at vi skaber ro omkring den hjælp, som er på vej, og som skal gøre, at vi alle kan vende tilbage til vores normale liv så meget som muligt, siger Gunnar Gislason.

Han minder om, at det for den enkelte også kan gavne at skæve til tidsperspektivet i coronauddelingen.

- Det er vigtigt at være opmærksom på, at forskellen tidsmæssigt - om man eksempelvis er i gruppe 5 eller gruppe 10 - ikke er så stor, når det kommer til, hvornår man bliver tilbudt vaccination. Mange hjertepatienter vil alligevel blive prioriteret ud fra den enkeltes alder. Derfor er det vigtigt at have tålmodighed, lyder opfordringen fra Gunnar Gislason, der til dagligt også arbejder på Herlev og Gentofte Hospitals hjerteafdeling.

Hjertelinjen modtager på samme måde en del opringninger fra naturligt frustrerede patienter, der stiller sig undrende over, hvordan de kan være i øget risiko, men ikke nok til at de visiteres til en vaccine.

Dette spørgsmål besvarer vi i artiklen her, hvor vi bl.a. kommer ind på, hvem der er i hvilken gruppe.

 

Hvad hvis jeg har flere sygdomme?

Hjertelinjen modtager løbende opkald fra danskere, som har flere sygdomme udover deres hjertesygdom, fx diabetes eller kræft. Her lyder spørgsmålene ofte på, om dette derfor bør give adgang til en vaccine, fordi man dermed er mere sårbar.

Gunnar Gislasons peger på, at alle eksperter løbende bliver klogere undervejs, som coronakrisen skrider frem, og i takt med at flere studier bliver publiceret og mere viden om patienterne ser dagens lys. For at have et fast holdepunkt i denne udvikling er det vigtigt at bevare den gode dialog med din praktiserende læge.

- Når en dansker har flere sygdomme, bliver det samlede billede selvfølgelig mere kompliceret, og de multisyge patienter er da også en særlig udfordring for myndighederne at tage stilling til, når det kommer til kategorisering af sårbarhed, vaccine og så videre. Ofte falder de multisyge desværre ned imellem to stole, og det kan jeg godt forstå er frustrerende for patienten. Der er derfor vigtigt at huske på, at fagfolkene og myndighederne forsøger at navigere i diagnoserne, og at alle vil det samme – nemlig at give den bedst mulige behandling inden for, hvad der kan lade sig gøre. Vaccinen er på vej, forklarer Gunnar Gislason.

- Når det er sagt, er sagen stadig sådan, de multisyge ofte behandles af forskellige specialer, og man oplever derfor måske som patient, at der mangler en fagperson, som har overblikket og kan skabe trygheden. Her har de praktiserende læger en særlig rolle med at finde de multisyge patienter og indstille til vaccination, hvis de ikke er blevet identificeret på hospitalerne. Ofte er det patienter, som de praktiserende læger kender godt, da de har dem gående som faste patienter i den enkelte.

 

TIDSLINJE: Få overblikket over udmeldingerne omkring sårbarhed

Danskerne ringer til Hjertelinjen med frustrationer over ikke at kunne forstå sammenhængen mellem først at være i øget risiko som hjertepatient, men i dag ikke at kunne komme til vaccinen så hurtigt som ønsket. Vi har derfor herunder skabt et overblik over, hvad den første udmelding var i marts 2020, og hvordan situationen er i dag. Scroll ned og følg udviklingen i grafikken.

MARTS 2020

ALLE HJERTEPATIENTER ER SÆRLIGT SÅRBARE
Coronavirus (COVID-19) rammer Danmark. I første omgang erklæres alle hjertepatienter for særligt sårbare.

Vi kender ikke coronavirus særligt godt endnu. Men de første rapporter fra bl.a. Kina viser, at de patientgrupper, der er udsat ved andre lignende virusinfektioner, også ser ud til at blive ramt af coronavirus. Derfor går de første udmeldinger på, at alle hjertepatienter ud fra et forsigtighedsprincip skal passe særligt på.

APRIL 2020

DER SKELNES MELLEM PATIENTERS SÅRBARHED

Allerede inden for kort tid ser vi en voksende mængde forskning og praktisk erfaring med sygdommen, der gør det klart, at ældreog allerede svækkede patienter er i øget risiko.

I samarbejde med Dansk Cardiologisk Selskab laver Sundhedsstyrelsen på baggrund af den viden en udmelding om, hvilke hjertediagnoser som især ser ud til at medføre en øget risiko for et alvorligt forløb, hvis man smittes med coronavirus.

Det bliver samtidig mere klart, at alder er den primære risikofaktor. Det hænger sammen med, at risikoen for at have andre sygdomme og lidelser stiger, jo ældre vi bliver.

Vi skriver om emnet her

DECEMBER 2020

VACCINEPLAN: ALDER FÅR STOR BETYDNING

Da Sundhedsstyrelsen og de øvrige relevante sundhedsmyndigheder offentliggør vaccineplanen, er høj alder også en af de ting, som vejer tungt i forhold til, hvor man placeres på prioriteringslisten.

Vi ved allerede der, at der kommer til at være mangel på vacciner i den første periode af vaccinationsprogrammet.

Derfor er det afgørende, at vaccinerne går til de personer, som er allermest sårbare over for coronavirus, og dem, som er afgørende for at holde vores sundhedssystem i gang.

Vi skriver om emnet her

FORÅRET 2021

HJERTEFORENINGEN KÆMPER FOR, AT DE MEST SÅRBARE FÅR HJÆLP

Hjerteforeningen har været i dialog med Dansk Cardiologisk Selskab, Danske Patienter og Sundhedsstyrelsen hele vejen igennem for at vurdere, hvem der er i risiko for et alvorligt forløb ved coronavirus, hvordan vi prioriterer de få vacciner, vi har til rådighed, og ikke mindst hvordan vi sikrer, at patienterne bliver fundet og visiteret til vaccination.

Hjerteforeningen tager et stort ansvar i den proces.

Vi skriver om emnet her

I DAG

VACCINE AFHÆNGER FORTSAT AF SÅRBARHED

Akut og alvorligt syge med hjerte-kar-sygdom er, ligesom det blev meldt ud i april 2020, stadig de mest sårbare. Vaccinen bliver uddelt efter denne alvorsgrad. 

Vi skriver om emnet her

FORÅRET 2021

ALLE ER VACCINERET SNART

Alle over 65 år og alle under 65 år i øget risiko er vaccineret på dette tidspunkt. Dernæst følger de andre grupper i Sundhedsstyrelsens vaccineplan.

Læs mere på sst.dk

LÆS MERE OM CORONA

 

Opdatering 12. marts 2021:

Hjerteforeningen er opmærksomme på, at Astrazenica-vaccinen lige nu er sat på pause. Vi følger udviklingen og formidler relevante informationer for hjertepatienter vanen tro. Om sagen siger forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason:

- Astrazenica-pausen er baseret på en række meget sjældne og sporadiske tilfælde af blodpropper, og situationen giver ikke særlig grund til bekymring, At myndighederne reagerer, er et tegn på, at man undersøger enhver mistanke om risiko. Det gør man for netop at værne om danskernes sikkerhed og tryghed.

Læs mere om Astrazenica på Sundhedsstyrelsens hjemmeside