Mange danskere som lever med en hjertesygdom har svært ved at bevare deres job på grund af fysisk og psykisk mistrivsel. Forskere vil nu undersøge arbejdsmarkedstilknytningen blandt patienter, som har fået indopereret en avanceret pacemaker, der kan afgive et elektrisk stød (i daglig tale kaldet en ICD), og skabe viden om, hvordan flere kan bevare jobbet
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Store kliniske studier har flere gange vist, at pacemakertypen ICD redder liv og gør en stor forskel for patienter, der er i særlig høj risiko for pludselig hjertedød. Den lille indopererede hjertestarter holder patientens hjerte i gang, hvis det af forskellige årsager sætter ud.
Men på trods af de gode udsigter til overlevelse er der stadig mange ICD-patienter, som lever med angst, vrede og depression.
– Ikke nok med at patienterne skal forholde sig til deres underliggende hjertesygdom – de skalogså vænne sig til at leve med et apparat og visheden om, at det kan afgive stød, forklarer ledende forsker og ph.d.-studerende Simone Hofman Rosenkranz fra Gentofte Hospital.
Ifølge hende har flere faktorer indflydelse på hjerte-kar-patienternes arbejdsmarkedstilknytning, eksempelvis deres socioøkonomiske status, alder, køn, type af hjertesygdom, jobtype, og om patienterne lider af en depression.
– Vi ved også, at evnen til at varetage et arbejde har stor indflydelse på hjerte-kar-patienternes fysiske og psykiske helbred. Arbejdet har blandt andet betydning for patienternes selvværd, identitet, rolle i familien, fritidsinteresser og sociale relationer. Hvad vi ikke ved, er, hvordan det at få indopereret en ICD, sammen med den bagvedliggende hjertesygdom, påvirker patienternes arbejdsliv. For en ting er, at patienterne overlever, men hvordan påvirker ICD’en deres liv, og hvordan kan man bedst muligt støtte ICD-patienter i at komme tilbage til hverdagen? Det vil vi undersøge nærmere i forskningsprojektet.
Unikt forskningsprojekt skal hjælpe udsatte
Forskerne kobler i projektet data fra Dansk Pacemaker og ICD Register med data fra Lægemiddelregisteret, databasen for sociale ydelser og Danmarks Statistik. På den måde kan forskerne få præcise oplysninger om demografi, socioøkonomisk status, arbejdsmarkedstilknytning, ICD-implantation, ICD-stød, medicinering, indlæggelser, sygdom og død for den enkelte patient.
Herudover har forskerne gennemført interviews, hvor de ved at tale med patienterne har fået betydningsfuld viden om, hvad der skal til for at varetage et arbejde efter ICD-indoperation.
Denne viden skal danne grundlag for et skræddersyet, landsdækkende spørgeskema til patientgruppen for at indhente oplysninger om faktorer relateret til arbejdsmarkedstilknytning, og hvilken betydning det at have et arbejde har på patienternes livskvalitet samt fysiske og psykiske helbred, set fra patienternes perspektiv.
Hjerteforeningen har støttet projektet med knap 800.000 kroner.
– De danske registre giver en unik mulighed for at koble kliniske data med de oplysninger, som patienterne selv indrapporterer, siger Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen.
– Vi tror på, at den viden, der kommer fra forskningsprojektet, kan hjælpe en udsat gruppe til et langt bedre liv og betyde, at vi kan identificere, hvad der påvirker patientgruppen, og hvordan vi laver rehabiliterende indsatser, der skal hjælpe dem i deres individuelle liv og deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
