Kvinder med celler, der sandsynligvis stammer fra fosteret i forbindelse med en tidligere graviditet, i blodet har en betydeligt mindre risiko for åreforsnævring i hjertet, end kvinder uden disse celler. Vi bekræfter en meget vigtig opdagelse på hjerteområdet her, siger forskningschef i Hjerteforeningen, der har støttet forskningen. 

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Kvinder med børn har en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom sammenlignet med kvinder uden børn. Sådan er det generelle billede, har forskningen indtil videre vist. Nu har danske forskere dog bekræftet spirende indikationer på, at billedet faktisk er mere nuanceret end som så. 

Faktisk viser det sig, at celler, der menes at stamme fra et foster, kan have en gavnlig effekt for moderen. Også på sigt. Biologiske mekanismer som følge af graviditet spiller nemlig formentlig en rolle for kvinders risiko for at få hjerte-kar-sygdom. 

Det forklarer Sara Hallum, der er ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Hun har modtaget støtte til sin forskning fra Hjerteforeningen. 

– Under graviditeten udveksler mor og barn naturligt celler. Små mængder af celler fra fosteret bliver i de fleste kvinders blod efter graviditeten og formentlig resten af deres liv – dette fænomen kaldes "mikrokimærisme", siger Sara Hallum og fortæller, at mikrokimærisme ofte omtales i forbindelse med svangerskabsforgiftning, som fænomenet menes at være forbundet med.  

 

Hypotesen holdt ikke, viste forskningen 

Forskning har vist, at graviditet muligvis har en betydning for kvinders senere helbred. Både i positiv og i negativ retning. For mens risikoen bliver lavere for nogle kræftsygdomme, øges risikoen for nogle autoimmune sygdomme – og generelt også for hjerte-kar-sygdom.  

Derfor opstillede forskerne, herunder Sara Hallum, hypotesen om, at kvinder, der har mikrokimærisme i blodet har en øget risiko for to store diagnosegrupper: åreforsnævring i hjertet (iskæmisk hjertesygdom) og slagtilfælde (apopleksi eller iskæmisk stroke), som hhv. ca. 165.000 og 75.000 danskere lider af. 

Forskerne brugte information, de havde fået fra både spørgeskemaer og blodprøver fra 766 kvinder via databasen ”Kost, Kræft og Helbredskohorten”. Forskerne undersøgte, om blodprøverne indeholdt Y-kromosom, der formodes at stamme fra et drengefoster, fordi kvinder naturligt kun bør have X-kromosomer. Ved at koble disse data med en række andre danske registre, identificerede forskerne de kvinder i gruppen af forsøgsdeltagere, der udviklede hjerte-kar-sygdom i løbet af en 24-årig periode.  

– Vi fandt ud af, modsat vores hypotese, at kvinder, der testede positivt for mikrokimærisme, havde en betydelig lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom, mens vi ikke fandt nogen sammenhæng med iskæmisk stroke, forklarer Sara Hallum.  

– Selvom vi endnu ikke kender de underliggende mekanismer, tyder vores resultater på at mikrokimærisme spiller en mulig rolle i kvinders hjertehelbred, hvilket kan bidrage med nye indsigter ihvorfor kvinder med børn, og især kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning under deres graviditet, hyppigere udvikler hjerte-kar-sygdom end kvinder uden børn.  

 

Simpel blodprøve kan bruges i screening 

På sigt vil forskernes fund muligvis kunne udnyttes klinisk til at identificere kvinder i højere risiko for hjertekarsygdom.  

– En simpel blodprøve vil på sigt måske kunne identificere kvinder med forøget risiko for hjertesygdom. Dette er af betydelig klinisk relevans og gavn for kvinder med svangerskabsforgiftning, idet højrisikokvinder vil kunne blive identificeret på et tidligt stadie, så udvikling og komplikationer af hjertesygdom kan udskydes eller potentielt helt undgås. 

Fordi Sara Hallums studie er det første til at kigge på denne sammenhæng, er flere studier nødvendige for at kunne bekræfte sammenhængen og undersøge, hvilke typer af celler der er involveret i den mulige gavnlige effekt af fosterceller på kvinders hjertehelbred.  

– Men når dette forbehold er taget, er vi glade for, at vi kan være med til at frembringe et positivt resultat, der kan nuancere et ellers dystert billede. Vi ser frem til, at mere forskning kan skabe endnu mere viden. 

Forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, siger:

– Dette er et meget vigtigt projekt, som giver ny og spændende viden. Vi bekræfter således en meget vigtig opdagelse på hjerteområdet her. Og vi er derfor stolte af at have støttet forskningen, så vi fremover kan skabe mere viden på området.

 

Har du spørgsmål? Ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.

 

Kender du Børnehjertelinjen?

Børnehjertelinjen er Hjerteforeningens nye, gratis telefonrådgivning om hjertesygdomme hos børn og unge. Ring 70 25 00 00 på tirsdage til torsdage og få en anonym snak om store og små spørgsmål.

BannerBørnehjerteLinjenCTA

Hvem må ringe til Børnehjertelinjen?

Børnehjertelinjen er til dig, der er forælder eller anden pårørende til et hjertebarn, og til dig, der er kommende forælder til et hjertebarn. Du er også hjerteligt velkommen som ung med en hjertesygdom.

Hvad kan vi tale om?

Få en god samtale med vores erfarne og venlige børnehjertesygeplejerske, socialrådgiver eller psykolog. Emnet vælger du og kan være fx sygdom, symptomer, medicin, kost, sociale forhold, uddannelse og meget andet. Eller brug Børnehjertelinjen som dit frirum for svære følelser, bekymringer, tvivl og tanker.

Vi sidder klar til en god samtale med dig fra mandag 9- 12 og torsdag kl. 13-16.

Ring på 70 25 00 00

Børnehjertelinjen er støttet af

Købmand Herman Sallings Fond, Sygeforsikringen ”danmark”, Børnehjertefonden, Ingrid og Johan Hansens Mindefond, Ronald McDonalds Børnefond og Edel og Wilhelm Daubenmerkls Almenvelgørende Fond.