Et nyt forskningsprojekt støttet af Hjerteforeningen skal afdække, om man er i større risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, hvis man som barn har oplevet alvorlig sygdom eller død i familien, alkoholmisbrug blandt de nærmeste eller andre traumatiske begivenheder. Den nye viden vil kunne bruges til at målrette forebyggelse mod de unge, som er mest udsatte.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Et ud af ti børn har været udsat for mere end tre traumatiske begivenheder som fx dødsfald eller alvorlig sygdom blandt de nærmeste, alkoholmisbrug i familien eller at blive anbragt uden for hjemmet. Sådan nogle begivenheder kan skade kroppens normale stressrespons og immunforsvaret. De kan også føre til, at man i teenageårene begynder at ryge, overspise eller at drikke for meget – alle faktorer, der øger risikoen for at blive ramt af en hjertekarsygdom.
Kan begivenheder i barndommen forklare ulighed?
En gruppe forskere fra Københavns Universitet vil i et nyt forskningsprojekt finde ud af, hvad stressende og traumatiske livsbegivenheder betyder for risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom for unge under 38 år. Forskerne vil også afdække, i hvor høj grad stressende livsbegivenheder i barndommen bidrager til den sociale ulighed i hjerte-kar-sygdom. Samtidig har projektet et mål om at se på, om der er bestemte aldersgrupper, hvor belastende begivenheder øger risikoen for hjerte-kar-sygdom i særlig høj grad.
– Vi har en hypotese om, at eksponering for stressende livsbegivenheder i barndommen er en af forklaringerne på den sociale ulighed i hjerte-kar-sygdom. Med studiet vil vi undersøge, om det er tilfældet, siger Jessica Bengtsson, der er postdoc ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og står i spidsen for det nye studie.
LÆS: E-magasinudgaven af "Hjertebarnet" om bl.a. hjertebørns mentale udfordringer
Unik mulighed for forskning
Jessica Bengtsson og hendes kolleger baserer projektet på informationer fra de landsdækkende danske registre. Det betyder, at over én million danskere født siden 1980 er inkluderet i forskningen. Forskerne vil samkøre oplysninger om hjerte-kar-sygdom med oplysninger om stressende begivenheder, som man også kan finde i registrene – fx sygdom og dødsfald i familien eller skilsmisse. Alle data er anonymiserede.
– Det er relativt få, der får hjertesygdomme så tidligt i livet. Derfor er der brug for et stort datamateriale for at få nok personer med tidlig hjerte-kar-sygdom med i studiet. De danske registre giver os en unik mulighed for at identificere, om der er en sammenhæng mellem de stressende begivenheder og hjerte-kar-sygdom i den tidlige voksenalder, siger Jessica Bengtsson.
Målrettet forebyggelse
Først og fremmest håber Jessica Bengtsson, at projektet vil bidrage med vigtig ny viden om mulige risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom blandt unge mænd og kvinder i Danmark.
– Derved vil vi kunne identificere grupper af personer, som kan være ekstra sårbare i forhold til at udvikle hjerte-kar-sygdom, fordi de har oplevet stressende begivenheder i barndommen. På den måde kan man udvikle målrettede sundhedstiltag, som kan være med til at forebygge, at de får en hjerte-kar-sygdom, siger Jessica Bengtsson.
Projektet begynder den 1. januar 2021. Forskerne håber at kunne præsentere resultaterne af forskningen i efteråret 2022.
Kender du Børnehjertelinjen?
Børnehjertelinjen er Hjerteforeningens nye, gratis telefonrådgivning om hjertesygdomme hos børn og unge. Ring 70 25 00 00 på tirsdage til torsdage og få en anonym snak om store og små spørgsmål.
Hvem må ringe til Børnehjertelinjen?
Børnehjertelinjen er til dig, der er forælder eller anden pårørende til et hjertebarn, og til dig, der er kommende forælder til et hjertebarn. Du er også hjerteligt velkommen som ung med en hjertesygdom.
Hvad kan vi tale om?
Få en god samtale med vores erfarne og venlige børnehjertesygeplejerske, socialrådgiver eller psykolog. Emnet vælger du og kan være fx sygdom, symptomer, medicin, kost, sociale forhold, uddannelse og meget andet. Eller brug Børnehjertelinjen som dit frirum for svære følelser, bekymringer, tvivl og tanker.
Vi sidder klar til en god samtale med dig fra mandag 9- 12 og torsdag kl. 13-16.
Ring på 70 25 00 00
Børnehjertelinjen er støttet af
Købmand Herman Sallings Fond, Sygeforsikringen ”danmark”, Børnehjertefonden, Ingrid og Johan Hansens Mindefond, Ronald McDonalds Børnefond og Edel og Wilhelm Daubenmerkls Almenvelgørende Fond.
