I kampen mod corona er det blevet tydeligt, at viden er et centralt værn mod nutidige og fremtidige sundhedsudfordringer. Derfor skal vi sætte forskning, viden og ikke mindst vidensdeling i fokus fremadrettet, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Indlæg fra Sundhedsmonitor

Da corona kom til Danmark, blev vi mindet om, at det kræver viden og erfaring at handle. Her stod vi uden nogen af delene, for hvad var det, der havde ramt os? Hvor alvorligt var det? Hvor længe ville det vare? Og hvem var i fare?

Det var et stormvejr, der ramte, og som det er, når stormen rammer, så var alt oppe i luften.

Vi lagde sporene, mens vi – regering, myndigheder, patientforeninger og borgere – kørte gennem et ukendt landskab. Og her er viden, voksende dag for dag for dag, blevet det kompas, som vi navigerer efter.

Viden er vores vigtigste – det afgørende – våben i kampen mod pandemien – og fremtidige pandemier.

At vi hele tiden bliver klogere på virussen, dens omfang og effekt, er afgørende for, at vi finder den rette balance, hvor vi som samfund holder smitten nede og samtidig holder så meget åbent som muligt.

Hvor vi tager hensyn til de borgere, der er i risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, men samtidig lever livet sikkert videre. Og hvor vi finder nye veje, hvor balancen mellem virus og hverdag hele tiden bliver bedre og bedre.

Her er og bliver forskning kernen.

 

Ny forskning skaber konkret værdi

En stor del af Hjerteforeningens DNA er forskning. Hvert år bruger vi et tocifret millionbeløb på at forske inden for hjerteområdet. Forskning, der ofte strækker sig over mange år, og hvor resultaterne ofte er komplekse og med mange nuancer. Resultater, som for mange virker abstrakte og ikke nødvendigvis brugbare ved første øjekast.

Men corona har vist, at forskningen ikke blot er tal, grafer og sammenfatninger, men også er forandringer for samfund og borgere. Forskning er helt simpelt, at vi bliver klogere og lader viden guide os gennem corona, så fx grupper, der i foråret tilhørte risikogruppen, ikke længere er det, netop fordi forskningen har gjort os klogere på dem.

Læs hele indlægget på Sundhedsmonitor

 

Læs også

Tre større hjertesygdomme øger ikke i sig selv coronarisiko – pas dog stadig godt på hinanden