Ny forskning fra bl.a. Hjerteforeningen indikerer, at danskere med atrieflimren, hjertesvigt eller iskæmisk hjertesygdom (åreforsnævring) ikke ser ud til at have højere risiko for et alvorligt sygdomsforløb med coronavirus (COVID-19) alene på grund af deres hjertesygdom. Hjerteforeningen understreger, at man dog stadig skal passe godt på alle hjertesyge ved at følge anbefalinger om bl.a. afstand og hygiejne.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Flere end 300.000 danskere lider i dag af hjertesvigt, atrieflimren (forkammerflimren) eller iskæmisk hjertesygdom (åreforsnævring). Alene på grund af deres hjertediagnose er de dog ikke – modsat hvad man indtil nu har troet – i øget risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med coronavirus. Det viser ny forskning fra bl.a. Hjerteforeningen, og du kan her læse den videnskabelige forskningsartikel om studiet
– Resultaterne er overraskende, men de viser, at hjertepatienter i forhold til coronavirus (COVID-19) ikke kan og ikke bør ses som én patientgruppe. Den viden er vigtig for at kunne mindske bekymringerne og samtidig sikre den rigtige og bedste behandling af coronapatienter med disse hjertesygdomme, siger seniorforsker og epidemiolog i Hjerteforeningen Matthew Phelps.
Forskerne har fokuseret på, hvordan coronavirus påvirker personer med en af de tre diagnoser inden for en periode på 30 dage. De mere langsigtede konsekvenser har forskerne ikke kigget på i dette studie, men de opfordrer til at videre forskning bliver foretaget af langtidseffekterne.
Forskningschef: Vigtig nuancering
Forskningschef i Hjerteforeningen og mangeårig hjertelæge, Gunnar Gislason, glæder sig over, at denne nye viden er skabt i et godt og åbent samarbejde mellem forskere på tværs af Danmark.
– Mange hjerte-kar-patienter vil stadig på grund af deres alder eller køn være i risikogruppen for et alvorligt sygdomsforløb. Men at vi nu har fået viden om, at disse tre store hjertediagnoser ikke i sig selv er udløsende, nuancerer i høj grad det alvorlige billede, som der først tegnede sig i starten af coronakrisen. Jeg synes, at vi her viser, at viden skabes løbende, i takt med at verden udvikler sig, og vi som samfund rammer forskellige problemstillinger, vi skal finde løsninger på sammen, siger Gunnar Gislason og tilføjer, at den nye viden også er relevant i den kommende vaccineplan (vaccineplan er uændret – se mere herunder, red.):
– Nu, hvor vi kan se en potentiel vaccine i horisonten, kan denne viden hjælpe os til at prioritere, hvordan man bedst udvælger de personer, som skal tilbydes vaccination (vaccineplan er uændret – se mere herunder, red.) i første omgang.
SPØRGSMÅL: Vaccineplan uændret og hensyn til hjertesyge
Du kan altid læse svarene på de oftest stillede spørgsmål om hjerte og corona her på Hjerteforeningens coronaside. Herudover får du herunder svarene på de spørgsmål, som bl.a. Hjertelinjen modtager om dette forskningsstudie.
Er vaccineplanen ændret?
Planen for, hvem der får vaccination mod coronavirus, bestemmes udelukkende af myndighederne og Sundhedsstyrelsen, der ikke har varslet nogen ændringer heri. Herunder i forhold til studiet her. Hjerteforeningen følger altid myndighedernes og Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som det er beskrevet flere steder. Skulle Hjerteforeningen blive bekendt med ændringer i vaccineplanen, vil vi naturligvis bestræbe os på at fortælle herom snarest.
Du kan læse vores oversigtsartikel om vaccineplanen her
Skal andre så ikke tage hensyn til mig som hjertesyg?
Jo. Tag stadig hensyn til hjertesyge. Hjertesvigtpatienter skal vi altid passe på. Ligesom alle andre patienter med hjertesygdom eller anden sygdom. Herunder følger en supplerende tekst med forskningschef Gunnar Gislason som afsender:
“Hjertesvigtpatienter vil som udgangspunkt være en gruppe patienter, Hvis risiko for at blive smittet med coronavirus vi skal være opmærksomme på. Dem skal vi alle passe på ved at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand og hygiejne. Specielt de, som har alvorlige symptomer og er hårdt ramt af deres hjertesvigt, er stadig i øget risiko under coronakrisen.
Det, vi ser med forskningen her, er, at der er indikationer – ikke udtømmende og endeligt bevis, som først skaffes med endnu mere forskning – på, at de mest velfungerende hjertesvigtpatienter, der lever fint med sygdommen og ikke har betydelige symptomer, ikke er i øget risiko for at få et alvorligt forløb udelukkende på grund af deres hjertesvigt, hvis de bliver smittet med coronavirus. Det betyder dog ikke, at vi skal holde op med at passe på dem. Det skal vi fortsat. Eksempelvis er mange af disse stadig i øget risiko på grund af fremskreden alder og måske andre kroniske sygdomme.
Så husk at passe på hinanden fortsat.” (opdateret kl. 14:45 den 4. december)
Hvem er egentlig i risikogruppen?
Herunder får du listen fra Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) over risikogrupperne på hjerteområdet. Du ser listen ved at klikke på den blå bjælke herunder, der så foldes ud med teksten.
Herunder kan du læse vores indlæg om Sundhedsstyrelsens seneste udmelding (i maj, red.) omkring risikogrupperne.
Hvad gør jeg, når jeg er bekymret?
Du er altid velkommen på vores Hjertelinje (70 25 00 00), og du inviteres til at lytte med herunder, hvor Susanne Pedersen, der bl.a. er psykolog med indsigt i hjertesygdomme, fortæller om coronavirus, hjertet og gode råd i tilfælde af bekymring.
Lyt til podcasten
Hvor får jeg mere viden?
VIDEN: Vores coronaside om hjertesygdom giver dig viden og svar på de oftest stillede spørgsmål
RÅDGIVNING: Hjertelinjen kan kontaktes på 70 25 00 00
Om forskningen
• 4.090 coronapatienter i Danmark blev fulgt af forskerne for at se, om de havde et mildt, alvorligt eller dødeligt forløb inden for 30 dage efter diagnosen smittet med coronavirus.
• Forskerne har taget højde for betydningen af alder, køn og faktorer, der ikke har at gøre med hjertesygdom.
• Undersøgelsen har kun inkluderet danske coronapatienter.
• Videnskabelig forskningsartikel.
