Hjerteforeningen samler og deler viden om hjertet, og de områder som er vigtige for dig - og en af måderne er, at du kan lytte til vores podcasts, der er en lydoptagelse, du kan lytte til, når det passer dig. Få her tre nye om aortaklapsygdom.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Herunder får du vores tre nyeste podcasts. Klik på hver podcast og lyt.

 

Forsnævring af aortaklappen

Hvordan opdages aortaforsnævring, når kun de færreste oplever symptomer? Overlæge Jordi Dahl fortæller om sygdommen, hvordan den tit opdages ved en tilfældighed, og hvordan forsnævringen over tid påvirker hjertemusklen. Læge Annemie Stege Bojer er vært.

 

Utæthed i  aortaklappen

Utæthed i aortaklappen giver sjældent symptomer og opdages derfor ofte tilfældigt. Overlæge Jordi Dahl forklarer om årsagen til hjerteklaputæthed, hvordan den opdages og ikke mindst, hvor fysisk aktiv man må være med en utæt klap. Læge Annemie Stege Bojer er vært.

 

Hjerteklapoperation

Indsættelse af en ny aortaklap er den ultimative behandling af aortaklapsygdom. Hjertelæge Lars Søndergaard fortæller om behandlingsmetoden TAVI, hvor en ny hjerteklap indsættes via et kateter, som føres til hjertet via en blodåre. Hjertekirurg Gustav Thyregod forklarer om en kirurgisk hjerteklapoperation og om forskellige typer af hjerteklapper. Hør de to hjertelæger fortælle om overvejelserne, lægerne gør sig, når de anbefaler det ene indgreb frem for det andet. Læge Annemie Stege Bojer er vært.