Forskere fra Hospitalsenhed Midt har i et internationalt forskningsprojekt fundet frem til, at det er vanskeligt at forudsige forløbet af sygdommen atrieflimren.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Flimren i hjertets forkamre – også kaldet atrieflimren – er en folkesygdom, som 130.000 danskere i dag lever med, og flere end 20.000 danskere får diagnosen hvert år.

Elektrisk stødbehandling af hjertet bruges til at få hjertet tilbage i normal hjerterytme hos udvalgte patienter, som er generet af deres atrieflimren. Stort set alle patienter får normal hjerterytme i forbindelse med selve stødbehandlingen, men atrieflimren vender tilbage hos cirka halvdelen af patienterne allerede inden for de første måneder.

Det skriver Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive, Hospitalsenhed Midt i en pressemeddelelse.

Forskerne fra hospitalerne i Silkeborg og Viborg har i fællesskab med internationale topforskere fra England og USA forsøgt at anvende kunstig intelligens til at udpege, hvilke patienter med atrieflimren der har bedst gavn af elektrisk stødbehandling.

 

Kunstig intelligens er populært i hjerte-kar-forskningen

Forskerne fandt i projektet frem til, at det er meget vanskeligt at forudsige, hvilke patienter der falder tilbage fra normal hjerterytme til atrieflimren efter strømstødet, selv når man anvender kunstig intelligens.

– Kunstig intelligens er blevet et populært tema i hjerte-kar-forskningen, men vores resultater viser, at kunstig intelligens ikke er bedre til at udpege patienter til elektrisk stødbehandling end traditionelle matematiske metoder, siger forsker og læge fra Regionshospitalet Silkeborg Nicklas Vinter, der er hovedforfatteren bag forskningsrapporten.

Det er første gang, at et videnskabeligt studie har anvendt kunstig intelligens til at forudsige resultatet af strømstød for patienter med atrieflimren.

 

Flest mænd har succes ved behandlingen

Over 1.000 patienter med atrieflimren fra hospitalerne i Silkeborg og Viborg har i perioden 2011 til 2016 indgået i projektet. De har alle modtaget elektrisk stødbehandling, og de blev fulgt af forskerne i tre måneder efter behandlingen. Det viste sig, at behandlingen var succesfuld for 50 procent af mændene og 45 procent af kvinderne, da de fortsat havde normal hjerterytme efter tre måneder.

I studiet indgik blandt andet data om, hvad patienterne i øvrigt fejlede, ultralyd af hjertet, højde, vægt, alkoholforbrug, og om de tidligere havde fået stødbehandling.

En fælles beslutningstagning læge og patient imellem er således fortsat vigtig og kan endnu ikke erstattes af kunstig intelligens. Lægen har nemlig brug for en samlet klinisk vurdering af patienten for at kunne vurdere, hvilken behandling patienten er bedst tjent med. Den endelige beslutning træffes bedst i fællesskab med patienten ud fra en fælles viden om høj risiko for tilbagefald til atrieflimren. Det vil derfor ofte være nødvendigt med ny stødbehandling samt supplerende medicinsk rytmestabiliserende behandling eller varmebehandling af hjertet.

 

Behov for mere forskning i kunstig intelligens og atrieflimren

Det er forskernes vurdering, at kunstig intelligens stadig har potentiale, men der er behov for mere forskning, før det kan anvendes som beslutningsværktøj i forbindelse med stødbehandling.

– Vores studie afviser ikke, at kunstig intelligens i fremtiden kan have en plads i forbindelse med at støtte den fælles beslutningstagning mellem læge og patient. Kunstig intelligens er en omfattende teknologi, og resultaterne fra vores studie kan forhåbentligt medføre, at flere områder udforskes og afprøves, så vi bedre kan målrette stødbehandlingen, siger Nicklas Vinter.

Forskningsresultatet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Open Heart.