Knud genoptræner hjemme i stuen

Tekst af Kim Andreasen og foto af Cathrine Ertmann

Det er torsdag formiddag i Nordjylland. På en gård nord for Bindslev er der aktivitet i stuen. På et lille kakkelbord står en tab­let, og foran den laver gårdens ejer, Knud Kristiansen, de øvelser, som fysioterapeuten på skærmen instruerer ham i. Nogle gange må han helt ned på gulvet, mens han til andre øvelser sidder på en stol med vægte i hånden.

Knud Kristiansen er en af de otte patienter, som her i efteråret deltager i et pilotprojekt om såkaldt telerehabilitering. En gruppe forskere på Aalborg Universitetshospital undersøger for første gang effekten af online hjemmetræning for ældre patienter, som har fået en ny hjerteklap ved hjælp af den særlige TAVI-metode, hvor en stentklap indføres enten via lysken eller via spidsen af hjertet.

Atypisk patient

Den 83-årige vendelbo, som bortset fra et par korte afstikkere til Nr. Nissum og København altid har boet i Vendsyssel, betegner sig selv som en lidt atypisk hjerteklappatient.

– Jeg har gennem mange år haft tilfælde af uregelmæssig hjerterytme, hvor min puls pludselig går fra 50 til 150. Da det blev værre for cirka ti år siden, fik jeg mit hjerte skannet. Det var ret heldigt, for det viste sig, at jeg havde en moderat forkalkning af hjerteklappen. Det har betydet, at sygehuset har fulgt mig tæt siden da. Der­for er jeg heller ikke kørt helt ned med de problemer med vejrtrækning og manglende kræfter, som mange af de andre patienter med ny stentklap har, fortæller Knud Kristiansen.

Træning hjemme en god idé

Da han i foråret oplevede at have uregelmæssig hjerterytme tre gange på en uge, blev han sendt til Aalborg Universitetshospital for at blive grundigt undersøgt. Her konstaterede man, at det var tid til, at Knud Kristiansen skulle have udskiftet sin hjerteklap.

Efter en vellykket operation, og et med Knud Kristiansens egne ord meget vel­lykket og smidigt forløb med en fortrinlig behandling på både Sygehus Vendsyssel i Hjørring og Aalborg Universitetshospital, blev han spurgt, om han ville være med til at forsøge sig med genoptræning der­hjemme i stedet for i et kommunalt tilbud om træning, som patienter normalt bliver tilbudt.

– Det sagde jeg ja til, for det lød som en god idé, og allerede et par dage efter, at jeg var kommet hjem, fik jeg besøg af nogle af folkene bag projektet, som havde en tablet og en skridttæller med til mig og instruerede mig, siger Knud Kristiansen.

Let at gå til

Ifølge Knud Kristiansen selv er han ikke den store it-bruger.

– På trods af det synes jeg, at det har været meget let at gå til. Jeg har fået en grundig instruktion og en manual, og så er det bare at trykke på knapperne, når det er tid til at træne, siger han.

I alt fire gange skal deltagerne deltage i online øvelser foran den udleverede tablet. Men ved siden af har de haft adgang til en skræddersyet hjemmeside med masser af inspiration til træning og livsstil.

– Her må jeg indrømme, at jeg har sprunget over, for jeg er så rigeligt aktiv ved siden af træningen. Jeg har 150 tønder land med skov, mose og kvæg, der skal passes, og i går gik jeg fx mere end 17.000 skridt. Men jeg kan mærke, at onlinetræningen har gjort, at jeg har fået trænet nogle muskler, især i ryggen, som jeg ikke ellers får trænet, siger Knud Kristiansen.

Gør mig uafhængig

En anden ting, som Knud Kristiansen glæder sig over ved onlinetræningen, er, at han ikke er afhængig af, at nogen skal køre ham til træning et bestemt sted.

– Her efter operationen må jeg ikke køre bil i 30 dage, men når jeg bare kan træne herhjemme, behøver jeg slet ikke spekulere på, om der er nogen, der lige har tid til at køre med mig. Og i de her coronatider er det som kronisk hjertepatient også ideelt ikke at skulle afsted og være sammen med an­dre og risikere at blive smittet, siger han og tilføjer, at han også kan forestille sig hjem­metræningen som ideel for de patienter, der er svagere end ham, og som har brug for en blid start efter operationen.

Fysioterapeut, ph.d. Barbara C. Brocki leder projektet med telerehabilitering i det nordjyske, og det er samtidig hende, der instruerer patienterne online.

Hun forklarer, at et godt rehabiliterings­forløb med fysisk træning er afgørende for, om ældre patienter, der får en stentklap, får det maksimale ud af operationen, så de efterfølgende kan vende tilbage til et godt liv.

– Når man skal have en stentklap, har man typisk ikke været fysisk aktiv i et stykke tid, og derfor kan det være svært at komme i gang med den fysiske træning efter operationen, siger hun.

Flere deltagere i træning

Charlotte Brun Thorup, postdoc i klinisk sygepleje, Klinik ABK og Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje på Aalborg Universitetshospital, er sygeplejerske på projektet, og hun håber, at det kan dokumentere, at æl­dre mennesker med en stentklap oplever, at deres fysiske form bliver bedre, og at deres livskvalitet øges, når de deltager i rehabilitering via apps, internet og hjemmeside.

– Vi regner med, at vi kan få flere til at deltage i rehabiliteringen, når det foregår derhjemme, og når man hele tiden bliver involveret og får feedback på sin træning og sundhedstilstand, siger hun.

Ny teknologi giver nye muligheder

Hjerteforeningen har støttet projektet økonomisk. Forskningschef Gunnar Gislason peger på, at vi ser, hvordan ny teknologi giver nye muligheder for rehabilitering.

– I det aktuelle tilfælde kan vores moderne fremskridt her gøre, at vi undgår, at patienterne skal rejse til hospitalet, men i stedet kan træne hjemme. Specielt i forhold til den nuværende corona-krise kan tiltaget øge trygheden og mindske risikoen for smitte, siger han.

I det nordjyske er Knud Kristiansen færdig med dagens online træning og har derefter én gang tilbage med øvelser hjemme på stuegulvet, før den udleverede tablet slukkes og leveres tilbage til hospita­let. Men inden Barbara C. Brocki, Charlotte Bruns Thorup og de andre fra hospitalet slipper ham, skal han give en grundig vur­dering af, hvad han har fået ud af forløbet.

Knud Kristiansen og de øvrige otte deltageres tilbagemeldinger forventes at være klar inden årets udgang. Derefter er det meningen, at der skal sættes gang i et egentligt videnskabeligt forsøg, hvor telerehabilitering over 12 uger bliver sammen­lignet med vanlig kommunal rehabilitering.