Tre unge forskere har det seneste år byttet hverdagen på Herlev og Gentofte Hospital ud med regnskoven i en afsides egn i Brasilien. Hjerteforeningen støtter en af forskerne, der skal være med til at etablere verdens første biobank og således afklare sammenhængen mellem malaria og hjertesygdom.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Klokken er 5.35 om morgenen, og solen er netop stået op. Firhjulstrækkeren er pakket med mobilt laboratorium, transportabel ultralydsmaskine og malariatests. Forude venter en times kørsel i regnskoven, en dag med 35 graders varme og undersøgelser af hjertet på 11 personer.
Sådan ser scenariet ud for en lille gruppe danske forskere, når arbejdsdagen begynder, og de sætter i gang med deres forskningsprojekt, der finder sted i Cruzeiro do Sul i Brasiliens Amazonas-jungle.
Byen ligger langt ude på landet, eller rettere i junglen, selv set med sydamerikanske briller. Klatrede man op på regnskovens tag og kiggede 100 km videre ud mod Stillehavet, ville blikket nå grænsen til Peru.
Beskrevet med kardiologisk jargon: Lod man Brasilien erstatte af et hjerte på landkortet, så ville vi befinde os helt yderst i højre forkammer.
Dér, i Amazonas, har to læger og en medicinstuderende fra Herlev og Gentofte Hospital i godt et år arbejdet på at etablere en international biobank. Regionen er en af Brasiliens fattigste og kendt for at have en af de største forekomster af malaria i Sydamerika. Målet med forskningen er at afklare, om malaria øger risikoen for hjertesygdom. Projektet vil således potentielt være med til at kunne kaste lys over en ikke tidligere defineret risikogruppe for udvikling af hjertesygdom.
– Vi lever i en globaliseret verden, og derfor er det relevant i fremtiden at få bedre kendskab til ”tropeinfektiøse sygdomme” (sygdomme, der smitter, i tropiske klimaområder, red.) og hjerte-kar-sygdom. Og så vil studiets resultater også kunne bidrage til forståelsen af sammenhængen mellem infektion, inflammation (betændelse, red.) og udvikling af hjerte-kar-sygdom, hvilket vil kunne gavne den generelle hjertesundhed på sigt, fortæller læge og ph.d. Philip Brainin, der er en del af forskerholdet.
Hjerteforskning i regnskoven
Forskerne tog første skridt i efteråret 2019, da Philip Brainin rejste til Brasilien for at etablere de første samarbejder i et område, hvor der aldrig tidligere er udført klinisk forskning i denne målestok.
Han fik i februar selskab af ph.d.-studerende Anna Engell Holm, og i september ankom medicinstuderende Alma Scheel Wegener, som Hjerteforeningen har støttet.
Og det er – på alle måder – langt væk fra hverdagen på gangene på Herlev og Gentofte Hospital. Cykel og offentlig transport er erstattet af en tur med firhjulstrækker gennem junglen for at komme hen til de lokale sundhedsklinikker. Holdet medbringer selv mobilt laboratorium, transportabel ultralydsmaskine og malariatests.
– Nogle deltagere går ad junglestier i op til fem timer, eller sejler på floder, for at komme til vores undersøgelser. De fleste, vi undersøger, har aldrig set et EKG eller en ultralydsmaskine før. Flere af vores forsøgspersoner ejer ikke en mobiltelefon. For dem er det grænseoverskridende pludselig at få påsat elektroder på brystkassen og se hightech-udstyr. Flere tror, at vi vil give dem stød, når vi sætter EKG-elektroderne på deres bryst, fortæller Anna Engell Holm.
Dansk forskning med globalt perspektiv
Hver dag undersøger holdet 10-15 personer. Målet med forskningen er at blive klogere på, hvordan malaria påvirker menneskets kredsløb og potentielt bidrager til hjertesygdom. Den forståelse kan få global betydning for, hvordan man håndterer hjertesygdom i områder med malaria.
– I Danmark har vi en lang tradition for forskning i malaria. Dansk malariaforskning er i verdensklasse, og resultater fra danske forskningsgrupper publiceres i de største internationale tidsskrifter, forklarer Philip Brainin.
– Mange tror, at vi kommer fra Sydbrasilien, fordi de fleste simpelthen ikke kender noget, eller har rejst, uden for Amazonas. Hvis vi møder folk, der har hørt om Danmark, siger de “Vocês são as pessoas mais felizes do mundo!” (I er de lykkeligste mennesker i verden).
I det hele taget bliver der taget varmt imod holdet, fortæller Philip Brainin, og der er stor støtte til projektet, som bliver gennemført i samarbejde med lokale sundhedsmyndigheder og det lokale universitet.
Slagtet hane og kølige blodprøver
– I nogle af sundhedsklinikkerne tilbyder personalet at lave frokost til os, hvilket enkelte gange har betydet, de har slagtet en hane foran klinikken og lavet mad i tre timer. Der er også en ekstremt stor tro på, at det, lægen siger, er sandt, og i det hele taget giver det os perspektiv på forskellene mellem det danske og det brasilianske sundhedsvæsen, fortæller han.
For hvad gør man, når man står midt i junglen og netop har taget en blodprøve, som skal holdes kølig og analyseres inden for 15 minutter? Eller man skal udføre en fuld ultralydsscanning af hjertet, når man ikke har adgang til et undersøgelsesleje?
– Løsningerne kræver en vis kreativitet. Vi har selv bygget en køleboks med kølelegemer, der kan holde 2 grader celsius i 15 timer, selv om udendørstemperaturen ofte er 35-40 grader celsius. Og så medbringer vi en oppustelig madras eller inddrager borde, personerne kan lægge sig på, selvom man typisk ikke kan ligge sådan i længere tid. Derfor laver vi ultralydsundersøgelserne i et højere arbejdstempo, sammenlignet med en dansk ultralydsscanning til forskningsbrug. Kvaliteten er lige så god som på afdelingen i Danmark, men det kræver en god portion koncentration og en ekstra person til at assistere, fortæller Philip Brainin.
De områder, holdet arbejder i, er periodevist svært fremkommelige og har ringe adgang til lægehjælp. Og fordi forskerne i forbindelse med undersøgelserne i projektet samtidig udfører et generelt sundhedstjek, støder de nogle gange på personer, der har uerkendt hjertesygdom eller andre medicinske lidelser. Og dem kan de så, sammen med lokale læger og hospitaler, hjælpe videre til korrekt behandling.
Og så er der corona …
Lige som andre steder i samfundet har coronapandemien også sat sit præg på projektet i Brasilien. Hele staten, Acre, blev sat i karantæne fra begyndelsen af marts, og både butikker, kirker og skoler var lukket frem til 1. juli. Og selvom Acre ikke har været blandt de allerhårdest ramte, har der naturligvis været stor opmærksomhed over for sikkerheden, understreger Philip Brainin.
– Der er sparsom adgang til lægehjælp i det område, hvor vi befinder os, og derfor var der en vis bekymring for coronavirus. Derfor var det også i tæt samarbejde med de lokale sundhedsmyndigheder, og først da alle andre lægeklinikker åbnede, at vi fik lov at igangsætte studiet i en reduceret udgave. Lige siden har vi, iført heldragter, mundbind, visir og handsker i den fugtige og varme jungleluft, undersøgt forsøgspersoner til biobanken.
Forskerne fortsætter deres arbejde noget tid endnu i et miljø, der er præget af meget ikke-danske vejrforhold.
Luftfugtigheden er således 95 procent, og cikadernes sang lyder konstant.
På det lokale universitet opbevares vævsprøver fra dagens patienter dog ved minus 80 grader. De skal senere analyseres for malariaantistoffer og hjertespecifikke biomarkører og sammenholdes med ultralydsundersøgelsen af patienternes hjerte. Klokken 20.35 slukkes den sidste centrifuge normalt, og holdet af både danske og brasilianske forskere gør sig klar til endnu en dag i junglen, hvor ambitionen er at fortsætte projektet, til man har undersøgt hjertet hos 900 personer fra lokalområdet.
Herefter kan regnskov, firhjulstrækker og tropisk varme igen bliver skiftet ud med en hverdag på Afdeling for Hjertesygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.
Forskningsprojektet er støttet af bl.a. Hjerteforeningen og Danmarks Frie Forskningsfond.
Ovenstående tekst er tilsendt af Herlev og Gentofte Hospital og redigeret af Hjerteforeningen.
