I årets første ni måneder har 104 afdøde danskere doneret organer. Dermed bliver 2020 året med flest organdonationer nogensinde. Med flere donorer følger også flere efterladte pårørende, som midt i deres tab, skal forholde sig til organdonation. Afskeden kan blive nemmere, når snakken om organdonation er taget på forhånd.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Den 30. september i år havde 104 afdøde personer doneret et eller flere organer. Det svarer til samme niveau, som det årlige antal organdonorer gennem de seneste år. De seneste ti år har der været en jævn stigning i antallet af afdøde donorer med det hidtil største antal på 103 i 2017. Det ser ud til, at den udvikling har bidt sig fast. Dansk Center for Organdonation opfordrer danskerne til at tage stilling til organdonation i anledning af Organdonationsdagen den 10. oktober.

– To ud af tre danskere har taget stilling til organdonation, men vi vil gerne have endnu flere til at tage snakken om organdonation med familien. Vi ved, at det er en lettelse for de pårørende, hvis de kender den afdødes holdning til donation, når de mister en kær. Og snakken er ikke kun vigtig, før man står i afskeden, men i lige så høj grad efterfølgende, siger Helle Haubro Andersen, Centerleder på Dansk Center for Organdonation.

Fra Hjerteforeningen lyder budskabet:

– Vi skal stå sammen, når det gælder organdonation. På den måde er Organdonationsdagen, som vi igen i år fra Hjerteforeningen bakker stærkt op om, med til at sætte fokus på et vigtigt emne, nemlig at man skal tage snakken og tage stilling. Hvert organ tæller, og det er afgørende, at man forholder sig aktivt til organdonation, opfordrer Anne Kaltoft, der er direktør i Hjerteforeningen.

 

Snakken blev en forløsning i familien Buchholtz

For tre år siden mistede Signe Buchholtz pludselig sin mand, Heino Buchholtz, på 36 år. Han var ude at hoppe på hoppepude med sine børn Johannes og Solveig, da han fik en hjerneblødning og senere døde på hospitalet. De havde kort forinden netop talt om organdonation, og Heino Buchholtz havde gjort det helt klart, at han ønskede at donere sine organer. Det gjorde en kaotisk tid efter Heino Buchholtz’ død lidt nemmere for Signe Buchholtz, der ikke var i tvivl om, at hun skulle respektere hans ønske.

Signe og Heino Buchholtz’ børn var dengang tre og seks år gamle ,og Signe Buchholtz mente, at de var for små til at vide, at deres far blev organdonor. Men efter at have læst Dansk Center for Organdonations børnebog om organdonation har hun nu taget snakken med sine børn.

– Det har været en slags forløsning i familien midt i alt det tragiske, at jeg nu har fortalt dem om organdonationen. De synes, at det var godt, at deres far kunne være med til at redde livet for en anden, så der kun var én og ikke to personer, der skulle dø. Og de er begge megastolte af deres far. Det binder os sammen som familie, og jeg er glad for, at alt om deres fars forløb nu er lagt på bordet, fortæller Signe Buchholtz.

 

Fantasien er ofte værre end virkeligheden

Der er ikke kun én rigtig måde, hvorpå man skal fortælle de efterladte børn, at deres forælder blev organdonor.

– Man skal ikke være bange for at tage snakken om døden med sine børn eller fortælle dem, at deres far eller mor blev organdonor – også når det gælder små børn. Men selvfølgelig på børnenes præmisser og i små doser, når man selv er klar. Det er min erfaring, at børn kan tåle rigtigt meget og at familien sammen kan bearbejde deres sorg ved at tale om den afdøde og organdonationen. Børn fornemmer mere, end vi tror, og ofte vil fantasien om, hvad der er sket med deres kære, være værre end at få sandheden at vide, forklarer krisepsykolog Louise Skriver Jønsson.

I familien Buchholtz har Solveig været så stolt over, at hendes far donerede et organ, at hun uopfordret måtte fortælle om det i skolen.

– Solveig kunne nu fortælle om en god ting, hendes far har gjort, ligesom de andre børn fortæller om deres far. Jeg vil klart anbefale andre familier i en lignende situation at få talt om det. For os har det givet mening i det meningsløse, lyder det fra Signe Buchholtz.

Dansk Center for Organdonation inviterer hvert år pårørende til organdonorer til at mødes med andre pårørende og fagpersoner til den årlige Pårørendedag.

 

Tal og fakta om danskernes stillingtagen

2 ud af 3 danskere har allerede taget aktivt stilling til organdonation på en af de tre gyldige måder: i organdonorregistret, på et donorkort eller mundtligt til familien.

1 ud af 3 danskere har endnu ikke taget stilling. Her er tvivl den største årsag. Se Dansk Center for Organdonations undersøgelse om tvivl fra 2019: http://bit.ly/tvivlerundersøgelse.

En høj alder er ingen hindring for at tage stilling til organdonation.

    • I 2019 var den ældste donor 92 år, og over halvdelen af dem, der donorer er mere end 60 år.
    • Alle over 15 år kan aktivt tage stilling til organdonation.

Se nationale og regionale tal og andet på organdonor.dk

 

Organdonationsdagen – en national dag med lokale arrangementer og historier

Den nationale Organdonationsdag løber af stablen den 10. oktober og i hele uge 41 med mange lokale arrangementer.

 

Kilder: Sundhedsstyrelsen 2016: Organdonation 1995-2015 – Danskernes viden, holdning og adfærd; Dansk Center for Organdonation 2018: Danskernes holdning, YouGoV; Organdonorregistret pr. 5.10.2020. Dansk Center for Organdonation 2019: I tvivl om organdonation; Scandiatransplant 30.9.2020.