Som samfund har vi en pligt til at sikre, at flere kommer godt tilbage på arbejde efter et alvorligt sygdomsforløb. Det kan understøtte den enkeltes mentale sundhed og selvværd og kan være en del af løsningen, når vi skal udvide arbejdsudbuddet som samfund.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Af Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen

I en sen nattetime inden efterårsferien lykkedes det regeringen at finde flertal bag en aftale om Arnes ret til tidligere pension. Uden at forholde mig til indholdet – for det falder uden for mit område – så vil jeg ønske regeringen og partierne bag tillykke. Aftalen er dog ikke kun blevet mødt med begejstring. Flere partier og organisationer har været ude med kritikpunkter, herunder at aftalen reducerer arbejdsudbuddet. En udfordring, man ikke alene kan komme i møde med arbejdsudbudsreformer, men hvor man også skal se på, hvordan vi fremmer varig arbejdsfastholdelse blandt borgere, der bliver ramt af alvorlig sygdom.

Udfordringer gør det svært

Hvert år bliver mange tusinde danskere ramt af en alvorlig sygdom. Sygdom, der for en tid kræver intensiv behandling, og at de ramte forlader deres hverdag, herunder deres arbejde. Heldigvis overlever stadig flere danskere fx deres hjerte-kar-sygdom og kommer godt ud på den anden side.

Men mange oplever fysiske og psykiske udfordringer, når de vender tilbage til hverdagen efter et hårdt sygdomsforløb. Udfordringer, der gør det svært at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Fx ved vi, at hver fjerde hjertepatient har følt sig presset tilbage i arbejde efter alvorlig sygdom. Og selvom arbejdsrettet rehabilitering er en del af de nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering, så ved vi, at den indsats halter mange steder. Det kalder på handling.

En del af løsningen

For når den ramte skal tilbage i arbejde, så er det afgørende, at det sker med baggrund i en individuel og tværfaglig indsats. Ligeledes skal arbejdspladsen være forberedt på at tage imod medarbejderen, som måske stadig er mærket af sygdommen. Ellers risikerer vi, at de, der godt kan og gerne vil tilbage i beskæftigelse, snubler på vejen, kommer skævt tilbage og i sidste ende mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Som samfund har vi en pligt til at sikre, at flere kommer godt tilbage efter et alvorligt sygdomsforløb. Ikke alene fordi jobbet har stor betydning for den enkeltes mentale sundhed og selvværd, men også fordi det kan være en del af løsningen, når vi skal udvide arbejdsudbuddet som samfund.

En god investering

Men en god tilbagevenden til bl.a. arbejdslivet kommer ikke af sig selv. Derfor skal vi sætte nye, fælles standarder for, hvordan vi hjælper patienterne, så de kommer godt tilbage til deres arbejdsliv – og bliver der varigt. Den eksisterende litteratur på området viser, at en koordineret indsats for hjertepatienter på tværs af sektorer og fagligheder har en positiv beskæftigelsesmæssig effekt, da de her får en mere helhedsorienteret og individualiseret hjælp. Hjælp, som samtænker fysiske og psykiske indsatser, som kan bringe den ramte godt videre. Lignende erfaringer har vi fra kræftområdet. Derfor skal vi sikre, at alle patientgrupper – herunder de mange hjertepatienter – bliver tilbudt den form for tværsektoriel og tværfaglig hjælp, uafhængigt af hvor de bor i landet. Samtidig skal vi sikre, at myndighederne varigt videreformidler endnu mere og bedre information ud til arbejdspladserne, så de har kendskab til de muligheder, der er for hjælp og støtte til arbejdsfastholdelse af syge medarbejdere – på både kort og langt sigt.

Samfundsgevinst

Ved at sikre en koordineret og tværfaglig indsats på tværs af sektorer og faggrænser kan vi bidrage til, at færre erhvervsaktive ryger ud af arbejdsmarkedet, hvis sygdommen rammer. Ikke alene vil det skabe værdi for utallige danskere, som vi hjælper godt tilbage på arbejdsmarkedet efter et svært sygdomsforløb. Det vil også være en samfundsgevinst, hvor vi fastholder flere hænder på arbejdsmarkedet. Lad os derfor sammen gribe muligheden og skabe værdi for både patienter og samfund.

 

HJERTELINJEN: Du er velkommen til at ringe til Hjertelinjen på 70 25 00 00, hvor der også er en socialrådgiver tilknyttet