Et lille firma, der tilsyneladende blev ledet af en sci-fi-forfatter, en afdød forskningsdirektør og en pornomodel, fik tidligere på måneden forskning offentliggjort i et af de mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Studiet blev senere erklæret uegnet. Husk kvaliteten i forskningen, lyder det fra Hjerteforeningens forskere.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
“The Lancet”, der udgav det tvivlsomme studie, måtte senere trække artiklen tilbage, men der havde de offentliggjorte resultater allerede fået store konsekvenser for forskere i hele verden. I studiet sagde forskerne, at coronapatienter (COVID-19-patienter), som blev behandlet med malariamedicinen hydroxyklorokin, var i større risiko for at dø. Medicinen var bare én af en række lægemidler, som er blevet undersøgt som en mulig behandling mod coronavirus, og det fik verdensorganisationen WHO til at stoppe alle forsøg med malariamedicinen, heriblandt et forsøg i Danmark.
– Sagen er usædvanlig. Når tidsskrifter udgiver ny forskning, skal studiet igennem en såkaldt peer review proces, hvor uafhængige forskere tjekker analyser, data og resultater grundigt igennem. Noget, der normalt kan tage flere uger eller måneder. Men under coronakrisen er tempoet blevet sat op, og det kan betyde at kvaliteten af bedømmelsen falder, forklarer forskningschef Gunnar Gislason.
Han leder Hjerteforeningens forskningsafdeling, hvor forskerne følger den nyeste forskning tæt.
Hjerteforeningens forsker opdager fejl fra briter
Én af Hjerteforenings forskningsafdelings forskere er læge og ph.d.–studerende Daniel Mølager Christensen.
– Når vi læser om nye forskningsresultater, så forholder vi os altid kritisk til deres metoder og resultater. Det er en del af forskeruddannelsen, siger Daniel Mølager Christensen, der selv nu har opdaget fejl i et endnu et forskningsstudium om coronavirus.
Denne gang kom studiet fra England.
For at forstå Daniel Mølager Christensens detektivarbejde skal man vide, at en meget udbredt blodtrykssænkende medicintype muligvis har betydning for sygdomsforløb med coronavirus. Sagen er, at medicinen og virus rammer cellerne via nogle af de samme mekanismer.
Men i et studie fra Storbritannien, der er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift “The New England Journal of Medicine”, viste forskerne en beskyttende sammenhæng mellem denne type blodtrykssænkende medicin og risikoen for influenza. Dermed havde forskerne fundet – mente de – en medicin, der kunne gøre risikoen for at få influenzavirus mindre. Hypotesen var, at resultaterne så kunne overføres til coronavirus.
Men den sammenhæng køber Daniel Mølager Christensen ikke.
– Vi argumenterer i vores studie for, at dette fund var resultat af en fejl i metoden. Vi laver en analyse på danske data uden denne fejl og finder ingen beskyttende sammenhæng (af den blodtrykssænkende medicin i forhold til influenza, som de britiske forskere ellers hævder at have fundet, red.), siger han.
Daniel Mølager Christensen opfordrer generelt til, at man tager coronaforskningen igennem samme faglige bedømmelse som al anden forskning for at sikre en god kvalitet.
– Forskningen i coronarelaterede emner er på godt og ondt gået ekstremt stærkt, og der er behov for kritisk læsning og afprøvning af interessante resultater, selv hvis de er offentliggjort i kendte tidsskrifter, siger Daniel Mølager Christensen.
Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason understreger:
– Alle laver fejl, men vi tager opgaven med forskning meget seriøst, hvilket vi ved, at der er stor tradition for i Danmark. Vi forsker for indsamlede midler, og hver af disse kroner skal bruges rigtigt på troværdig og solid forskning, som man kan stole på. Når vi ser tingene gå stærkt under coronakrisen, skal vi alle være vågne, og sammen skal vi derfor tage opgaven seriøst med at sikre, at vi skaber den bedste viden, der reelt hjælper og skaber tryghed for alle borgere – også på tværs af landegrænser, siger Gunnar Gislason.
