– Jeg er panisk angst for at dø fra min søn

Karina Lindgaard vasker hænder og spritter af. Dørhåndtag og bordplader. Hun passer ekstra på i denne tid og lever isoleret fra omverdenen med sin seksårige søn Benjamin i rækkehuset i Odense. De går kun ud for at løbe og cykle deres daglige tur på fem kilometer. Indkøbene foregår over nettet, og naboer stiller varer foran døren, så Karina kan undgå kontakt med andre mennesker. Angsten for at blive smittet med coronavirus og måske dø sidder dybt i 44-årige Karina Lindgaard.

– Jeg er alene med min søn og har en gang været så tæt på at dø fra ham, da min hovedpulsåre i maven revnede, så jeg er hundeangst for at blive alvorligt syg igen, for han har kun mig, siger Karina Lindgaard, der er hjemsendt i tre måneder fra arbejdet på foredragsbureauet Athenas indtil juni måned.

Det hele startede, da hun sidste forår mærkede først en prikken og dernæst en brændende fornemmelse under begge sine ører, da hun og Benjamin kom hjem en onsdag eftermiddag. Smerterne fortsatte ned i halsen og ud i brystet efterfulgt af en knaldende hovedpine og ondt i højre arm.

– Jeg rejste mig instinktivt og tog telefonen for at ringe 1-1-2, mens jeg sagde til min søn, at han skulle gå over og hente naboen. Jeg var faktisk rolig i telefonen og gik ikke i panik på noget tidspunkt. Måske fordi jeg var rolig i telefonen, gik der et stykke tid, inden ambulancen kom og tog mig med til Odense Universitetshospital, siger Karina Lindgaard.

Lægerne mente i første omgang, at hun var blevet ramt af en blodprop i den ene lunge.

Bliv medlem af Hjerteforeningen, og modtag den trykte udgave af Hjerteliv i din postkasse

Akut operation

Men da hun vågner op dagen efter, fortæller de, at hun har været igennem en fem en halv time lang operation i nat­tens løb. Hendes hovedpulsåre, som for­syner resten af hendes organer med blod fra hjertet, er revnet. Under operationen opdager lægerne, at Karina Lindgaards ene hjerteklap også er utæt, så den bliver udskiftet med en mekanisk klap.

– Det hele kom som lyn fra en klar him­mel, men heldigvis gik det godt. I dag er jeg velsignet med et 14 cm langt ar ned ad brystet og har accepteret, at sådan er det. Jeg er ikke bitter over, at det skulle ramme mig. Alternativet ville være meget værre, siger Karina Lindgaard.

Bliv medlem af Hjerteforeningen, og modtag den trykte udgave af Hjerteliv i din postkasse

Går i panik

Da coronakrisen rammer Danmark, og statsminister Mette Frederiksen beslut­ter at lukke samfundet ned, ringer Karina Lindgaard til sit hjerteklapambulatorie for at få information om, hvordan hun skal forholde sig de kommende uger. Hun føler ikke, hun får et klart svar, så hun beslutter sig for at kontakte Hjertelinjen.

– Under samtalen får jeg at vide, hvor syg jeg kan blive, da jeg er i forhøjet risiko på grund af min kunstige hjerteklap. Rådet er, at jeg skal holde mig for mig selv og undgå kontakt med andre. Den besked gør mig ærligt talt lidt skræmt og bange, for jeg troede ikke, at jeg var specielt mere udsat end andre, siger hun.

Hverdagen ændrer sig hurtigt for den lille familie. Når hendes søn Benjamin spørger, hvorfor de fx ikke tager ud at handle, fortæller Karina Lindgaard, at hun er syg med hjertet og skal passe ekstra på.

– Han ved ikke, at jeg er panisk angst for at blive syg og dø, men jeg har skre­vet et brev til ham, og jeg skal se at have opdateret det børnetestamente, som jeg fik lavet, inden han blev født. Det er voldsomt at forholde sig til så store og eksistentielle ting, for selvom jeg har lært at leve med min hjertesygdom, var jeg ikke forberedt på, at jeg også kan blive ramt af corona­virus. Jeg har aldrig prøvet noget, der er så hårdt, siger hun.

Da skolerne lukker op igen efter påskefe­rien, glæder Benjamin sig til at starte og møde sine kammerater. Men beskeden fra myndighederne slår benene væk under Karina Lindgaard.

– Er det forsvarligt at aflevere ham på en skole med 230 andre børn? Hvordan skal det gå? Hvad nu, hvis han bærer smitte med hjem til mig? Tankerne kører rundt, og jeg får ikke lukket et øje om natten. Det skærer dybt i mig, at jeg ikke kan sende min søn afsted, fordi han savner sine venner og kommer til at gå glip af alt det sociale, siger Karina Lindgaard.

For at beskytte sig selv mod smitte har hun besluttet, at hun et stykke tid endnu holder sin søn hjemme og fortsætter med at under­vise ham, så han ikke glemmer alt om tal og bogstaver.

Håber på en vaccine

Forskere rundt om i hele verden arbejder i øje-blikket på at udvikle en effektiv vaccine mod coronavirussen. Den sætter Karina Lindgaard sin lid til, selvom hun godt ved, at det kan have lange udsigter, før en vaccine er klar til at blive testet på mennesker.

– Mine bekymringer er ikke slut, selvom samfundet lige så stille åbner op. Jeg vil sta­dig være nervøs og bange for at blive smittet, så længe der ikke er en vaccine, der kan hjælpe mig og andre hjertepatienter, siger hun.

Bliv medlem af Hjerteforeningen, og modtag den trykte udgave af Hjerteliv i din postkasse

Hold dig opdateret om coronavirus og hjertet på hjerteforeningen.dk/corona