Hjerteforeningen får løbende henvendelser fra hjælpsomme, men også bekymrede pårørende til hjertepatienter, som spørger om, hvad man som pårørende til en hjertepatient kan gøre under coronakrisen. Få her vores bedste råd.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Artiklen er et udtryk for den eksisterende viden på udgivelsestidspunktet. 

Hold dig opdateret på hjerteforeningen.dk/corona

 

Du er pårørende til en hjertepatient. Og ønsker at hjælpe. Men hvordan hjælper du bedst?

Det spørgsmål henvender mange danske pårørende til hjertepatienter sig til Hjerteforeningen med løbende. Vi har derfor her samlet vores bedste råd til dig som pårørende.

 

Sådan hjælper du bedst

Som pårørende til en hjertepatient er det først og fremmest vigtigt, at du – ligesom hjertepatienten – følger myndighedernes anvisninger og undgår at udsætte dig selv og dine nærmeste for smitte. 

Det understreger Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason.

– Pårørende til hjertepatienter er en gruppe, vi har meget fokus på i Hjerteforeningen, og ikke mindst under coronakrisen, hvor man forståeligt forsøger at tage så meget hensyn som muligt til den syge. Vi ved, hvor stor en hjælp den pårørende kan være, men også hvor stor en opgave det er at være pårørende, så vi håber, at vi med disse råd kan bidrage til, at du som pårørende i lidt højere grad ved, hvad du bør og ikke bør for at hjælpe bedst muligt, siger Gunnar Gislason.

Han peger på, at du bør holde ekstra øje med symptomer, der kunne være COVID-19. Det samme råd kommer fra Sundhedsstyrelsen.

Gunnar Gislason peger på, at du ved symptomer på øvre luftvejsinfektion, som kunne være COVID-19, bør isolere dig fra dine pårørende og ringe til lægen med henblik på vurdering og test for COVID-19. Risikoen for at smitte andre, hvis man ikke har symptomer, er meget lille. 

Bor du sammen med en hjertepatient, der betragtes som værende i øget risiko, kan du som udgangspunkt godt gå på arbejde eller komme i dagtilbud. 

– Det gælder også, hvis du arbejder i sundheds- eller ældresektoren, eller andre sektorer, hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker, forklarer Gunnar Gislason.

 

Det siger Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen vurderer, at pårørende til en person i øget risiko, ikke i deres arbejde skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. I de tilfælde skal pårørende til personer i øget risiko flyttes til andre opgaver eller funktioner, hvor der ikke er denne smitterisiko. 

Sundhedsstyrelsen kommer med følgende råd: 

  • Husk håndhygiejne, og vask hænder grundigt når du kommer hjem fra arbejde.
  • Sørg for, at din pårørende også er særligt påpasselig med håndhygiejnen.
  • Vær særligt påpasselig med hygiejne og rengøring i hjemmet.
  • Hvis dit arbejde indebærer tæt fysisk kontakt med andre mennesker, og der er risiko for, at du har fået sekreter fra nys og hoste på dit eget tøj, anbefales det, at du skifter tøj og lægger det til vask, så snart du kommer hjem, også inden du hilser på dine pårørende. 
  • Børn kan også være smittespredere, og vi anbefaler, at man hjælper sine børn med atoverholde de generelle hygiejneråd, så smittespredningen begrænses. 

 

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

 

Du er velkommen alle hverdag fra kl. 9 til 16 at ringe til Hjertelinjen på 70 25 00 00

 

Hold dig opdateret på hjerteforeningen.dk/corona