Patienter med såkaldt langt QT-syndrom får langt oftere diabetes samt neurologiske og psykiatriske lidelser sammenlignet med andre danskere med samme køn og alder, viser forskning støttet af Hjerteforeningen. Forskningschef forklarer, at sygdommene muligvis har samme udløsende faktorer og årsager. 

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Bemærk: Du bør altid være opmærksom på, at du i disse tider med coronavirus skal overholde retningslinjerne fra myndighederne, bl.a. for god hygiejne og for hensyn til andre, herunder hvor mange der samles på ét sted. Læs mere på hjerteforeningen.dk/corona, og få al nødvendig viden.

 

Langt QT-syndrom er en forstyrrelse af hjertets elektriske system, der kan gøre, at hjertets rytme bliver hurtigere. Du kan opleve tilstanden på grund af medicin, men også hvis du har arvet langt QT-syndrom. Enten har du ingen symptomer, eller også kan du blive ramt af let svimmelhed, besvimelser eller hjertestop. Nogle gange kan det være nødvendigt at indoperere en pacemaker. 

Forskere har nu undersøgt konsekvenser af at være født med langt QT-syndrom. Det sker, efter at små eksperimentelle og genetiske studier har antydet et link mellem de årsager, der fører til hhv. medfødt langt QTsyndrom og diabetes, epilepsi og psykiske sygdomme. I det nye studie undersøgte forskerne derfor, hvor ofte patienter med langt QT-syndrom også får metaboliske, neurologiske og psykiatriske lidelser. 

Patienter med langt QT-syndrom har en signifikant højere forekomst af diabetes samt neurologiske og psykiatriske lidelser sammenlignet med andre danskere med samme køn og alder.   

– Vi kan se, at gruppen af patienter med langt QT-syndrom risikerer at blive dobbelt ramt, og det er klart, at den viden bliver taget alvorligt hos os, når vi skal finde ud af, hvordan vi bedst hjælper disse udsatte danskere, siger Gunnar Gislason.  

Han er forskningschef i Hjerteforeningen, som har støttet forskningsstudiet, og præciserer: 

– Man får ikke diabetes eller psykiatriske lidelser, fordi man har denne medfødte hjertesygdom, men forskerne peger på, at de samme faktorer og årsager kan udløse disse sygdomme. Altså en sammenhæng mellem årsagerne, men ikke sygdommene. 

 

Diagnosen rammer meget andet en hjertet 

Patienter med langt QT-syndrom havde 6,5 procent risiko for at få atrieflimren sammenlignet med personer uden diagnosen, hvor risikoen var 2,3 procent. For patienter med blodprop i hjertet var tallene 3 procent mod 1,5 procent, for diabetes var tallene 3,7 procent mod 1,8 procent, og for psykiatriske lidelser var tallene 13 procent mod 9,1 procent. I sidstnævnte tilfælde var det dog ikke en enkelt lidelse, der var årsag til forskellen.  

– Vi kan også se, at patienter med langt QT-syndrom var mere udsatte for at få en neurologisk sygdom. Faktisk er der risiko for en neurologisk sygdom for hver fjerde patient, hvor risikoen ellers kun er lidt over hver tiende person for andre med samme køn og alder, forklarer studiets ledende forsker, Peter Marstrand, som er læge på Hjertemedicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital. 

Forskningen baserer sig på data fra danske registre fra 2003 til 2017. I alt deltog 463 patienter med langt QT-syndrom. 

Peter Marstrand anbefaler: 

Langt QT-syndrom bør måske i højere grad opfattes som en sygdom, der rammer flere organer end hjertet, og håndteringen af patienterne bør tilpasses derefter.