Hjerteforeningen modtager løbende henvendelser fra bekymrede danskere, der enten selv lider af en arvelig hjertesygdom eller er pårørende til en hjertepatient, og som vil vide, om arveligheden gør dem ekstra udsatte, hvis de smittes med coronavirus (COVID-19). Få vores svar her.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Artiklen her er udtryk for den eksisterende viden på udgivelsestidspunktet. Du kan holde dig opdateret på hjerteforeningen.dk/corona.
Mange danskere, der har arvet en hjertesygdom, er bekymrede for, om de er mere udsatte end andre, hvis bliver ramt af coronavirus (COVID-19). Det er indtrykket i Hjerteforeningen, der modtager mange henvendelser herom på Hjertelinjen (åbent alle hverdage på 70 25 00 00 mellem kl. 9 og 16).
Gunnar Gislason er forskningschef i Hjerteforeningen og siger:
– Generelt kan man sige, at patienter med arvelige hjertesygdomme udgør en forskelligartet gruppe. Lige nu er der ikke nogen data, der peger på, om arvelig hjertesygdom gør dig mere udsat. Så alt, hvad vi kan sige, bygger på vores bedste formodninger og viden sammenstykket fra andre patientgrupper.
Generelt er der meget, der peger på, at patienter med fremtrædende rytmeproblemer dog kan udvikle fornyede rytmeproblemer i forbindelse med svær COVID-19-sygdom. Hjerteforeningen er derfor i tæt dialog med bl.a. Dansk Cardiologisk Selskab om hjerteområdet og coronavirus.
Alle eksperter herfra peger på to primære opmærksomhedsområder, der især gælder danskere i risikogrupperne, herunder hjertepatienterne og dem med arvelig hjertesygdom:
- Overhold de generelle anbefalinger fra myndighederne, bl.a. god håndhygiejne.
- Fortsæt som udgangspunkt med din vanlige medicinske behandling i forbindelse med infektion med coronavirus.
Gunnar Gislason peger på, at Dansk Cardiologisk Selskabs arbejdsgruppe om arvelige hjertesygdomme har lavet følgende liste over, hvordan man skal forholde sig, hvis man har en arvelig hjertesygdom.
OVERBLIK: Arvelige hjertesygdomme, hvor du er i forhøjet risiko, hvis du smittes med coronavirus
Du skal altid have en tæt dialog med din egen læge eller behandlende læge, hvor I sammen udreder og behandler lige nøjagtig din hjertesygdom, og det gælder også i forhold til situationer med coronavirus. Herunder en liste med de arvelige hjertesygdomme, hvor det ifølge Dansk Cardiologisk Selskab giver mening at være ekstra opmærksom, og hvor du kan bruge informationen i din samtale med lægen.
Forstørret hjerte (hypertrofisk kardiomyopati)
1) Patienter med rytmeproblemer, der kræver behandling (herunder patienter med ICD)
2) Patienter med nedsat hjertepumpefunktion
3) Patienter med blokerende fortykkelse af hjerteskillevæggen ved udløbet fra venstre hjertekammer (udløbsobstruktion).
Udvidet/slapt hjerte (dilateret kardiomyopati)
For patienter med systolisk hjertesvigt (problemer med, at hjertet tømmes for blod) af anden årsag gælder det samme som for patienter med nedsat hjertepumpefunktion.
Hjertemuskelsygdom (arytmogen højre ventrikel kardiomyopati)
1) Patienter med rytmeproblemer, der kræver behandling (herunder patienter med ICD)
2) Patienter med nedsat hjertepumpefunktion med hensyn til højre og/eller venstre hovedkammer.
Hjertesygdom som følge af enzymmangel (Fabrys sygdom)
Det samme gælder her som for forstørret hjerte (hypertrofisk kardiomyopati).
Hjertesygdom som følge af protein-ophobning (hjerteamyloidose)
Patienter, der har – eller har haft – symptomer på sygdommen.
Elektrisk forstyrrelse i hjertet (langt QT-syndrom)
Som udgangspunkt er du ikke i forhøjet risiko, men du er følsom over for forstyrrelser i saltbalancen (særligt kalium-balancen), som man bør være opmærksom på og justere efter behov.
Du bør udvise vanlig påpasselighed i forbindelse med indtag af ny medicin.
Forstyrrelser i ledningssystemet (Brugadas syndrom)
Som udgangspunkt er du ikke i forhøjet risiko, men du kan opleve rytmeproblemer i forbindelse med feber. Du kan sænke din feber med paracetamol. Du bør udvise vanlig påpasselighed i forbindelse med indtag af ny medicin.
Sygdom i hovedpulsåren (familiær aortopati)
Du har som udgangspunkt ikke i forhøjet risiko, medmindre du også har klap- eller blodtryksproblemer eller andre misdannelser.
Tal med din læge ved bekymring
Rådet fra Hjerteforeningens forskningschef er følgende:
– Du bør altid have en tæt dialog med din egen læge om din hjertesygdom. Også under coronakrisen. Så har du spørgsmål om din hjertesygdom, så ring og tal med din læge. Hjertelinjen kan også hjælpe dig med samtale, foreslår Gunnar Gislason.
Artiklen her er udtryk for den eksisterende viden på udgivelsestidspunktet. Du kan holde dig opdateret på hjerteforeningen.dk/corona.
