Hjerteforeningens side om coronavirus bugner med viden om hjertet og den virus, som har ramt Danmark, hvor der bor næste 500.000 hjertepatienter. Du får her en lille bid af den viden, du kan finde døgnet rundt på hjerteforeningen.dk/corona.

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Situationen omkring coronavirus (COVID-19) ændrer sig hurtigt og løbende. Rådene herunder skal derfor læses som et udtryk for situationen lige nu (tirsdag den 17.3.2020 kl. 8).

 

Hold dig opdateret på hjerteforeningen.dk/corona

 

Hvorfor er man i særlig risikogruppe som hjertepatient?

Vi ved, at patienter, der har en kronisk sygdom, bliver hårdere ramt og har en øget risiko for at dø i forbindelse med en infektion. Patienter med kronisk sygdom har mindre modstandskraft, fx på grund af nedsat hjertepumpefunktion, og er derfor mere udsatte for alvorlig infektion. Derfor har vi en formodning om, at hjertepatienter er ekstra sårbare i forbindelse med en infektion med COVID-19.

Du kan læse mere om de oftest stillede spørgsmål om særlige risikogrupper på coronasmitte.dk under sektion 3.

 

Er alle hjertepatienter lige sårbare?

Vi har endnu ikke data om betydningen af forskellige hjertediagnoser. Men ud fra et klinisk perspektiv har man højere risiko for alvorlig infektion, jo mere alvorlig en hjertesygdom man har. Hvis man har en hjertesygdom i stabil tilstand, betragter vi risikoen som mindre, end hvis man har sygdom i ustabil tilstand.

Gerneralt siger man, at følgende personer er særligt sårbare:

  • Ældre (≥ 80 år) og kronisk syge.
  • Personer med moderat til svær grad af hjertesygdom, lungesygdom, forhøjet blodtryk, kræftsygdom og dårligt reguleret diabetes.
  • Personer med flere kroniske sygdomme samtidig.
  • Patienter i behandling med immunsupprimerende medicin.
  • Hjertepatienter, som er moderat til svært medtaget af deres hjertesygdom og har symptomer, som begrænser dem i dagligdagen, fx åndenød, brystsmerter eller hjerterytmeforstyrrelser. Det kan være patienter med hjertesvigt (nedsat hjertepumpefunktion), åreforkalkningssygdom (i hjertet eller i benene), hjerterytmeforstyrrelser (fx atrieflimren), hjerteklapsygdom, nyligt operererede patienter (fx bypassoperation, klapoperation). Børn, unge og voksne med moderat til svær medfødt hjertesygdom og hjertetransplanterede.

 

Skal man som hjertepatient tage ekstra forholdsregler og hvilke?

Vi fraråder patienter at deltage i arrangementer og begivenheder, hvor man er tæt på hinanden, uanset hvor mange deltagere der er. Man bør ligeledes undgå at bruge offentlige transportmidler i myldretiden. Derudover anbefaler vi at erstatte gruppemotion med hjemmemotion eller anden individuel motion, fx gåture. Myndighederne fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser ud af landet – hold dig løbende opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside.

 

Hvornår skal man ringe 112 eller lægevagten?

Coronasituationen ændrer ikke på, at man stadig kan blive ramt af alvorlig hjertesygdom.

Tøv ikke med at ringe 1-1-2, hvis du får:

  • Pludselige og vedvarende smerter i brystet
  • Pludselige og voldsomme mavesmerter
  • Akut åndenød
  • Pludselig hjertebanken med én af de ovenstående symptomer.

Kontakt din egen læge (eller lægevagten eller din regions akuttelefon uden for din egen læges åbningstid), hvis du oplever åndenød, der har stået på i længere tid, eller hvis dit hjerte slår meget hurtigt, og dette ikke skyldes fysisk anstrengelse.

Hvis du oplever alvorlige symptomer eller tilhører en risikogruppe

Hvis du oplever alvorlige symptomer, eller symptomerne forværres, eller du får symptomer og tilhører en risikogruppe, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten, ligesom du normalt ville gøre det i sådanne tilfælde. Lægen vil så tage stilling til det videre forløb, herunder også om du skal testes for coronavirus. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op uden aftale (kilde: coronasmitte.dk).

Regionernes akuttelefoner er følgende:

  • Region Hovedstaden, Akuttelefon: 1813
  • Region Nordjylland, Lægevagten: 70 150 300
  • Region Midtjylland, Lægevagten: 70 11 31 31
  • Region Sjælland, Lægevagten: 70 15 07 00
  • Region Syddanmark, Lægevagten: 70 11 07 07

Hvad gør jeg, hvis jeg ser nogen falde om med hjertestop?

Coronavirus ændrer ikke på, at man kan blive ramt af andre alvorlige sygdomme.

Hvis du ser nogen, der falder om med hjertestop, eller finder en livløs person, er det vigtigt, at du handler hurtigt.

Ring 1-1-2, start hjertemassage og kunstigt åndedræt i forholdet 30:2, brug eventuelt en tilgængelig hjertestarter.

Hvis man føler sig utryg ved at give kunstigt åndedræt, er det vigtigt at træde til med at ringe 1-1-2, give hjertemassage og bruge eventuelt tilgængelig hjertestarter.

Hjertestop er en meget kritisk situation, og al handling vil være bedring end ingen.

 

Har du spørgsmål generelt i forhold til hjertesygdom, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.

Hold dig opdateret på hjerteforeningen.dk/corona