Mange flere hjertepatienter vil få indsat en ny hjerteklap igennem lysken i stedet for en åben hjerteoperation. Udover at være mere skånsom, er behandlingen også mere sikker, viser to nye studier

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

Næsten 5.000 danskere har allerede fået udskiftet deres syge hjerteklap ved hjælp af  indførelsen af et tyndt rør i lysken i stedet for en operation, hvor brystkassen bliver åbnet og patienterne kommer i fuld narkose og på hjerte-lunge-maskine. Fremover vil endnu flere med forsnævrede hjerteklapper få tilbudt den skånsomme behandling, efter at to nye studier har slået fast, at den giver færre komplikationer. Det vurderer Lars Søndergaard, professor og overlæge på Rigshospitalets hjertecenter. Han er en af de læger, der udfører den nye behandling herhjemme.

– Vi har efterhånden mange studier, der sammenligner de to operationsmetoder på baggrund af store patientgrupper. Med de nye undersøgelser i hånden ved vi nu, at metoden er mere sikker og lige så god som en åben hjerteoperation, siger Lars Søndergaard.

 

Færre komplikationer

To nye studier (PARTNER 3 og SAVR) har sammenlignet den skånsomme behandling med åben hjertekirurgi hos tilsammen knap 3.000 patienter over 70 år med lav operationsrisiko i USA, Canada, Holland, Japan, Australien og New Zealand. Tidligere studier har sammenlignet de to behandlingsmuligheder hos ældre patienter (gennemsnitsalder ca. 80 år), som havde en forhøjet risiko ved åben hjerteoperation. Det specielle ved de to nye studier er, at de undersøgte patienter, som var yngre (gennemsnitsalderen var ca. 73 år) end i de tidligere studier, og som havde en forventet lav risiko ved åben hjerteoperation.

Efter både et og to år klarede de, der havde fået indsat en hjerteklap gennem lysken, sig bedre end de patienter, der havde fået en åben hjerteoperation. De oplevede bl.a. færre genindlæggelser, slagtilfælde i hjernen, blødninger fra kar i lysken, nyresvigt og tilfælde af atrieflimren sammenlignet med de patienter, der fik en hjerteoperation. Der var heller ikke flere patienter, som havde brug for en pacemaker efter indgrebet, konkluderer de to undersøgelser, som netop er blevet præsenteret i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine (NEJM) og på hjertekongressen American Congress Of Cardiology i USA i sidste måned.

I 2015 viste et dansk studie (NOTION) støttet af Hjerteforeningen, at indsættelse af en hjerteklap gennem lysken var lige så sikkert som åben hjertekirurgi for patienter over 70 år. Siden da har hjertelæger på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital indsat hjerteklapper via lysken, hvilket også hedder stentklap-behandling eller TAVI (Transcatheter Aortic Valve Implantation). Indgrebet varer cirka en time og foregår med lokalbedøvelse.

– Vi har fået udryddet de største børnesygdomme og har mere erfaring med at udføre indgrebet til gavn for patienterne. Samtidig er der kommet nye hjerteklapper, hvilket også har bidraget til de bedre resultater med TAVI. Der er intet, der tyder på, at TAVI-klapper holder dårligere end kirurgiske klapper, siger Lars Søndergaard.

 

Stort fremskridt 

Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason, glæder sig over, at flere danskere kan se frem til at få indsat en ny hjerteklap gennem lysken.

– Det er et stort fremskridt, at behandlingen bliver et alternativ til flere og flere hjertepatienter. De slipper for at være indlagt i mange dage og kan leve videre med langt mindre risiko for alvorlige komplikationer, siger han.

Hvert år får mere end 5.000 danskere konstateret en hjerteklapsygdom, og omkring 1.900 danskere bliver opereret for en hjerteklapsygdom. Der udføres i øjeblikket omkring 800 TAVI-behandlinger om året i Danmark, men med de nye resultater forudser Lars Søndergaard, at guidelines for behandling af hjerteklappatienter bliver ændret til også at omfatte yngre patienter og patienter med lav risiko ved åben hjerteoperation. Han skønner, at allerede nu vil mindst 300 flere patienter hvert år få tilbudt TAVI-behandlingen, og det vil gælde endnu flere i  nær fremtid.

 

Læs mere om de to studier på NEJM’s hjemmeside:
PARTNER 3-studiet
SAVR-studiet

 

VIDEO: Se video om Hjerteforeningens forskning, som du kan støtte

STØT FORSKNINGEN I DAG