Hjertesvigtpatienters sidste tid i livet skal være bedre

Forskere støttet af Hjerteforeningen har nærstuderet, hvordan den sidste tid i livet ser ud for hjertesvigtpatienter. Der er brug for bedre koordinering med hensyn til patientens tilstand i det sidste leveår. Vi bliver nødt til i højere grad at give denne udsatte gruppe patienter en bedre afslutning, lyder det fra Hjerteforeningen, der efterlyser bedre koordinering.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Ind og ud af hospitalet. Sådan er situationen for flertallet af de danske patienter med hjertesvigt sidst i livet. Det påpeger ny forskning, der er støttet af Hjerteforeningen. I den sidste tid bliver denne udsatte gruppe af patienter ofte hospitalsindlagt med en række andre sygdomme end noget hjerterelateret. Lige omkring halvdelen af dem dør på et hospital.

Læge og ph.d.-studerende Christian Madelaire fra Gentofte og Herlev Hospital har i sin forskning set på hjertesvigtpatienters sidste tid, og nu er hans studie offentliggjort i forskningstidsskriftet ”JACC: Heart Failure”. En af de vigtigste konklusioner er, at fire ud af fem af patienterne ikke nødvendigvis bliver set af en kardiolog i det sidste år, inden de dør.

– Min konklusion er, at vi i sundhedsvæsenet formentlig kan gøre det bedre for hjertesvigtpatienterne i den allersidste del af deres liv. Det tyder på, at en forværring af hjertesvigt ikke nødvendigvis opdages i den sidste fase. Gjorde den det, kunne vi overveje at rette fokus for behandlingen mod en mere palliativ indsats frem for at lade patienterne ryge ind og ud af hospitalet og i sidste ende dø der, siger Christian Madelaire til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Han mener, at sundhedsvæsenets organisering er kernen i problemstillingen. Alle, lige fra hjertesvigtklinikkerne og lægerne på afdelingerne til de praktiserende læger skal følge med i, hvordan sygdommen udvikler sig.

Christian Madelaire foreslår, at der i almen praksis er en tovholder, som samler trådene og skaber overblik over hjertesvigtpatientens sygdom og sidste livsfase. Den anbefaling kommer han med på baggrund af sin undersøgelse, hvor han har set på hospitalsindlæggelser i det sidste leveår for 32.000 hjertesvigtpatienter, der døde i perioden 2001-2016.

Han fandt, at patienterne specielt i de sidste to måneder af deres liv har mange indlæggelser, der ofte skyldes andre sygdomme end hjertesygdom. Derfor kommer hjertesvigtpatienterne ikke altid i kontakt med hjertesygeplejersker eller -læger.

Alle skal have en værdig sidste tid

I Hjerteforeningen, som har støttet forskningen, siger administrerende direktør Anne Kaltoft:

– Vi skal være med helt fra start til slut i patientens forløb, og netop samarbejdet på tværs af sektorer er noget, vi som forening er meget optaget af. Vi ved, at også hjertesvigtpatienter har brug for, at fagfolk taler sammen for på den måde at sikre de bedst mulige vilkår – og det gælder ikke mindst i den sidste tid. Vi skal vide, hvornår vi skal sætte ind med behandling eller anden form for støtte, og vi skal være åbne over for, at der for den enkelte patient kan være forskellige ønsker til den sidste tid. Alle fortjener at komme herfra med værdighed og ro omkring sig sammen med de nærmeste, siger Anne Kaltoft, der selv er kardiolog og har behandlet mange hjertepatienter i sin karriere.

FAKTA: Nøgletal fra forskningen

83 procent(26.561) af hjertesvigtpatienterne var indlagt mindst en gang i det sidste år af deres liv.
Ud af alle indlæggelser var 12 procent relateret til hjertesvigt, 18 procent relateret til andre hjerte-kar-relaterede årsager, og 64 procent til ikke-hjerte-kar-relaterede årsager. De sidste 5 procent af indlæggelserne skyldtes symptomer, som ikke kunne kategoriseres.
Frekvensen af indlæggelser steg frem mod dødstidspunktet – især de to sidste måneder – men overvægten af ikke-hjerte-kar-relaterede årsager forblev konstant uafhængigt af patienternes køn og alder.
Hvis man så på de sidste fem år før dødstidspunktet, steg andelen af ikke-hjerte-kar-relaterede indlæggelser frem mod død.
Samtidig så man en stigning i andelen af ikke-hjertekar-relaterede indlæggelser over tid fra 65 procent blandt patienter, der døde i 2002, til 76 procent blandt dem, som døde i 2016.
17 procent af patienterne havde ingen indlæggelser det sidste år af deres liv, 42 procent havde mindst en indlæggelse relateret til hjertesvigt eller anden hjerte-kar-sygdom, mens 40 procent udelukkende havde indlæggelser, som ikke var relateret til hjerte-kar-sygdom.
I alt døde 45 procent af patienterne på hospitalet, 14 procent på plejehjem og de resterende 40 procent i eget hjem.