Udvalget af drikkevarer er en jungle. Der findes drikke med vitaminer, proteiner, energi, koffein, sukker, alkohol, frugt, havre og mandel. Hvad skal du vælge og hvad er det godt for? Hjerteforeningens diætist viser dig her vej igennem drikkejunglen.

Faret vild i junglen af drikkevarer? Frygt ej. Hjerteforeningens diætist Lotte Juul Madsen er på pletten igen for at give dig svar på, hvad der er op og ned, når det kommer til de mange drikkevarer, du møder  i supermarkedet. For nogle drikkevarer sælges som sunde uden at være det, mens andre faktisk er gode nok for din sundhed. Og dit hjerte. Du får her Lotte Juul Madsen overblik over, hvilke drikke der er hjertevenlige og hvorfor.

 

Plantebaserede drikke

Efterhånden findes der et rigtig stort udbud af alternativer til komælk: risdrik, havredrik, soyadrik og mandeldrik. Fælles for disse drikke er, at de indeholder langt færre af de vigtige næringsstoffer og derfor ikke kan sidestilles med komælken. Flere af drikkene har desuden et højt indhold af sukker, som i visse tilfælde når op på sukkerniveauet i en cola.

I en sund kost bidrager mælkeprodukter med flere gode næringsstoffer, herunder en bred vifte af vitaminer og mineraler. Specielt er calcium fra mælkeprodukterne vigtigt for knoglerne, og den fedtfattige mælk en vigtig ingrediens i den blodtrykssænkende diæt DASH. Så et dagligt indtag på 250-500 mL mælkeprodukt tilgodeser behovet for calcium samt andre vigtige næringsstoffer. Men har du fødevareallergi overfor mælkeprotein, kan de plantebaserede drikke være et godt alternativ.

 

Vitaminberiget vand

Vitamindrikke med indhold af forskellige vitaminer, frugt og urteekstrakter er vundet frem de sidste par år. Drikkene er sødet med frugtsukker, som kaloriemæssigt svarer til sukker. Tanken med drikkene er at booste immunsystemet, beskytte kroppens celler og danne kollagen i huden. Danskerne er dog allerede fint dækket ind med de vitaminer, som er tilsat i drikkene. Det er altså ikke vitaminer, vi mangler. Omvendt fraråder producenterne et dagligt indtag på mere end tre-fire flasker for at undgå skadelige følger fra overdosering.

Hjerteforeningen anbefaler postevand og dansk vand, som primær væskekilde, svarende til 1½-2 L dagligt. Spiser du en varieret kost, er der intet at vinde på vitaminberiget vand.

 

Proteindrikke

I træningscenteret reklameres der for proteindrikke til opbygning af muskler, da behovet for protein er større ved hård træning. Proteindrikkene består sjældent udelukkende af protein, men indeholder også en del sukker.

I Danmark ses proteinmangel ikke blandt den raske del af befolkningen. Vi spiser alle rigeligt med protein. Det er derfor usandsynligt, at vi, som har en almindelig tilgang til træning, skulle have brug for ekstra protein. Proteindrikken er velegnet til dem, der kører træningspas af tre timers varighed samt den alvorlig syge, småtspisende hjertepatient.

 

Flydende frugter

Juice og smoothies er ofte baseret på frugter uden tilsat sukker. Sødmen i drikken kommer fra frugternes naturlige indhold af frugtsukker. Der skal mange frugter til et friskpresset glas juice og mængden af frugtsukker i juicen løber op. Sukkerindholdet i juice kan sidestilles med sukkerindholdet i cola.

Hjerteforeningen anbefaler 600 gram frugt og grønt dagligt, heraf maks et glas juice eller smoothie på grund af sukkerindholdet. Når frugt og grønt laves til juice, går flere vitaminer og fibre tabt i frugtkødet i sien. Det bedste er derfor at spise frugt og grønt frem for at drikke det.

 

Sukker, sødestof og sodavand

Sodavand, saft og sukker er tæt forbundet. Kalorieindholdet i sodavand er relativt højt, og da sodavand ikke mætter, kan indtaget af flydende kalorier blive ret stort. Sodavand som daglig væskekilde kan føre til overvægt.  Sodavand fås også i en lightudgave, hvor sødestof erstatter sukker. Sødestof giver ikke kalorier, men vækker trangen til noget sødt, så ”mere vil have mere”, så at sige.

Hjerteforeningen anbefaler, at indtaget af sukker begrænses. Stort sukkerindtag kan udover overvægt også øge triglyceridniveauet. Triglycerid er en del af kolesteroltallet og en risikofaktor for hjerte-kar-sygdom. Langtidsvirkningen af et stort dagligt indtag af lightsodavand kendes endnu ikke, derfor bør postevand være den foretrukne drikkevare.

 

Energidrikke

I et travlt samfund hvor vi hele tiden skal være på, kan det være fristende at booste energien med en energidrik. Drikken er tilsat koffein, sukker eller sødestoffer. Sukkerindholdet er 10-30 procent højere i energidrikken end i en cola, og koffeinindholdet ligger over 150 mg koffein pr. liter.

Hjerteforeningen anbefaler, at indtag af energidrikke begrænses. De frarådes til børn, gravide og ammende. Et stort indtag over en længere periode kan føre til hjerteproblemer, såsom hurtigere hjerterytme, følelse af trykken for brystet eller brystsmerter, hjertebanken, åndenød og forhøjet blodtryk. Kaffe kan anbefales i stedet som energiboost, da vi ved, at tre-fem kopper filterkaffe dagligt gavner hjertesundheden.

 

Alkopops

Sodavandsblandinger tilsat alkohol kaldes alkopops. De er i høj kurs hos de unge og ligger med en alkoholprocent på fire-syv procent. Vi kender dem som Mokai, Cult, Breezer, Smirnoff Ice og Somersby. Indholdet veksler lidt, men indbefatter en blanding af sukker, alkohol, koffein og en smag som slik. Flydende kalorier i en blanding af sukker, koffein og alkohol er ikke en hjertevenlig cocktail.

 

Øl, vin og kalorier

Drik ikke alkohol for hjertesundhedens skyld, det er ikke godt for helbredet at drikke alkohol. Alkohol kan forværre hjerteflimren, føre til overvægt og øge risikoen for hjertekarsygdom. Drik derfor kun alkohol som nydelse og ikke for tørst.

Hjerteforeningen anbefaler Sundhedsstyrelsens retningslinjer med maks. 7 genstande pr. uge til kvinder og maks. 14 genstande til mænd.

 

LÆS MERE: Få viden om drikkevarer på vores kostsider

 

VIDEO: Se video om Hjerteforeningens forskning, som du kan støtte

STØT FORSKNINGEN I DAG