Patienter med langt QT-syndrom skal være opmærksomme på, hvad de får udskrevet

Over halvdelen af alle patienter med den særlige hjerterytmesygdom langt QT-syndrom får udskrevet medicin, som kan give unødvendige, alvorlige bivirkninger. I værste fald kan indtagelsen af disse risikolægemidler medføre hjertestop og død, forklarer læge Peter Weeke fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet. Han er en af forskerne bag de nye resultater, som er offentliggjort i European Heart Journal.

– Det er overraskende mange patienter, som får udskrevet risikolægemidler, selvom de faglige retningslinjer klart foreskriver, at denne patientgruppe ikke skal have dem. Det drejer sig om en bred gruppe af lægemidler, og derfor er det svært som læge at have overblik over alle, uden at man slår dem op, siger Peter Weeke om resultaterne.

Lægemidlerne, der er tale om, er bl.a. forskellige typer antibiotika, mavesyredæmpende midler, antidepressive midler og svampemidler – præparater, der kan forårsage såkaldte ’torsades de pointe’, som er en særlig livstruende type unormal hjerterytmeforstyrrelse.

– Langt OT-syndrom øger risikoen for alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, som i værste fald kan føre til hjertestop. Derfor er det ekstremt vigtigt at være opmærksom på, at patienter med langt QT-syndrom undgår den type medicin, som kan forstærke syndromet, siger forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason.

Tal med din læge

Ofte kan der dog findes alternative præparater, som ikke udgør en risiko for patienterne med langt QT-syndrom. Men det kan være nødvendigt, at patienter med langt QT-syndrom – ca. 800 danskere har diagnosen – selv er opmærksomme på, hvilke præparater de får udskrevet.

– De præparater, der udgør en risiko, er ofte præparater man får periodevis, fx antibiotika, og altså ikke permanent. Derfor er det vigtigt, at man i situationen diskuterer med sin læge, hvad man får præparatet for, og hvilket præparat der er tale om, og så eventuelt finde et alternativ, som ikke udgør en risiko i forbindelse med langt QT-syndrom, siger Gunnar Gislason, som understreger, at der ikke er grund til panik.

– Det er selvfølgelig vigtigt, at patienten i forvejen er grundigt informeret om diagnosen, og at vedkommendes læge også er det. Derfra tager man så en snak, så man er sikker på, at patienten er beskyttet mod at få risikopræparater udskrevet, siger han.

National it-støtte på vej til lægerne

Regionerne og almen praksis er i gang med at udvikle og pilotteste et nationalt it-beslutningsstøttesystem, der skal være med til at forhindre medicineringsfejl og som kan assistere læger ved lægemiddelordination og medicingennemgang. Et af elementerne i systemet, der forventes at gå i luften i sommeren 2020, er et såkaldt CAVE-modul, som har til hensigt at kunne advare lægerne, når de skal udskrive medicin til patienter, hvis der er noget, de skal være særligt opmærksomme på, fx lægemiddelallergi.

Det kræver dog yderligere afprøvninger for at afklare, om CAVE-modulet også fungerer i situationer med patienter med langt QT-syndrom.

Du er også velkommen til at kontakte Hjertelinjen, hvis du har diagnosen langt QT-syndrom og er i tvivl om, hvordan du sikrer dig, at du ikke får udskrevet et risikopræparat.

OM FORSKNINGEN:

Forskningsresultaterne fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet viser bl.a., at 60 procent af alle danske patienter med langt QT-syndrom fik mindst et af risikopræparaterne på eller andet tidspunkt i undersøgelsesperioden (1995-2015).

Selvom forbruget af disse midler faldt lidt, efter at patienterne fik diagnosticeret langt QT-syndrom, så steg forbruget hurtigt igen, viser resultaterne. Ser man fem år frem efter diagnose, var hver tredje patient i behandling med risikolægemidler, hvilket er meget højt, påpeger Peter Weeke fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet.