Ny forskning støttet af Hjerteforeningen skal undersøge, hvordan betablokkere hjælper patientens liv, og hvilke bivirkninger den populære medicin mod blodpropper har. Vi har brug for mere viden for at kunne konkludere, siger studiets ledende forsker.

3.750 patienter. Så mange patienter indgår i et forskningsprojekt, der skal kigge nærmere på brugen af såkaldte betablokkere. Og du kan være med i forskningen, inviterer den ledende forsker bag det Hjerteforeningen-støttede studie, Eva Prescott.

Medicinen har været brugt i omkring 50 år til behandling af hjertesygdom, og undersøgelser foretaget for over 20 år siden har vist en gavnlig effekt af betablokkere efter blodprop i hjertet. Derfor får patienter fortsat betablokkere som rutinebehandling efter en blodprop i hjertet. Hvis du har haft en blodprop i hjertet, er du således højst sandsynligt sat i betablokkerbehandling, som flere internationale guidelines anbefaler på baggrund af forskning.

Men. For der et men.

Igennem de sidste 20 år er behandlingen af blodprop i hjertet  ændret på afgørende punkter, blandt andet med ballonudvidelse og bedre forebyggende behandling. Det forklarer Eva Prescott om i sit forskningsstudie med navnet DANBLOCK, som bl.a. er støttet af Hjerteforeningen.

– I dag er prognosen efter en blodprop i hjertet væsentligt bedre. Derfor er den fortsatte gavn af betablokker-behandling draget i tvivl. Vi har brug for mere viden om balancen mellem gavnlig effekt og bivirkninger for at vide, om vi fortsat skal anbefale betablokkere til alle patienter, som har haft en blodprop i hjertet, siger Eva Prescott.

Hun vurderer, at ”rygtet om bivirkninger af betablokker sandsynligvis er stærkt overdrevet”, og peger på, at en større gruppe patienter har en bedre livskvalitet på betablokkere, og flere ligeledes af samme grund bl.a. undgår at få hjertesvigt og har bedre kontrol med deres blodtryk.

 

Forskere undersøger betydningen af betablokkere

Med studiet DANBLOCK undersøger Eva Prescott og et hold af forskere, om man med betablokkere til patienter med bevaret hjertepumpefunktion efter en akut blodprop i hjertet kan nedsætte risikoen for at dø, for at få en ny blodprop i hjertet eller hjernen og for at blive indlagt på hospitalet med hjertesvigt.

– Vi vil samtidig undersøge betydningen af betablokkere for patienternes søvnkvalitet, funktionsniveau i hverdagen, seksualfunktion og  egen oplevelse af livskvalitet herunder udvikling af angst og depression, forklarer Eva Prescott.

Forsøget er et landsdækkende dansk samarbejde, hvor alle, der indlægges med blodprop i hjertet, inviteres til at deltage. Forskerne stiler mod, at 3.570 patienter deltager og forsøget vil køre over fire år.

– Patienterne, der inkluderes i forsøget, er kendetegnet ved alle at have haft en blodprop i hjertet inden for de sidste 14 dage samt at have bevaret hjertepumpefunktion, siger Eva Prescott.

Lignende forsøg foregår i Sverige og Norge, som forskningsholdet samarbejder med. Tilsammen vil de tre skandinaviske studier om fire år have svaret på, om alle patienter med blodprop i hjertet fortsat skal anbefales betablokkere.

Forsøget støttes af Dansk Cardiologisk Selskab og har modtaget økonomisk støtte fra Hjerteforeningen.

 

DELTAG: Sådan kan du være med i forskningen

Hvis du har haft en blodprop inden for de sidste 14 dage og vil deltage i forskningsstudiet DANBLOCK, så kan du enten skrive til danblock.bispebjerg-frederiksberg-hospitaler@regionh.dk eller kontakte din lokale hjerteafdeling, hvor en projektsygeplejerske er tilknyttet studiet.