Tre ud af fire patienter i alderen 30-50 år, som bliver ramt af blodprop i hjertet, er rygere. Det bragte Politiken en nyhed om 12. juni på baggrund af ny dansk forskning. Hjertesygdomme, der skyldes rygning, rammer altså mange tidligt i livet – og ikke ‘kun’ i de sene år.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Af Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse og Mads Lind, seniorkonsulent, Hjerteforeningen
Derfor skal vi i Danmark ikke kun forhindre børn og unge i at tænde deres første cigaret. Vi skal også hjælpe rygere, som ønsker at holde op, og det gør 73 % af de mindst 800.000 dagligrygere i Danmark heldigvis.
Langt de fleste, som prøver at kvitte tobakken, forsøger sig uden brug af hjælp. Kun for tre-fire ud af 100 af dem lykkes rygestoppet. Med den rette rådgivning og brug af rygestopmedicin har til gengæld mere end 20 ud af 100 succes, altså fem gange så mange.
Tal fra kommunerne viser, at kun lidt over en procent af rygerne i Danmark årligt bruger de gratis offentlige tilbud om rådgivning i forbindelse med rygestop. En del kommuner hjælper ingen eller få, og kun nogle få kommuner har vist, at de kan hjælpe over fire procent.
Forhåbentligt har den kommende nye regering som en af sine mærkesager at nedbringe den død og sygdom, som tobaksrygning skaber. For tobaksrygning skaber intet andet end det: død, sygdom, forkortede liv, nedsat livskvalitet, og tunge omkostninger for den enkelte og for samfundet.
Hver anden livslang ryger vil blive alvorligt syg og dø af de kroniske lidelser, som rygningen medfører. 13.600 dør årligt på grund af rygning. Intet andet giftstof tager så mange liv i Danmark. Der er ingen grunde til ikke at handle, og der skal sættes ind på mange fronter samtidig: markante prisstigninger, neutrale pakker, og at butikkerne gemmer tobakken væk.
Derudover bør en styrket national tobaksindsats omfatte hjælp til rygestop: større kapacitet i behandlingstilbuddene og markant mere information og markedsføring om betydningen af at få hjælp og hvordan man får den.
Men en øget indsats koster, og det vil være kommunerne, som har opgaven, der skal finde pengene. I Hjerteforeningen har vi regnet lidt på tallene. I dag får ca. 10.000 danskere, svarende til 1,3 % af rygerne, årligt et rygestopkursus af høj kvalitet. Det tal skal firdobles til ca. 40.000 rygere, hvilket vil kræve ca. 45 mio. kr. årligt fordelt på alle kommuner. Hertil kommer udgifter til markedsføring herunder årlige nationale kampagner: 10 mio. kr. fordelt på hele landet. Endelig ved vi, at tilskud til rygestopmedicin og nikotinerstatningsprodukter virker. Det øger motivationen for rygestop, og det øger succesraten. Derfor skal kriterierne for at kunne få tilskud lempes, så alle dagligrygere kan få tilskud. Den eksisterende pulje er kun på syv mio. kr. årligt og udløber i år. Puljen skal fortsætte og gøres større, og målet skal være, at 75 % af deltagerne på rygestopkurser anvender medicin eller nikotinerstatning. Et tilskud på 1000 kr. pr. ryger har vist sig virkningsfuldt og vil samlet svare til en udgift på lidt over 20 mio. kr.
Denne samlede indsats giver et behov for årligt 75 mio. kr. ud over det, som kommunerne bruger allerede. Men hvis vi gør det i fx 10 år, så vil mindst 430.000 rygere kunne modtage den bedste behandling, vi har. Det vil redde mindst 130.000 rygere ud af rygningen, og det vil reducere risikoen for talrige sygdomme markant.
Til sammenligning brugte kommunerne i 2014 samlet 347 mio. kr. til alkoholbehandling for 15.000 borgere, og influenzavaccination koster 95 mio. kr. Holdt op imod prisen for behandling af kronisk sygdom som følge af rygning er 75 mio. kr. årligt ekstremt billigt sluppet.
Ovenstående er også bragt på Altinget.dk
