Nyt dansk studie peger på, at psykiatriske patienter, der rammes af hjertestop i byen eller hjemmet, har større risiko for at dø af det end alle andre. Vi hjælper ikke tilstrækkeligt, når hjertestoppet indtræffer, eller når vi skal guide til en sundere livsstil, lyder det bl.a. fra Hjerteforeningen

Psykiatriske patienter, der får hjertestop uden for hospital, ender oftere med at dø af det end andre.

Sådan sammenfatter Dagens Medicin resultatet fra nyt registerstudie gennemført af kardiologer på Gentofte Hospital i samarbejde med hjertelæger ved kardiologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital samt en psykiater fra Region Hovedstadens Psykiatri.

Forskerne undersøgte, hvorfor psykiatriske patienter generelt lever 10-20 år kortere end andre borgere og ville bl.a. undersøge, om det er på grund af, at psykiatriske patienter med hjertestop ikke får den altafgørende førstehjælp. Man var bl.a. mistænksom, om patienter fik tilstrækkelig hurtig hjertelungeredning og defibrillering umiddelbart efter hjertestoppet.

På trods af at antallet af psykiatriske patienter, der bliver forsøgt genoplivet, er det kun er gået opad de seneste 14 år, påpeger forskerne, at det ikke er på niveau med resten af danskerne.

– Psykiatriske patienter får sjældnere genoplivning i forhold til andre, siger Carlo Alberto Barcella, der har været primus motor i studiet som læge og ph.d.-studerende ved kardiologisk afdeling på Gentofte Universitetshospital, til Dagens Medicin.

– I dag har en psykiatrisk patient meget ringere odds for at overleve et hjertestop end alle andre.

 

Hjerteforeningen ønsker øget fokus på psykiatriske patienter

Carlo Alberto Barcellas har modtaget vejledning af Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen samt professor og overlæge ved den kardiologiske afdeling på Gentofte Hospital. Gislason peger over for Dagens Medicin på, at kardiologerne bærer et stort ansvar for at optimere det videre behandlingsforløb.

– Psykiatriske patienter skal behandles på lige fod med alle andre. Og der kan være meget at vinde, da disse patienter generelt er væsentlig yngre end andre hjertestoppatienter og derfor potentielt kan leve i mange år endnu, siger Gunnar Gislason.

Han bakkes op af rådgivningsleder og hjertesygeplejerske Hanne Balle fra Hjerteforeningen.

– Psykofarmaka ved vi kan øge risikoen for hjerterytmeforstyrrelser og derved hjertestop. Mange med psykiatriske lidelser har også en somatisk lidelse som fx hjertesygdom og diabetes, siger Hanne Balle og forklarer, at der er en risiko  for, at vi undervurderer de fysiske skavanker, som personer med en psykiatrisk diagnose har. Den psykiske lidelse kommer til at overskygge det hele.

– Derved kan der være tale om underbehandling af den fysiske sygdom og også nedprioritering med hjælp til livsstilændringer. Vi skal støtte og guide personer med en psykiatrisk diagnose til livsstilsændringer i deres tempo. Der kan være en tendens til, at vi synes. at det er synd for personer med en psykiatrisk diagnose, og derved at vi ikke som fagpersoner støtter op om fx hjælp til rygestop og sundere madvaner. Måske skal livsstilssændringerne foregå i meget små skridt.

I forhold til behandling af hjertestop er behandlingsmetoderne ifølge Hanne Balle de samme for psykiatriske patienter, men Hjerteforeningen anbefaler, at personalet  på psykiatriske sygehuse og bosteder klædes bedre på til  at kunne reagere og behandle hjertestop.

 

 

Hvordan vil du beskrive artiklen?

  • Tryk send herunder, når du er færdig