14 patienter stod aktivt på venteliste til et hjerte ved udgangen af 2018, og i 2018 døde 2 danskere, mens de ventede på et nyt hjerte.  

Hjertepatienter der venter på et nyt hjerte er derfor helt afhængige af, at danskerne støtter op om donorregisteret. I 2019 er over en million danskere tilmeldt donorregisteret, og hele 93 % af de tilmeldte har givet fuldt eller begrænset tilladelse til organdonation.

En ny politisk aftale vil fra 2020 gøre det muligt for flere at donere organer efter eget ønske, når de dør. Det sker ved at genindføre donation efter cirkulatorisk død (DCD = Donation after Circulatory Death). Det betyder i praksis, at organdonorer som dør på hospitalet som følge af store skader i hjernen på grund af f.eks. en bilulykke, og hvor hjertet stopper med at slå før hjernedøden indtræffer, med den nye aftale kan få opfyldt deres ønske om at blive organdonorer. Ifølge Dansk Center for Organdonation kan det på sigt potentielt øge antallet af donorer med 20-40 %.

I dag er der mennesker, der har valgt at være organdonorer, men som ikke får mulighed for at donere, trods ønsket. Det skyldes kriterierne for, hvornår organdonation kan foregå i Danmark. For at organdonation kan finde sted i Danmark, skal lægerne erklære en person for død. Det kan ske ved, at der konstateres ophør af al hjernefunktion (hjernedød) eller ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (såkaldt hjertedød, også kaldet cirkulatorisk død).

I teorien er begge muligheder til stede i dag, men i praksis foregår organdonation i Danmark kun ud fra hjernedødskriteriet. Det betyder i praksis, at selvvalgte organdonorer risikerer ikke at få deres ønske opfyldt, og at mennesker på venteliste til et organ går glip af mulighed for et organ fra en potentiel donor.

– Jeg tror, de fleste kan sætte sig ind i den situation, at hvis et familiemedlem eller en ven mangler en donor med et organ, så ønsker man sig ikke andet i verden, end at der dukker en donor op med et organ til sin nærmeste. I Hjerteforeningen hilser vi derfor den nye politiske aftale velkommen, der potentielt kan øge muligheden for at endnu flere organer bringes i anvendelse, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

 

Fakta om organdonation

  • Over 1 million danskere er registreret i Donorregistret i 2019.
  • 329 patienter fik i 2018 ét eller flere organer fra danske og udenlandske donorer.
  • 282 danskere blev transplanteret med organer fra afdøde donorer
  • 40 patienter døde, mens de stod på venteliste i 2018
  • 2 patienter døde, mens de ventede på et nyt hjerte i 2018
  • 14 patienter stod aktivt på venteliste til et hjerte ved udgangen af 2018
  • 93 % af de registrerede i Donorregistret har givet fuld tilladelse til, at alle organer kan gives videre.
  • Organdonation foregår med respekt for både de pårørende, donor og sundhedspersonalet. Hospitalerne gør meget ud af, at skabe tid og plads til afsked for de pårørende – det vil der fortsat være fokus på med DCD.
  • Man kan være sikker på, at man er død, når man donerer sine organer. Det ændrer DCD ikke på.
  • DCD vil være en mulighed for en gruppe af patienter, der dør på hospitalet som følge af deres store skader i hjernen. Hos disse patienter holder hjertet op med at slå, før hjernedøden indtræder. På sigt kan DCD øge antallet af donorer med 20-40%