For mange patienter kan det være svært at forstå, hvorfor de bevilges et ressourceforløb og at gennemskue meningen med det. Det oplever socialrådgiver i Hjerteforeningen Malene Stærmose, som på Hjertelinjen jævnligt får henvendelser fra patienter, som søger hjælp til vejen gennem paragrafjunglen
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Siden førtidspension- og fleksjobreformen blev indført i 2013 har især ressourceforløb været anledning til spørgsmål. Det ved Malene Stærmose, som er socialrådgiver i Hjerteforeningen. Hun bliver i Hjerteforeningens rådgivning, Hjertelinjen, jævnligt kontaktet af hjertepatienter, som efterlyser hjælp til opklaring på området. Ofte handler det om, at det ganske enkelt er svært for patienterne at forstå den komplekse og uklare lovgivning og de begreber, der anvendes.
– For nogle er det svært at forstå, hvorfor de er bevilget et ressourceforløb og at se meningen med indhold og varighed af forløbet. Andre igen har svært ved at gennemskue, hvornår kommunen bevilger ressourceforløb, og hvornår den tildeler førtidspension, fortæller Malene Stærmose.
Fælles for henvendelserne er forvirrede og utrygge patienter, som har brug for at kende rettigheder og muligheder, og som har behov for hjælp til at få et overblik i deres sag ved Jobcentret.
Undgå førtidspension
Formålet med ressourceforløbet er at hjælpe personen videre i beskæftigelse eller uddannelse med det mål at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og derved undgå førtidspension.
Det er en indsats, som blev indført med Førtidspension- og fleksjobreformen i 2013, og som henvender sig til personer, som har komplekse problemer som fx længerevarende sygdom eller psykiske og sociale problemer ud over ledighed, hvor der er risiko for førtidspension, hvis ikke der ydes en særlig tværfaglig indsats. Ressourceforløb kan også være relevant for personer, som har modtaget offentlig forsørgelse over længere tid eller har været i beskæftigelsesrettede tilbud uden at komme på arbejdsmarkedet.
Men ressourceforløb kan også være til personer, der på et tidligt tidspunkt er blevet vurderet til at have aktuelle komplekse problemer, hvor udsigten til ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.
I maj måned i år vedtog Folketinget et lovforslag, som præciserer reglerne om ressourceforløb og førtidspension. Lovforslaget trådte i kraft 1. juni.
Baggrunden for lovforslaget var langvarig kritik af ressourceforløbene og store forskelle i kommunernes praksis for, hvornår der bevilges førtidspension. Kritikken fra bl.a. fagforbund, organisationer og patientforeninger gik på: alt for lange og meningsløse ressourceforløb til alt for syge borgere uden udsigt til førtidspension.
Hensigten med lovens præcisering er at tydeliggøre, at førtidspension i visse tilfælde kan tilkendes, uden at borgeren har deltaget i ressourceforløb samt tydeliggøre, hvornår ressourceforløb er relevant.
– Forudsætningen for at sætte et ressourceforløb i gang skal altså være, at der er en realistisk forventning om, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne og bliver hjulpet videre i at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet i kraft af ressourceforløbet. Er der ikke det, skal ressourceforløbet ikke iværksættes, forklarer Malene Stærmose.
Forskellige indsatser
Et ressourceforløb har en varighed af mindst et og højst fem år og kan bestå af flere forskellige indsatser. Der skal være tale om et individuelt tilrettelagt forløb med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov.
Indholdet i ressourceforløbet består af forskellige indsatser. Det kan eksempelvis være virksomhedspraktik, behandlingsforløb herunder psykolog, mentor, kurser, brobygning til uddannelse, kost og motion, mindfulness, socialpædagogiske tiltag, hjælp til boligmæssige problemer mv.
Hvis man er under 40 år, og det vurderes nødvendigt med en længerevarende indsats, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb.
Er man over 40 år, kan kommunen kun give et nyt ressourceforløb, hvis man selv ønsker det.
Hvis man bevilges et ressourceforløb, har man krav på at få en gennemgående og koordinerende sagsbehandler igennem hele forløbet. Den koordinerende sagsbehandler er den myndighedsperson, som har ansvaret for at varetage sagen på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivningsområder.
Fælles for alle sager om ressourceforløb er, at de skal behandles af et rehabiliteringsteam, inden der kan ske bevilling af ressourceforløb.
Forsørgelse under ressourceforløb
Under ressourceforløbet modtager man ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen er uafhængig af egen formue og ægtefælle/samlevers formue og indtægtsforhold.
Ressourceforløbsydelse er på samme niveau som ens eventuelle tidligere ydelse og som minimum på niveau med kontanthjælp.
Socialrådgiver Malene Stærmose forklarer:
– Hvis man før overgangen til ressourceforløb fx modtog kontanthjælp, vil ydelsen være på kontanthjælpsniveau. Modtog man fx sygedagpenge inden ressourceforløbet, så svarer ydelsen til sygedagpengeniveau indtil det tidspunkt, hvor man ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge. Derefter er ressourceforløbsydelsen på niveau med kontanthjælp.
