Få vigtig viden og mød andre i din situation. Vores dygtige rådgivere holder løbende temamøder for dig og dine pårørende, der har haft hjertestop inde på livet. Vi giver dig her overblik over vores foredrag

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Sniger angsten for et nyt anfald sig ind, hvis du har haft hjertestop? Er du bange for at dø?  Så er du ikke den eneste og kan få hjælp på et af de kommende temamøder, som Hjerteforeningen holder rundt om i landet i 2019. Stadig flere overlever et hjertestop takket være bedre behandlingsmuligheder og det at flere danskere træder til og yder førstehjælp på stedet. Men oplevelsen kan trække dybe spor, fortæller Hanne Balle, leder af Hjerteforeningens rådgivning i København og ansvarlig for genoplivningsområdet.

-Efter et hjertestop oplever mange en ubeskrivelig lykkefølelse og taknemlighed over at være i live. Men ofte byder livet på udfordringer og bekymringer hos den reddede og de pårørende. Det kan både være psykiske og fysiske udfordringer, som kan være svære at håndtere i hverdagen og i familien, siger Hanne Balle.

Mød ligesindende

En af udfordringerne er, at hjertestopoverlevere oplever, at deres nærmeste ”overvåger dem”, fordi de er bange for, at de falder om igen. De føler sig overbeskyttet, og de pårørendes trang til at passe på deres partner, får den modsatte effekt end den var tiltænkt, fortæller Hanne Balle.

– Vores erfaring er, at både hjertestopramte og deres pårørende har stor gavn af at møde ligesindede i samme situation. De får sat ord på de begrænsninger, de møder i deres hverdag, siger Hanne Balle.

På temamøderne fortæller en hjertesygesygeplejerske fra Hjerteforeningen om reaktioner og følgesymptomer, som hjertestoplevere og deres pårørende kan opleve efter et hjertestop.  Det kan fx være hukommelsestab eller træthed. De får ligeledes konkrete værktøjer til, hvordan de håndterer deres nye hverdag og familieroller, som ofte ændrer sig efter et hjertestop.

Få overblik
Første møde er i Esbjerg den 11. februar. Her følger en liste over alle temamøder:

Livet efter hjertestop
v/sygeplejerske
Sundhedscenter Højvang
Spangsbjerg Kirkevej 51
6700 Esbjerg
Den 11. februar kl. 13-16.

Livet efter hjertestop
v/sygeplejerske
Rådgivning København
Vognmagergade 7 3.sal
1120 København K
Den 4. marts kl. 15.30-17-30

Livet efter hjertestop
v/sygeplejerske
Sygehus Sønderjylland Aabenraa
Kresten Philipsensvej 15, indgang A
6200 Aabenraa
Den 14. marts kl. 13-16.

Hjerneskader efter iltmangel – herunder hjertestop
v/hjerneskadekoordinator
Kara Bertelsen
Rådgivning Aarhus
Jægergårdsgade 64-66,
8000 Aarhus C
Den 18.marts kl.13-15.

Livet efter hjertestop
v/sygeplejerske
Rådgivning Ringsted
Knud Larvard Centret
Eksecerpladsen 3
4100 Ringsted
Den 28. marts kl.13-15.

Livet efter hjertestop
v/sygeplejerske
Maribo Sundhedscenter
Sønder Boulevard 84
4930 Maribo
Den 3. april kl. 13-15.

Livet efter hjertestop
v/sygeplejerske
Sundhedscenter Kolding
Sygehusvej 6
6000 Kolding
Den 29. april kl. 13-16.

Tilmelding er nødvendig via Hjerteforeningens kalender

Hjertestopoverlevere og deres pårørende har også mulighed for personlig rådgivning på Hjertelinjen. Ring på tlf. 70 25 00 00 eller find den rådgivning, der passer dig. Læs mere her