Nyheden om, at folk med et BMI på 27 lever længst har med al sandsynlighed skabt jubel flere steder. Vi skal altid se på vægt og dødelighed i en sammenhæng med andre faktorer, siger Hjerteforeningens forebyggelseschef
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Et par kilo ekstra på kroppen giver let overvægtige et længere liv. Det er konklusionen i et nyt dansk studie fra Herlev Hospital og Københavns Universitet, som professor Børge Nordestgaard og kolleger har fået offentliggjort i Journal of American Medical Association.
Studiet peger på, at folk med et BMI på 27 lever længst. Verdenssundhedsorganisationen WHO peger ellers på, at et BMI (body mass index) på mellem 25 og 30 defineres som ’overvægt’.
– Så dem, vi i dag går rundt og kalder overvægtige med et BMI på 27, ja de er faktisk dem, der lever længst. Derfor skal vi nok til at få et lidt mere nuanceret syn på vægt og overvægt, siger professor Børge Nordestgaard til dagbladet Politiken.
– Vores studie viser i hvert fald, at der ikke er dokumentation for, at dét, der sundhedsmæssigt må interessere os allermest – hvor længe vi lever – hænger sammen med en såkaldt normal vægt.
BMI og fokus på vægt må ikke stå alene
Hos Hjerteforeningen kalder forebyggelseschef Morten Ørsted-Rasmussen studiet for et ”godt eksempel” på, at sundhedsfaktorer netop skal stå i sammenhæng med hinanden.
– Et aktivt liv er vigtigere end et liv uden let overvægt. Dermed sagt at du generelt og som gennemsnitligt menneske hellere må have et par kilo for meget på kroppen end at være helt passiv og ikke røre dig. Nej, vi skal derimod ud og bevæge os – og gerne hele livet. For motion batter på sundheden, siger Morten Ørsted-Rasmussen og peger på, at man ikke isoleret skal se på sammenhæng mellem BMI og dødelighed.
– Vi ved bl.a., at taljemålet er vigtigt for at blive klogere på, hvordan overvægten har sat sig. Er taljemålet for stort, så er der fedt omkring organerne, og dét er ikke sundt i forhold til udvikling af hjerte-kar-sygdomme.
Hjerteforeningen har i stedet for ensidig fokus på overvægt ifølge Morten Ørsted-Rasmussen en dagsorden om at påvirke beslutningstagere til i højere grad at lave bedre rammer omkring det sunde liv med bevægelse i hverdagen.
– Vi ønsker gode cykelveje til de danske borgere, ligesom det skal være nemt at komme til og fra skole. For vi sidder meget ned både på arbejde og i skolen. Generelt er vi på vegne af de danske hjertepatienter meget optaget af, vi skal skabe muligheder for en aktiv hverdag, der varer livet ud.
Hvad er BMI?
- BMI (Body Mass Index) er verdenssundhedsorganisationen WHO’s internationalt anerkendt mål til at vurdere overvægt. Det benyttes af myndigheder, læger og sundhedsmedarbejdere.
- BMI beregnes ved at dividere kropsvægt i kilo med højde i anden. Vejer du 75 kg og er 1,80 høj, bliver BMI altså 75 divideret med (1,80 x 1,80) = 23,1 BMI.
- BMI tager hverken højde for knoglebygning, køn eller muskelmasse. En sportstrænet person kan derfor defineres som ’overvægtig’, mens en utrænet kontormus kan være ’normalvægtig’.
Kilde: Politiken
